POV BUSINESS // ARBEJDSMARKEDSPOLITIK – Vi er midt i coronakrisen, men lige nu stemmes der om resultaterne i OK 2020 for 600.000 privatansatte lønmodtagere, der får aftalt løn og ansættelsesforhold for de næste 3 år samtidig med, at takten for de offentlige overenskomster i 2021 slås an. Jakob Sand Kirk, der debuterer som arbejdsmarkedsskribent i POV i denne uge, spår, at krisen kan ende med vind i ryggen til den danske fagbevægelse og model for arbejdsmarkedet.
Ikke alle overenskomster rummer lige mange kioskbaskere, og i coronaens skygge er alle nyheder grå.
Men hvis man ser på forløbet og resultaterne af overenskomstforhandlingerne i 2017 og 2018, står det klart, at der dels var rigeligt med nyhedsstof, dels kan man bedre forstå OK20, hvis man går 3 år tilbage til OK17, hvor der sidst blev forhandlet overenskomster på det private område.
Resultatet i 2017 skabte usikkerhed om arbejdstiden. Usikkerheden blev effektivt udnyttet af en NEJ-kampagnen, som hurtigt tog form. Her så man børn, der ikke blev hentet, og hunde som ikke blev luftet
Så tillad mig et hurtigt tilbageblik på erfaringerne fra de sidste to runders resultater og derefter at se lidt fremad.
Overenskomster i 2017 – et svært ja
Efter hårde men konstruktive forhandlinger præsenterede forligsmanden den 24. marts 2017 sin mæglingsskitse. Forhandlerne var enige om, at der lå en fornuftig aftale med en pæn økonomisk ramme.
Men da forhandlernes resultater blev fremlagt, kom kritikken prompte: Det var i industriens overenskomst aftalt, og det var ført videre på en række andre områder, at virksomhederne havde mulighed for at varsle “systematisk overarbejde”.
Det måtte maksimalt være 1 time om dagen, skulle honoreres som overarbejde og afspadseres inden for 12 måneder. Altså en mere fleksibel form for overarbejdsplanlægning for virksomhederne, men ikke en generel længere arbejdsuge.
Men resultatet skabte usikkerhed om arbejdstiden. Usikkerheden blev effektivt udnyttet af en NEJ-kampagnen, som hurtigt tog form. Her så man børn, der ikke blev hentet, og hunde som ikke blev luftet.
Fagbevægelsens ledere forberedte sig i en helt anderledes grad på 2020. Man ville være klar i medierne, på de sociale medier og ude på arbejdspladserne. Først og fremmest styrkede man dialogen med baglandet
Fagbevægelsen svarede igen med en JA-kampagne, men tonen var slået an, og det på trods af, at der nu flere år efter ikke har været en eneste faglig sag om bestemmelsen.
Inddragelse, dialog og kommunikation
Efter det frustrerende forløb i 2017 forberedte fagbevægelsens ledere sig i en helt anderledes grad på 2020. Man ville være klar i medierne, på de sociale medier og ude på arbejdspladserne.
Først og fremmest styrkede man dialogen med baglandet både for at genopbygge tilliden efter 2017-forløbet og for at forventningsafstemme før 2020. Inddragelsen af baglandet er gået hånd i hånd med en generel styrkelse af kommunikation og åbenhed.
Lidt forenklet sagt, har man på det private overenskomstområde haft den analyse, at man skal have ro om forhandlingerne, og så må man forklare resultaterne, når de foreligger. Man tror fortsat fuldt og fast på, at det er afgørende med et fortroligt forhandlingsrum.
Det har gennem mange år vist sig at skabe gode resultater. Men der er herudover også kommet et øget fokus på, at man skal gøde jorden kommunikativt og åbne mere op om forhandlingsforløbet.
OK18 – skulder ved skulder
Hvis forløbet i 2017 mindede forhandlerne på det private område om, at man skal inddrage, forklare og forsvare sine motiver og resultater, så bekræftede de offentlige overenskomster i 2018 forhandlerne i, at man når de bedste resultater gennem tillidsfulde forhandlinger i et fortroligt rum.
Selv hvis offentligheden råbes op, og konfliktvåbnene drages, er man hele tiden opmærksom på, hvordan man kan finde en landingsbane, som begge parter kan leve med
Og det var ikke fordi, forhandlerne ikke ville råbe vagt i gevær og bruge deres magtmidler, strejke eller lockout, men det var aldrig hovedsporet.
