Oh My God, en konfirmation

i Kultur/Danmark/Liv & Mennesker af

En konfirmation med Grand Prix-sang, kendisser på storskærm, high fives, likes og fodbold-metaforer frem for bibelcitater. Hvad er fedest? At være meget for meget? Eller lidt for lidt? POV’s Ole Blegvad har været til sin guddatters konfirmation

Lise Rønne fra DR og filminstruktør Thomas Vinterberg dukker op på storskærm. Der bliver sunget sange af Rasmus Seebach og de danske Eurovision-deltagere Lighthouse X. Organisten spiller Daft Punk. Et fiktivt livsfundament bliver bygget af klodser med bogstaver. Der gives high fives og likes. Og verdens meste pinlige forældrekor synger. Og vi hører lidt om Messi og Zanka.

Det kan lyde, som et resumé af Aftenshowet, men det er faktisk kun et lille uddrag af det, der foregik, da jeg var til min guddatters konfirmation.

Den gamle salmebog var gemt lidt af vejen til konfirmationen i Sorgenfri kirke. Foto: Ole Blegvad.
Den gamle salmebog var gemt lidt af vejen til konfirmationen i Sorgenfri kirke.
Foto: Ole Blegvad.

Men er der ingen grænse for, hvad kirken skal gøre for at virke tiltrækkende på konfirmanderne i konkurrencen med Facebook, Snapchat og Instagram?

Indmarch til Get Lucky

Det er lørdag den 7. Maj, klokken er 12. Der er stuvende fuldt i Sorgenfri Kirken. Sigurd, Victor, William, Helena, Clara, Sascha og 16 af deres jævnaldrende skal konfirmeres. Vi, familie, venner og bekendte er mødt op i vores stiveste puds. Klar til bøn, salmer og bønner, men vi skal hurtigt blive klogere! For allerede inden konfirmanderne er trådt ind i kirken, råber præsten Søren Hermansen op:

– Vi er snart klar til at gå i gang. Men først lidt praktiske oplysninger: Husk lige det der med mobilen. Nej, ta’ lige jeres mobiltelefon op af lommen alle sammen, sæt den på lydløs, og lad den blive i lommen. I skal ikke tage foto med den. Og det gælder også dig dér med det flotte kamera med zoom – væk med det. Ingen tager foto under gudstjenesten. Godt, er det forstået? Så lad en af årets smukkeste og festligste dage i kirken gå i gang. Jeg henter straks de smukke unge mennesker.

Er der ingen grænse for, hvad kirken skal gøre for at virke tiltrækkende på konfirmanderne i konkurrencen med Facebook, Snapchat og Instagram?

 

Præsten Søren Hermansen løber nærmest ned af kirkegulvet og henter sine konfirmander mens orglet spiller Daft Punks’ hit fra 2013 Get Lucky. Så er tonen ligesom slået an. De unge sætter sig ved deres familier – konfirmationen, eller totalteateret – kan begynde …

Har du glemt hittet med Darf Punk, så kan du høre det her:

Tre præster frem for en menighed

Søren Hermansen, der har været præst i Sorgenfri Sogn siden 1992, er ikke længere alene oppe ved alteret. Han har fået følgeskab af yderligere to i præstekjole: Kathrine Holme Johannesen, der har været tilknyttet kirken i ti år, og Frances Benzon, 30 år, der er en af præsterne i DR-serien De Unge Præster.

Da jeg et par uger tidligere var til konfirmation på Østerbro indledtes konfirmationen med bøn. I Sorgenfri Kirke kommer nogle af konfirmanderne nu ’på scenen’ og fremsiger bønner og ord fra Biblen.

Læs også: Konfirmationstale

Gud er lys og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, lyder det med ung, pubertær stemme. Ordene er fra Johannes Første Brev fra Det Nye Testamente. Konfirmanderne sætter sig igen, og vi er klar til første samle. Den signede dag med fryd vi ser af gode, gamle Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Orglet sætter i gang, og vi synger.

– Kom så, sidste vers! Nu skal vi kunne høre det! råber Søren Hermansen ud i kirkerummet. Vi synger endnu højere.

Noter taget under konfirmation. Børnenes navne er skjult med flag. foto: Ole Blegvad.
Noter taget under konfirmation. Børnenes navne er skjult med flag.
foto: Ole Blegvad.

En del af noget større

De tre præster indtager igen rummet. De taler sammen og har sekvenser hver for sig.

– Hvis jeg siger ’en del af noget større’, hvad siger I så? Spørger Frances Benzon ud i rummet. Folk kigger lidt på hinanden.

– Er I faldet i søvn? Skal vi aflyse festen?

– Fodbold! DBUs nye slogan, lyder det så fra en af konfirmandernes far (tilfældigvis min guddatters far).

DBUs slogan: En Del Af Noget Større. Foto: DBU presse.
DBUs slogan: En Del Af Noget Større.
Foto: DBU presse.

– Ja, præcis! lyder det tilbage.

