CHILE // ANALYSE – En ny forfatning, som erstatter den fra Pinochets dage. En ny præsident og en ny regering, som sætter social lighed og miljø højt på dagsordenen. Nye vinde blæser i sandhed over Chile. Men det er endnu usikkert om ambitionerne kan indfries.
2022 tegner til at blive et skelsættende år i Chile. Den forfatningskonvention, som begyndte at arbejde i juli 2021, skal barsle med et forslag til en ny forfatning. Den skal erstatte den, som man arvede fra landets tidligere diktator Augusto Pinochet.
Hvis forslaget til en ny forfatning bliver vedtaget, kan det få stor betydning på både det sociale og det miljømæssige område. Det skyldes ikke mindst, at den nuværende forfatning er baseret på neoliberale økonomiske principper, som har stor betydning for indretningen af det chilenske samfund.
Valget viste, at mange chilenere ønsker en større folkelig deltagelse i den politiske proces
Tilhængerne af den eksisterende forfatning siger, at den har ført til, at landet har klaret sig bedre økonomisk end de fleste andre lande i Latinamerika. Heroverfor står modstanderne, som siger, at den samtidig har ført til en stor social ulighed, og at den økonomiske vækst langt fra er kommet alle til gode.
Den anden store begivenhed, som er lige om hjørnet, er indsættelsen af Gabriel Boric som ny præsident. Boric afløser den konservative Sebastián Piñera, og da Boric ligger klart til venstre i det politiske spektrum, er der også her lagt op til et politisk kursskifte.
Forfatningskonventionen
Den nuværende forfatning er kun godt 40 år gammel, men på trods af det er den allerede blevet ændret 52 gange. Det har ført til ændringer i ikke mindre end 257 paragraffer, men nu begynder man altså helt forfra.
Arbejdet med at lave den nye forfatning er lagt i hænderne på en til formålet dannet forsamling, som er uafhængig af det chilenske parlament. Det blev besluttet ved en folkeafstemning, som blev afholdt i oktober 2020. Her var der både et massivt flertal for, at landet skal have en ny grundlov, og at den skal skrives af en forsamling, som ikke udspringer af parlamentet.
Sammensætningen af forsamlingen har selvfølgelig stor betydning for, hvordan den nye forfatning kommer til at se ud. Medlemmerne blev fundet ved et valg i maj 2021, og resultatet blev, at der er et klart flertal til venstre for den politiske midte.
Den fremtrædende rolle for kvinderne og for den oprindelige befolkning blev understreget, da forfatningskonventionen valgte Elisa Loncón som sin præsident for de første seks måneder. Elisa Loncón er ikke alene kvinde men også Mapuche
Samtidig viste valget, at mange chilenere ønsker en større folkelig deltagelse i den politiske proces. Det kom til udtryk ved, at forfatningskonventionens største gruppe består af politisk uafhængige kandidater. De udgør i alt 49 af forsamlingens 155 medlemmer, og de ligger generelt til venstre i det politiske billede.
Der er yderligere to usædvanlige kendetegn ved forsamlingens sammensætning. For det første var der på forhånd afsat en kvote på 17 pladser til repræsentanter for Chiles oprindelige befolkning. De har ellers traditionelt været marginaliseret i det chilenske samfund. For det andet var det på forhånd bestemt, at der skulle være en lige kønsfordeling blandt forsamlingens 155 medlemmer.
Den fremtrædende rolle for kvinderne og for den oprindelige befolkning blev understreget, da forfatningskonventionen valgte Elisa Loncón som sin præsident for de første seks måneder. Elisa Loncón er ikke alene kvinde men også Mapuche, som er den største gruppe af Chiles oprindelige befolkning.
De traditionelle politiske partier er dog også med i forsamlingen, og de er delt op i tre store grupper. Venstrefløjen er repræsenteret ved to koalitioner Apruebo Dignidad og Lista de Apruebo, som tilsammen har 53 mandater. Den sidste store gruppe er koalitionen Vamos por Chile. Den har 37 mandater og ligger politisk tæt på den nuværende konservative præsident Sebastián Piñera.
