MIGRATION // KRONIK – Eventyrer og dokumentarist Rasmus Krath rejste gennem Darién Gap med migranter på flugt fra sult og sammenbrud. Han bar børn, historier og håb – og blev forandret for altid. Dette er hans fortælling om migrationens menneskelige ansigt.
Jeg fulgte 1.000 migranter igennem det berygtede Darién Gap, en af verdens farligste og mest ufremkommelige jungle-passager, mellem Syd- og Nordamerika. Vi krydsede vilde floder. Vi så døde mennesker. Vi klatrede i dagevis gennem mudder, frygt, varme og udmattelse – sammen.
Jeg satsede mit eget liv for at være vidne til migranternes historie, og dagene i junglen vil for altid være ætset ind i min sjæl. Men jeg gjorde det, fordi jeg vil fortælle om migration og give migranterne en stemme – i en film.
For hvem er de mennesker, der forlader alt og satser livet på lange, farlige rejser – ofte hele familier med børn – velvidende at de måske aldrig når frem? Hvorfor er desperationen så stor, at selv døden føles som en risiko, man er villig til at tage?
Da jeg kom hjem fra The Darién Gap, brød jeg sammen. Jeg græd i ugevis. Sorgen har sat sig i min sjæl
Jeg er eventyrer og dokumentarist og har i årtier rejst i nogle af verdens mest konfliktfyldte og utilgængelige områder. Jeg har oplevet naturkatastrofer, oprør, hungersnød og sammenbrudte samfund. Men intet har sat sig i mig som denne rejse gennem Darién. Mødet med migranterne var noget andet. Det var ikke en reportage udefra. Jeg gik med dem. Jeg bar deres historier, deres børn, deres smerte og deres håb – sammen med dem. I junglen var vi alle lige.
Familien fra Venezuela
Undervejs mødte jeg en familie fra Venezuela: mor, far og tre små børn på 5, 6 og 7 år. De bliver filmens stærke og smukke hjerte, fordi de åbnede deres liv op for mig, delte deres sorg, smerte og styrke og fortalte om sig selv, som vi kæmpede os igennem junglen sammen. De havde forladt deres elskede hjemland, ikke af lyst, men af nød. Først var der ikke længere arbejde at få, så ingen penge, og til sidst ingen mad. Børnene sultede.
Deres historie er langtfra enestående. I løbet af de sidste ti år har over 8 millioner mennesker forladt Venezuela, hvilket gør det til en af verdens største migrationskriser – endda fra et land, der ikke er i krig. Bag tallene gemmer sig dyb menneskelig tragedie: en økonomi i ruiner, hyperinflation, mangel på medicin og mad, politisk undertrykkelse og voldsomme brud på menneskerettighederne. Mange af dem, jeg mødte i junglen, var lærere, sygeplejersker, elektrikere, landmænd – almindelige mennesker, der havde levet stabile liv, indtil alt smuldrede omkring dem. Det er nutidens Venezuela.
Familien, jeg fulgte, kendte alt for godt til farerne i Darién Gap – floderne, der tager liv, dødelige insektbid og banderne, der overfalder migranter. Alligevel så de ingen anden udvej end at forsøge – et udtryk for både desperation, håb, mod og en beslutsomhed, som jeg beundrer. Deres historie rørte mig til tårer og inspirerer mig stadig.
I dag er jeg beæret over at kunne kalde dem mine venner, og jeg er dybt rørt over nu at være den stolte gudfar til deres vidunderlige børn. Vi er stadig i kontakt hver dag.
Bag tallene: De mennesker, vi taler om – og for lidt med
Migration handler ikke kun om tal. Det handler om mennesker – kød og blod, historier og kampe. Nyhederne rapporterer, at ”500 migranter druknede i Middelhavet”, eller at ”20.000 er samlet ved USA’s grænse”. Men hvis vi kun ser tallene og ikke de menneskelige liv bag dem, vil vi aldrig forstå, hvad migration er, hvad der driver folk til at tage sådanne risici, og hvordan vi som samfund kan reagere meningsfuldt.
Vi skal turde se på migration med menneskelige øjne. Ikke som et problem, der skal (kan) stoppes, men som en virkelighed, der skal forstås. For mange migranter handler det ikke om drømmen om rigdom, men om retten til at overleve. Om at give sine børn en chance, der ikke fandtes derhjemme.