– DBU lancerede for nogle år siden sloganet ’en del af noget større’ … Hvorfor? Fordi fodbold ikke kun handler om stjernerne. Måske ville Messi, Ronaldo, Ibrahimovic og Zanka slet ikke være så gode uden deres hold. Holdet og fællesskabet er vigtigt. Hvad ville Messi være uden sine holdkammerater?

Hvis jeg siger ’en del af noget større’, hvad siger I så? Spørger Frances Benzon ud i rummet. Folk kigger lidt på hinanden. Fodbold! DBUs nye slogan, lyder det så fra en af konfirmandernes far.

Kathrine Holme Johannesen overtager ordet. Bolden gives videre, fristes man til at sige, for metaforen er stadig fodbold. For en gudstjeneste at være er abstraktionsniveauet overkommeligt – alle kan være med.

– Her i kirken har vi også et fællesskab, her vil vi også være en del af noget større. Men her bliver I ikke delt op i hold med røde og gule trøjer. Her gælder det ikke op- og nedrykning. I vores fælleskab er der plads til alle, og alle er lige. Der har været en tid med ’mit, mit, mit’. Nu skal vi måske til at sige ’dit, dit, dit’ i stedet for, prædiker Kathrine Holme Johannesen.

Vi er klar til næste salme. Den går på melodien Op al den ting som Gud har gjort og hedder Dit Himmeltag. Synes du ikke, at den sangtekst rimer på Brorson, Ingemann eller Kingo, skyldes det formentlig, at teksten er skrevet af konfirmanderne i samarbejde med musiker og sangskriver Annette Bjergfeldt.

Da sangen er færdig, gjalder Søren Hermansens røst endnu engang.

– Lad os takke forfatterne.

Og endnu engang er konfirmanderne i centrum.

Præsten Søren Hermansen får en snak med en af de ældre deltagere i konfirmationen, Inger Lunn, tidligere rektor på Børnehaveseminariet i Odense. Foto: Rasmus Funder. (børn er fjernet fra fotoet)
Præsten Søren Hermansen får en snak med en af de ældre deltagere i konfirmationen, Inger Lunn, tidligere rektor på Børnehaveseminariet i Odense.
Foto: Rasmus Funder.

Døden som passager

Når menneskets time løber ud

Står hjertet stadig i flammer.

Jeg mærker du er med mig, Gud

Selv om, at døden rammer.

Sådan lyder det ene vers i konfirmandernes salme. Den 65-årige Søren Hermansen er den ældste af præsterne. Derfor tager han fat i emnet døden. Han taler om det forgængelige, om forandring og om det fællesskab, som er nødvendigt omkring døden.

Pressefoto for Thomas Vinterbergs film "Kollektivet".
Pressefoto for Thomas Vinterbergs film “Kollektivet”.

Vi ser et klip fra Thomas Vinterbergs film Kollektivet, hvor fællesskabet stemmer en beboer ud. Søren Hermansen spørger retorisk: Har fællesskabet ikke et ansvar, hvis det stemmer folk hjem? I en video har han spurgt Thomas Vinterberg om det samme. Vi hører og ser filminstruktørens svar på storskærm, og derefter fortæller Søren Hermansen endnu en anekdote.

– ”Der hænger et foto af dig på vores køleskab. Dig og mig fra dengang du døbte mig”, kom en konfirmand en dag og sagde til mig. ”Øj!”, sagde en anden konfirmand. ”Hvordan så han ud dengang?” Hvortil den første konfirmand svarede: ”Han ligner fuldstændig sig selv fra dengang!” Det gav selvfølgelig konfirmanden to point, men jeg ved jo godt, at det er løgn. At tiden har ændret mig. Men værdierne er de samme.

Og imens en enkelt konfirmand måske sidder og funderer over, hvilke gaver hun får, runder gudstjenesten lige dødens alvorlige stemme.

Kierkegaard, Seebach og Facebook

Hele konfirmationen er et bombardement af indtryk. De tre præster taler sammen, danser sammen og involverer tilhørerne.

Der tales om livets fundament, mens store byggeklodser med bogstaverne G, M, F, S, V skal tolkes. ”Gud, mor, far, søskende, venner,” lyder det fra konfirmander og familier. Hvis man ikke kan svare, truer præsterne med, at den store fest med gaver og mad bliver aflyst.

”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv,” lyder det fra en af præsterne. Og nej, det er ikke noget Messi har sagt, men Søren Kierkegaard.

Da vi var børn, sagde de voksne til os

at det hele nok skal gå

Men siden første gang, vi faldt og slog os som små

Har vi vidst at sommetider, der kan livet gør ondt

Og en dag vågner man op, og så der ingen kære mor, bogstaveligtalt

For alt er til låns på denne jord

og sådan er det jo

Det sådan det er at være menneske

Gør dig klar til at miste

Hvis du har tænkt dig at elske

For, tiden går

Og det tiden der flår os itu

Sorgenfri Kirkes band spiller, og nej, det er ikke Grundtvig, men Rasmus Seebach, der har skrevet tekst og musik.

Konfirmandernes hverdag er en del af gudstjenesten. Vi hører om Twitter og Facebook, hvor man kan blive unfriended – i modsætning til i kirken, hvor alle er velkomne.