Processen
Det var på forhånd bestemt, at processen med at skrive en ny forfatning skulle vare 9 måneder, men der var dog afsat mulighed for at forlænge perioden med yderligere 3 måneder. Den seneste plan fra oktober 2021 forudser da også, at man bruger hele perioden på 12 måneder.
Forsamlingen har delt sig op i syv kommissioner, som hver beskæftiger sig med et emne. De har frem til slutningen af april til at nå frem til deres respektive forslag om nye paragraffer, hvorefter en såkaldt ”harmoniseringskommision” går i gang med at sikre sammenhæng mellem de forskellige afsnit.
Kommissionerne er nu begyndt at præsentere de første foreløbige forslag, og de peger i retning af, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. I kommissionen, som beskæftiger sig med det kommende politiske system, har man således vedtaget et forslag, der definerer Chile som en plurinational stat. Det betyder, at man eksplicit anerkender landets oprindelige befolkning og dens ret til selvbestemmelse.
Kommissionen vedtog også at opretholde et præsidentstyre samt at indføre et enkeltkammersystem i Parlamentet. Det sidste forslag, som vil afskaffe det chilenske Senat, blev dog ikke vedtaget med et kvalificeret flertal. Det er derfor ikke sikkert, at den bestemmelse kommer med i den endelige forfatning.
Beslutningerne om hvordan man skal afveje økonomi og miljø har ikke kun betydning for Chile, men kan også have globale konsekvenser
Kommissionen, som ser på miljøet og det økonomiske system, er også begyndt at barsle med forslag. Her ser det ud til, at den nye forfatning kommer til at indeholde en omfattende miljøbeskyttelse.
Der er for eksempel vedtaget et forslag, som siger, at atmosfæren er et fælles gode, som staten har ansvaret for at beskytte. Samtidig har kommissionen også vedtaget, at Chiles oprindelige befolkning får anerkendt rettigheder over deres traditionelle jordområder.
Et tredje vedtaget forslag siger, at staten skal sikre, at befolkningen har ret til adgang til bjergene, og at det omfatter den oprindelige befolknings adgang til deres traditionelle stier. Forslaget siger desuden, at staten skal prioritere at bevare økosystemerne i bjergene, hvis der er konflikter om brugen af naturen.
Hvis det ender med, at den nye forfatning kommer til at indeholde en stærk beskyttelse af naturen, kan det få stor betydning for udviklingen af minedriften i Chile. Det har længe været en af landets vigtigste økonomiske sektorer. Minedriften medfører imidlertid også store miljøbelastninger, og afvejningen mellem de forhold ser ud til at kunne skifte med den nye grundlov.
Beslutningerne om, hvordan man skal afveje økonomi og miljø, har ikke kun betydning for Chile, men kan også have globale konsekvenser. Chile står således for næsten 30 procent af verdens kobberproduktion, og er dermed det land i verden, som udvinder mest kobber.
Chile er også verdens næststørste producent af lithium, som er en nøgleingrediens i moderne batterier og derfor i høj kurs. Som rapporteret af New York Times, så er spørgsmålet om den chilenske stat skal udstede nye rettigheder til udvinding af lithium en varm kartoffel mellem den udgående og den indgående præsident.
Ny regering på vej
Den nye forfatning er imidlertid ikke den eneste nyhed, som er på vej. Samtidig med, at det arbejde er i gang, er Chile nu også ved at forberede sig på en ny præsident, i skikkelse af den kun 35-årige tidligere studenterleder Gabriel Boric
Boric blev ganske vist kunne nummer to i første runde af præsidentvalget i november, mens vinderen var den stærkt højreorienterede José Antonio Kast. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International fik Kast imidlertid kun 28 procent af stemmerne i første runde, så han og Boric skulle ud i en anden valgrunde i december. Her vandt Boric en overvældende sejr.
Boric afløser først den nuværende præsident Sebastián Piñera den 11. marts, men han holdt allerede en ceremoni den 21. januar, hvor han offentliggjorde medlemmerne af sin regering. Det gav et fingerpeg om, hvilken retning han ønsker at sætte for Chile i de næste fire år, og det ser ud til at blive et kompromis mellem forskellige retninger.
