MUSIK // KONCERTANMELDELSE – Judith Hill, der har sunget kor med Prince, beviste i DR Koncerthuset, at hun – trods inspiration fra sin tidligere kapelmester – i den grad står på egne ben.
I filmen 20 Feet from Stardom 2013 er Judith Hill den yngste medvirkende. Filmen portrætterer en række korsangere, som for de flestes vedkommende er ukendte – men medvirker på seriøst kendte indspilninger.
Judith Hill har således arbejdet med Prince og også Michael Jackson, men hun har for længst modbevist, at hun blot er et vedhæng til kendte kunstnere. Både på plade, men også ved en lang række koncerter her i landet. Den seneste af slagsen fandt sted fredag aften i DR Koncerthusets studie 2.
Det var mit første møde live med den 40-årige sangerinde, og min første association var … Buffy Sainte-Marie – på grund af det lange, gnistrende sorte hår og så en stemme med vibrato. Judith Hill har noget urkraft over sig – lidt som vores egen Annisette.
Judith Hill valgte udelukkende at koncentrere sig om eget materiale, som da bestemt også står distancen
At hun er inspireret af sin gamle kapelmester Prince, er uomtvisteligt. Sofistikerede rytmiske forløb og så denne appetit på alle genrer. Vi taler jazz, funk, gospel, blues og swingjazz. Men selvom hun dypper tæerne i alle disse genrer, så er hun lidt af rockbitch – for hun spiller en effektiv elektrisk, ofte ret forvrænget guitar, som hun indimellem kører unisont med sin stemme. Altså ligesom George Benson – her synger hun blot sammen med sin til tider ganske onde spade.
Judith Hill brillerer på hele registret
Og stemmen … Den er Judith Hills force. Vi er så langt fra en hæst hviskende anæmisk indie-sangerinde, som vi næsten kan komme. Og tak for det. Judith Hill har hele pakken med afro-amerikansk tradition, hvor stemmen kan hvad som helst. Fra det dybe og så op til nogle fraseringer i det helt høje register – der, hvor man tænker, at nu må hun komme til at synge falsk, men det skete aldrig.
Man kunne nævne talrige inspirationskilder, og af en eller anden grund kom jeg til at tænke på den tidlige Tina Turner – det er igen hendes karakteristiske vibrato. Havde hun slået over i Nutbush City Limits, havde ingen undret sig.
Men Judith Hill valgte udelukkende at koncentrere sig om eget materiale, som da bestemt også står distancen.
Fra hendes seneste udgivelse Letters from a Black Widow fik vi bl.a. den rockede ”Flame” og så ikke mindst balladen ”Touch”, hvor hun efter eget udsagn bestræber sig på at føle sig connected. Denne bestræbelse lykkedes til fulde.
Læs også Eddie Michels portræt: Derfor blev Michael Bundesens portræt vigtigst af alt ærligt
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