Pause – næste stop Østerbro

Forsiden af konfirmationsblad i Esajas Kirke, april 2016.
Forsiden af konfirmationsblad i Esajas Kirke, april 2016.

Vi holder lige en kort pause fra konfirmationen i Sorgenfri kirke og rykker til Esajas Kirke på Østerbro, hvor jeg var til konfirmation den 22. april. Helt traditionelt.

– Velkomstbøn ved kirketjeneren

– Seks salmer

– Prædiken ved præsten fra prædikestolen

– Fadervor

– Selve konfirmationen, hvor præsten læste et skriftsted fra Biblen for de unge.

En konfirmation, som konfirmationer er flest. Ikke noget totalteater her. Ikke meget at skrive hjem om.

Verdens mest pinlige forældrekor

Verdens meste pinlige forældrekor 2016 i Sorgenfri Kirke. foto: Ole Blegvad.
Verdens meste pinlige forældrekor 2016 i Sorgenfri Kirke. foto: Ole Blegvad.

Let’s be soldiers of love, soldiers of love,

Soldiers of love for life,

Take my hand and never let go,

Never let go, and let’s be soldiers of love

Lyder det nu i Sorgenfri kirke. Igen er det kirkens band, som spiller. Denne gang er melodien og teksten fra årets danske Eurovision bidrag Soldiers of Love med bandet Lighthouse X.

Husk, hvem der er jeres Soldiers of Love, lyder det fra præsterne. Det er jeres forældre, jeres familie og jeres fællesskaber. I konfirmationsalderen er forældre jo noget af det mest pinlige, man kan forestille sig, så hvorfor ikke gøre far og mor til stjerner for en konfirmand.

Like fra facebook, blev brugt i kirken.
Like fra Facebook, blev brugt i kirken.

På ’scenen’ kommer derfor alle forældre og synger en tilpasset udgave af Gasolins Kvinde Min. Og mens forældrene synger, vifter børnene med plakater af like-fingeren fra Facebook. Her kan der kun likes – ikke unlikes.

Den cirka halvanden times lange konfirmation slutter med med selve konfirmationen, hvor de unge selv læser deres skriftsted fra Biblen op.

Vi synger Livstræet af Erik Lindeberg, og mens der bliver sunget går Søren Hermansen ned langs rækken af konfirmander og giver high fives.

Inden vi ved af det, står vi ude foran kirken og fotograferer på livet løs de nye, unge konfirmander.

Meget for meget – lidt for lidt.

Hilsen fra Sorgenfri kirke til konfirmanderne.
Hilsen fra Sorgenfri kirke til konfirmanderne.

Ofte er vore indtryk af begivenheder forbundet med de forventninger vi har forinden. Jeg har oplevet Søren Hermansen på slap line før og ved, at hans gudstjenester er lige dele underholdning og bibelsnak. Til denne konfirmation blev han suppleret af Kathrine Holme Johannesen og Frances Benzo. De er begge opdraget i Sorgenfri kirke og Søren Hermansens tradition for totalteater i kirkerummet.

For min skyld kunne de tre præster godt have skruet en smule ned for charmen og energien. En enkelt popsang ville for mig have været nok. Jeg forstod heller ikke lysten til gøre kirkerummet til Se & Hør med Thomas Vinterberg og Lise Rønne på storskærm

Til vores fest blev konfirmationen diskuteret meget og længe. Kan man undlade Biblen så meget? Hvorfor synge en Grand Prix-sang frem for en smuk salme? Hvorfor klappe i kirken? Og så videre.

Vores konfirmand kunne fortælle, at alle elskede at gå til konfirmationsforberedelse – det hører man ellers sjældent. Hun fortalte også, at de havde hørt endnu mere om Biblen, Gud og Jesus til timerne end til selve konfirmationen.

Jeg tror, jeg foretrækker Sorgenfri-modellen: hellere meget for meget end lidt for lidt.

For min skyld kunne de tre præster godt have skruet en smule ned for charmen og energien. En enkelt popsang ville for mig have været nok. Jeg forstod heller ikke lysten til gøre kirkerummet til Se & Hør med Thomas Vinterberg og Lise Rønne på storskærm. Det talte imod de tre præsters prædiken om, at vi er en del af noget større med plads til alle. I Sorgenfri Kirke var kendisserne og populariteten skubbet lidt for langt frem på scenen i forhold til kristendommens budskab om næstekærlighed, fordybelse og fællesskab.

Men når det er sagt, havde præsterne samtidig gjort sig umage, og der var rigtig mange gode og fine elementer – også mange, der måske er vejen frem, hvis Folkekirken vil have fat i flere.

Konfirmation, Sorgenfri kirke, maj 2016. foto: Ole Blegvad.
Sorgenfri kirke, maj 2016. Udenfor efter konfirmationen.
foto: Ole Blegvad.

Man kan spørge sig selv, om det er fedest at være lidt for lidt – eller meget for meget. Jeg tror, jeg foretrækker Sorgenfri-modellen: hellere meget for meget end lidt for lidt.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Tags:

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet.
Ole kom til DR i 1989, og var der i 25 år. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m.
Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000.
Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur.
Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk
Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Seneste artikler om Kultur