På den ene side er der en stor symbolværdi forbundet med flere af de nye ministre og med hele ministeriets sammensætning. Den 24 personer store regering har således 14 kvindelige og 10 mandlige medlemmer. Blandt de kvindelige medlemmer finder man det socialistisk parlamentsmedlem Maya Fernández, som er blevet udnævnt til forsvarsminister. Hun er barnebarn af landets tidligere socialistiske præsident Salvador Allende, som blev væltet ved et militærkup ledet af Pinochet i 1973.
Tre af regeringens medlemmer deler fortid som studenterledere med Boric. Det betyder, at de – lige som Boric – er midt i 30’erne. Det drejer sig om Izkia Siches, Giorgio Jackson og Camila Vallejo, som bliver henholdsvis indenrigsminister, generalsekretær for præsidentskabet og dermed ansvarlig for regeringens samarbejde med parlamentet, og regeringens talsmand.
Som modvægt til dette ret unge hold udnævnte Boric den nuværende nationalbankdirektør Mario Marcel til den vigtige post som finansminister. Han får en vigtig opgave i at holde inflationen i ave, som også har ramt Chile i forlængelse af covid19-pandemien.
Boric’ prioriteter
Umiddelbart efter at Boric havde offentliggjort sin kommende regering, gav han et interview til BBC. Her løftede han sløret for, hvad hans ambitioner er for de kommende år. Det var ikke en overraskelse, at han vægt på at skabe større lighed i det chilenske samfund.
Han sagde således, at hans økonomiske prioriteter er ”at vi får en konsolidering af en økonomisk vækst, som er retfærdig. At vi ikke som en kopi reproducerer tidligere tiders ulighed” og han fortsatte med at sige ”at vi skal opnå en kombination af vækst og redistribution. En mere retfærdig distribution af rigdommen. Ingen af delene er bæredygtige uden den anden. Alle har oplevet vækst, det er rigtigt, men nogle meget mere end andre, og det har forstærket opdelingen og splittelsen af det chilenske samfund.”
Boric er klar over, at det budskab ikke er populært i alle dele af det chilenske samfund. Adspurgt om det, han repræsenterer, skaber angst i den chilenske elite, svarede han at ”Dele af eliten er meget lukkede om sig selv, er fortsat meget endogamisk. Fordi de har levet lang tid i en privilegeret situation, skaber enhver forandring en usikkerhed hos dem, som et flertal af den chilenske befolkning oplever hver eneste dag. Og det skaber afvisning. En afvisning som er en smule refleksmæssig. Jeg forventer, at eliten holder op med at frygte os. Jeg forventer ikke, at de bliver enige med mig men dog, at de holder om med at frygte os.”
Usikker fremtid for reformer
Selvom Boric vandt præsidentvalget, fik han ikke et klart flertal bag sig i parlamentet. Den nye regering er derfor tvunget til at forhandle med andre partier for at få sin politik igennem. Samtidig er det heller ikke sikkert, at Boric’ allierede får deres ambitioner igennem i forhold til den nye forfatning.
Det skyldes at bestemmelserne om den nye forfatning siger, at den skal vedtages af to tredjedele af forfatningskonventionen. Det vil derfor være nødvendigt at gennemføre kompromisser mellem forsamlingens forskellige grupperinger for at opnå den nødvendige tilslutning.
Men processen stopper ikke ved en eventuel godkendelse i forfatningskonventionen. For at forfatningen skal træde i kraft, skal forslaget også godkendes ved en folkeafstemning. Den skal finde sted cirka 2 måneder efter, at forsamlingen har vedtaget forslaget.
Her vil det være obligatorisk for chilenerne at stemme, og valget vil stå mellem at godkende eller forkaste forslaget fra forsamlingen. Her skal der blot være et simpelt flertal for forslaget, men hvis det forkastes, fortsætter den eksisterende forfatning med at være gyldig.
Boric, regeringen, og dens allierede i parlamentet og forfatningskonventionen står dermed over for omfattende forhandlinger i de kommende år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