En 14-årig pige fra min gruppe blev massevoldtaget. Foran sine forældre
Migration er ikke kun nutidens virkelighed. Det er også hele menneskehedens historie. Vi stammer alle fra migration. Homo sapiens opstod i Østafrika, og herfra spredte menneskeheden sig til resten af verden – først til Mellemøsten og Europa, dernæst til Asien og videre til Nordamerika over Beringstrædet. Til sidst nåede vi Sydamerika – via det samme jungleområde, som jeg krydsede: The Darién Gap.
Migration ligger i vores DNA. Uanset hvor vi bor i dag, har vores forfædre engang vandret – af nød, af eventyrlyst, af håb. Vi har bare glemt det.
Migranterne, jeg mødte, minder mig om det hver dag. De er modige, viljestærke og menneskelige. De har givet mig mere, end jeg kan forklare. Og det mindste, jeg kan give dem, er at fortælle deres historie.
Flere migranter på vej
I takt med klimaforandringer, krige og økonomiske sammenbrud vil migration kun vokse. I Europa diskuterer vi grænser og mure. I USA bygger man barrierer. Men desperationen stopper ikke ved beton eller pigtråd. Den finder nye veje.
På Middelhavet drukner tusinder årligt. I Nordafrika udnyttes og sultes flygtninge. Og i Darién dør mennesker hver dag i junglens grønne stilhed. Det er et faktum i vores verden i dag. Og det fortjener, at vi ser på det med åbne øjne. Vi kan ikke ”løse” migration ved at skærme os. Al den tid, andre landes befolkninger lider nød, vil migranter rejse af sted – lige meget hvor høje mure vi bygger.
Jeg håber, du vil se mine rejsefæller. Ikke som ”migranter”, men som mødre, fædre, sønner og døtre, der bærer traumer, drømme, styrke og mod i deres små tasker
Denne film er mit inderlige forsøg på at ændre perspektivet. Den er ikke politisk – jeg tager ikke stilling for eller imod migration, åbne eller lukkede grænser. Min hensigt er at sætte menneskelige ansigter på migration, så vi kan forstå årsagerne, realiteterne og konsekvenserne. At give stemme til dem, der sjældent bliver hørt. At åbne hjerter, før vi danner holdninger.
I en verden, hvor migration kun vil vokse i takt med klimaforandringer, økonomisk ulighed og politisk ustabilitet, mener jeg, at denne forståelse ikke bare er vigtig, den er afgørende. Migration er en af vor tids største menneskelige fortællinger – men vi lærer intet, hvis vi ikke møder migranterne som de mennesker, de er – individer som du og jeg.
Ar på sjælen
Da jeg kom hjem fra The Darién Gap, brød jeg sammen. Jeg græd i ugevis. Sorgen har sat sig i min sjæl.
Det, der gjorde mig mest bange, var risikoen for overfald. Jeg mødte migranter, som var blevet frarøvet alt af bander, der pludselig kommer ud af junglens mørke med knive og rifler. De er ekstremt voldelige, og migranterne får undersøgt deres kropsåbninger for dollars, de måtte have gemt.
En 14-årig pige fra min gruppe blev massevoldtaget. Foran sine forældre.
Hvordan kommer hun videre som menneske?
Jeg drømmer stadig om hende.
Men når jeg ser tilbage på junglen, ser jeg ikke kun lidelse. Jeg ser mod, samhørighed og øjeblikke af latter midt i mørket. Jeg ser et menneskeligt fællesskab, der opstod i sårbarhedens rum. Vi hjalp alle sammen hinanden – og det var smukt. Det er de billeder, jeg forsøger at gøre levende i min film. Vi var mennesker sammen.
Jeg håber, du vil se med. Og jeg håber, du vil se mine rejsefæller. Ikke som ”migranter”, men som mødre, fædre, sønner og døtre, der bærer traumer, drømme, styrke og mod i deres små tasker, som de har fyldt med de få ejendele, de kunne bære med i søgen efter nye liv.
Hvad tænker du, når du læser dette?
Hvis du ønsker at støtte arbejdet med at færdiggøre dokumentaren og bringe migranternes historier ud til et bredere publikum, kan du finde mere information – og mulighed for at bidrage – via projektets GoFundMe-side.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og