DAGENS POV // TEKNOLOGI – Når jeg tænker tilbage på min far, kan jeg godt have det lidt svært ved at genkalde hans ansigt. Ikke fordi det er så længe siden, jeg så det sidst, men fordi det altid var gemt bag en avis.
Nærvær var bestemt ikke hans stærke side, og jeg havde ham tit mistænkt for ikke gide at tale med mig – eller andre fra familien for den sags skyld.
Det var ikke unormalt for den tids mænd, ligesom det åbenbart heller ikke er unormalt at gemme sig i dag – om ikke bag en avis, så i det at være dybt paralyseret af den lille skærm på mobiltelefonen.
Som barn var det bare trist, når jeg ikke kunne få kontakt med min far, men som ung begyndte jeg at finde det ret så ubehøvlet, mest af alt fordi min far ikke lå på den lade side, når det handlede om at indpode dannelsesritualer i mig og mine søskende. Man skulle se folk i øjnene og virke oprigtig nysgerrig og interesseret, når man samtalte med andre.
Man kunne med rette definere det at tage sin telefon eller tjekke beskeder, når man sidder og taler sammen med andre, for en fatal mangel på dannelse. Det er jo som at rejse sig op og gå, mens den man snakker med er midt i en følelsesladet bekendelse. Det ville nærmest være direkte ubehøvlet. På den anden side står det efterhånden klart, at mange simpelthen ikke kan lade være.
De er blevet afhængige af at tjekke deres telefon hvert femte minut og kan altså sammenlignes med junkier, der skal have deres fix for at kunne holde til tilværelsen.
Jeg føler mig altså pænt nedprioriteret, når dem jeg sidder og snakker eller hygge mig med føler det bidende nødvendigt at have sin mobiltelefon inden for rækkevide
Men afhængig eller ej, så er det ikke OK at lade sin telefon afbryde den nærhed, vi alle længes efter eller ødelægge de livsnødvendige fælleskaber, som er så vigtige for vores velbefindende.
Med i den erkendelse hører også de helbredsforringelser, både mentale og fysiske, man vil opleve.
Det er simpelthen ikke i orden, at teknologien har fået så stor en magt over os, og selvom det kunne tænkes, at vi i første omgang ikke kan klandres for afhængigheden, fordi vi ikke er blevet advaret på forhånd, ændrer det ikke på, at vi må tage ansvaret for at komme af med den. Det skylder vi vores børn og vores familie.
Kan vi ikke snart blive enige om at der ville være en rigtig god ide, at de, som er afhængige af deres telefoner, gjorde noget ved det
Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er ved at blive gammel, men jeg føler mig altså pænt nedprioriteret, når dem, jeg sidder og snakker eller hygge mig med, føler det bidende nødvendigt at have sin mobiltelefon inden for rækkevide og inden for få sekunder reagere på dens brummen eller bling.
Værst er det, når den ringer, og man så skal sidde der og vente til samtalen er slut.
Det er altså en uskik, og det er det i særdeleshed også, når et helt selskab ender med at sidde med hver deres mobiltelefon for ligesom helt at forsvinde ud af selskabets aura.
Kan vi ikke snart blive enige om at der ville være en rigtig god ide, at de mennesker, som er afhængige af deres telefoner, gjorde noget ved det, så vi kunne komme tilbage til nærværet?
Flere og flere indrømmer helt åbenlyst, at de ikke kan lade være, så hvorfor ikke giv dem en håndsrækning ved at indføre nogle simple husregler?
Jeg mener… i mange hjem skal man tage sine sko af, inden man går ind i stuen og i endnu flere hjem, må der ikke længere ryges. Hvorfor ikke lave en hylde ude i entréen, hvor alle der kommer på besøg, skal lægge deres mobiltelefoner?
Det er lidt paradoksalt at den pris, vi åbenbart er parate til at betale i frygten for at gå glip af et virtuelt socialt fællesskab, er den pris, der handler om et nært fælleskab af kød og blod.
Vi er altså på den ene side rigtig bange for at miste et fælleskab, men på den anden side forlader vi frivilligt et andet ved at fokusere vores opmærksomhed væk fra dem, som sidder lige ved siden af os. Det er da lidt underligt.
Hvornår er man afhængig af sin mobiltelefon
Vores afhængighed af vores telefoner kan komme til udtryk på mange måder, men ligesom andre ting man kan være afhængige af, handler det primært om, at der er noget, vi ikke lade være med.
Det kunne være den trang, man oplever til at svare på opkald og smser eller notifikationer med det samme. Det kunne også være den uro eller ligefrem ubehag, du oplever, når din telefon er slukket eller ikke er i nærheden.
Hvis du vil dig selv og din familie og dine venner det godt, så tag en kollektiv beslutning om at lade alle telefoner ligge i entreen
I den lidt mere bekymrende ende, kunne det handle om fantomsignaler, altså det at du oplever at din telefon vibrere eller brummer, selvom den faktisk ikke gør et.
Og det er rigtig forstyrrende for ens koncentration for det at forvente at blive forstyrret er faktisk ligeså stressende som at blive forstyrret. Det tager al din opmærksomhed fra din familie, venner, børn eller dem, du er fysisk sammen med, fra dig.
Afhængigheden kunne også handle om et mere socialt aspekt, hvor du tænker, at du går glip af en masse eller måske ligefrem bliver ekskluderet fra et fælleskab, fordi du ikke har været aktiv et stykke tid.
Men den helt sikre måde at måle, om man er afhængig af sin telefon, er ved at beslutte sig for at lægge den fra sig i et par timer og efterfølgende må konstatere, at man ikke kan.
Tag en kollektiv ”kold tyrker”
Hvis du vil dig selv og din familie og dine venner det godt, så tag en kollektiv beslutning om at lade alle telefoner ligge i entreen.
Forbyd mobiltelefonen ved middagen, eller når I er i gang med andre sociale aktiviteter som for eksempel spil, familiemøder eller bare almindelig hygge.
Vi er mange, der er opdraget til ikke at afbryde, når andre taler. Det er simpelthen uhøfligt. At tage eller tjekke sin mobil midt i en samtale henhører under samme kategori.
Læg nu de forbandende telefoner væk og lad os komme i gang med de ægte og nærværende fællesskaber, dem af kød og blod, og hvor man kan mærke tilstedeværelsen af de andre i vores system.
Foto: Flick.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