Det er midler man tyer til for at komme tilbage på hovedsporet, som er og bliver forhandlingsbordet. Så selv hvis offentligheden råbes op og konfliktvåbnene drages, er man hele tiden opmærksom på, hvordan man kan finde en landingsbane, som begge parter kan leve med.
For gennem aftaler opnår man de holdbare og langsigtede resultater.
Forhandlinger på det private arbejdsmarked foregår altså ikke som udgangspunkt i det offentlige rum, men denne gang var der en forståelse af, at man skulle længere frem på mediebanen.
2020-aftalerne: arbejdsmiljø, livsforløb og barsel
Det er på den baggrund, at forhandlerne på det private arbejdsmarked for alvor kom i gang i starten af 2020. Og denne gang var der lagt op til et helt andet – mere roligt og forudsigeligt – forløb end både i 2017 og 2018.
Den 9. februar landede industriens område den første overenskomstaftale og den 17. februar kom det første forlig på transportområdet.
Dermed var rammerne for de øvrige forhandlinger lagt på både minimums- og fastlønsområdet. Aftalerne begyndte at tikke ind, og selv om hele byggeområdet stadig udestod, begyndte der at tegne sig et billede af resultatet.
I industrien er der sket en styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder, og på transportområdet er der for eksempel hevet helt konkrete forbedringer hjem med bedre pauser til buschauffører
Arbejdslivet blev i bred forstand styrket med aftalerne gennem en prioritering af forhold i forbindelse med sygdom og styrket arbejdsmiljø. I industrien er der således sket en styrkelse af arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder, og på transportområdet er der for eksempel hevet helt konkrete forbedringer hjem med bedre pauser til buschauffører.
Desuden er der på mange områder sikret ekstra løn under sygdom. Landvindingerne på arbejdsmiljøet er vigtige, for her kæmpes en helt central af nutidens faglige kampe, og det er virkeligt noget fagforeningernes medlemmer lægger vægt på. Det handler om, at sikre et arbejdsliv, lønmodtagerne kan holde til hele arbejdslivet – som jo bekendt bliver længere hele tiden.
I klar forlængelse heraf kan man se forbedringerne af livsforløbsmulighederne, med styrkelsen af fritvalgskontoen. I 2007 indførtes fritvalgskontoen, som lønmodtageren selv bestemmer om skal gå til børneomsorg, seniordage, pension eller løn. Den var fra starten én procent og er siden steget til fire procent.
Med de nye aftaler stiger den til syv procent.
Danmark er internationalt set godt rustet til at se på tilbagetrækningsmuligheder for Arne og andre, der har arbejdet hårdt og længe
Med den nye fortvalgsaftale får den enkelte lønmodtager en betydelig mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin familie- og livssituation. Har du ingen børn kan du spare op til pension eller få mere i løn. Har du små børn, kan du arbejde lidt mindre. Så kan du spare mere op i nogle år for i slutningen af arbejdslivet at drosle ned.
At der nu i mange brancher indsættes 7 procent på fritvalgskontoen og 12 procent direkte på pensionsopsparingen betyder med andre ord, at arbejdsmarkedets parter har sikret lønmodtagerne en god pensionsopsparing og en livsfasefleksibilitet, der er unik for Danmark.
Det er stadig et åbent spørgsmål, “hvornår det bliver Arnes tur”, som det i 2019-valgkampen blev spurgt. Men Danmark er internationalt set godt rustet til at se på tilbagetrækningsmuligheder for Arne og andre, der har arbejdet hårdt og længe.
https://www.facebook.com/StemMalthe/posts/1286718048173681
Det sidste resultat, der i hvert fald bør fremhæves ved OK20, er tre ugers øremærket forældreorlov til den anden forælder. Det er en markant familie- og ligestillingspolitisk landvinding, som forhandlingsparterne skal være stolte af at have leveret.
Overenskomster 2020 – og så kom coronakrisen
Så langt så godt. Den største udestående hurdle inden urafstemningen om resultaterne var på byggeområdet.
Den helt store joker var, hvordan man skulle håndtere social dumping. Lønmodtagerne ønskede et markant løft på mindstebetalingen, så udenlandske ansatte ikke kan blive underbetalt inden for overenskomstsystemet.
På industriområdet aftalte parterne at løfte mindstebetalingen 7,50 kr., men på byggeområdet var forventningerne på et helt andet niveau. Det så meget svært ud.
Da statsministeren den 12. marts holdt pressemøde med ordene “Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere”, så ændrede hun også mulighederne for overenskomstforhandlingerne.
https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/posts/10157928103317719:0
Forhandlerne kom helt naturligt under pres. Kunne man forhandle forhandle videre?
Nogle mente, at forhandlingerne skulle suspenderes.
Men tirsdag den 17. marts lykkedes det dog 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri at lande en overenskomst for 60.000 lønmodtagere på byggeområdet.
Faktisk kan coronavirussen meget vel vise sig indirekte at give medvind til den danske arbejdsmarkedsmodel og fagbevægelsen
Dermed var den største udestående knast blevet høvlet, frem imod at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den 21. marts i forligsinstitutionen kunne blive enige om en forligsskitse, der samlede de sidste områder op, og urafstemningen kunne begynde.
Aftalen på byggeområdet lå i forlængelse af aftalerne inden for industri og transport, og fik således ikke sat social dumping på dagsordenen. Det blev i stedet skubbet til næste overenskomstrunde om 3 år i lyset af, at ingen ønskede en konflikt midt under coronaen. Denne vurdering bakker de fleste i baglandet op om trods frustrationer. Forhandlerne på byggeriet har så også lagt op til, at emnet kommer tilbage med fuld styrke.
Overenskomster og et styrket fagligt fællesskab
Urafstemningen, hvor medlemmerne skal afgøre om resultatet af forhandlingerne kan træde i kraft, eller om man skal gå videre mod en konflikt, er altså i gang. Resultatet på denne ganske store valghandling offentliggøres af forligsmanden, FH og DA torsdag den 16. april.
Alle forbundene arbejder i disse dage hårdt for at engagere medlemmerne i afstemningen.
Som sagt har der i forbundene op til overenskomsterne været brugt meget energi på dialog og forventningsafstemning med baglandet. Den indsats er fortsat, selv om coronaen har betydet, at indsatsen samler sig om digitale løsninger og telefonsamtaler.
Ud over information og synlighed prioriteres også tilgængelighed og debat. Mange forbund har styrket ikke bare deres opslag, men også deres tilgængelighed på de sociale medier, så de kan svare på spørgsmål og indgå i dialog.
Nogle har også lavet podcasts, og mange laver live-sessioner. Også de opsøgende telefonopkald er styrket. Endnu flere medlemmer vil denne gang opleve at blive ringet op og spurgt, om de har stemt.
Det bliver spændende at følge udviklingen af den danske samarbejdsmodel på arbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien mere generelt. Det er muligt, at coronakrisen vil lede til en styrket tillid til vores samfundsmodel og de organisationer, som kæmper for den
Alt i alt mange initiativer til at få stemmeprocenten og legitimiteten ved OK-afstemningen op. Gode tiltag der forhåbentligt også kan være med til at udbrede viden om overenskomsterne og styrke engagementet i overenskomstsystemet fremadrettet, også selv om det hele foregår i skyggen af coronaen.
Faktisk kan coronavirussen meget vel vise sig indirekte at give medvind til den danske arbejdsmarkedsmodel og fagbevægelsen.
Flere forbund melder i hvert fald øget interesse for den tryghed det giver, at være med i en faglig funderet fagforening.
Den melding skal måske også ses i lyset af, at den klassiske fagbevægelse er stærkt engageret i at forhandle løsninger på plads sammen med regeringen og arbejdsgiverne, der både sikrer jobs og holder hånden under dem uden jobs.
Det bliver spændende at følge udviklingen af den danske samarbejdsmodel på arbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien mere generelt. Det er muligt, at coronakrisen vil lede til en styrket tillid til vores samfundsmodel og de organisationer, som kæmper for den.
Læs om mere OK20 her:
- FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
- Fagbevægelsens Hovedorganisations temaside
- Industriens temaside
LÆS MERE OM ARBEJDSMARKEDSFORHOLD I POV HER
Topillustration: Overenskomster: Forligsen under overenskomstforhandlingerne i 2018. Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
