CHILE // ANALYSE – José Antonio Kast fra det stærkt højreorienterede Republikanske Parti vandt første runde af præsidentvalget i Chile. Han fik imidlertid ikke stemmer nok til at undgå en anden valgrunde, hvor han skal kæmpe mod venstrefløjens kandidat Gabriel Boric. Men hvem er denne Kast egentlig, som udtrykker beundring for Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet?
SÃO PAULO – Søndag blev der afholdt første runde af præsidentvalget i Chile, og i den forbindelse dukkede spøgelset af landets for længst afdøde diktator Augusto Pinochet kraftfuldt op. Det skyldtes kandidaten José Antonio Kast fra det stærkt højreorienterede Partido Republicano – det Republikanske Parti.
Kast forsøgte også at blive præsident ved det seneste valg i 2017, men landede her på en fjerdeplads med beskedne 8 procent af stemmerne. Fra denne marginale position i det politiske landskab, stormede han imidlertid frem i meningsmålingerne i månederne op til valget. Pludselig var han en af favoritterne til at gå videre til anden valgrunde, som skal afholdes, hvis ingen kandidat får mere end 50 procent af stemmerne i første valgrunde.
Kast vandt første runde snævert
Meningsmålingerne viste sig at holde stik. Kast vandt første valgrunde med knapt 28 procent af de afgivne stemmer. Han blev fulgt tæt af den tidligere studenterleder Gabriel Boric med knapt 26 procent af stemmerne. Boric er fra den venstreorienterede koalition Frenta ampla – Den Brede Front – som også støttes af det chilenske kommunistparti. Dermed bliver det to politiske modsætninger, som skal kæmpe i anden valgrunde den 19. december.
Resultatet betyder også, at den politiske midte, som har domineret chilensk politik siden afslutningen af Pinochets diktatur, ikke kommer til at sidde på præsidentposten i den næste periode. Men hvem er denne José Antonio Kast, som nu magtfuldt er dukket op på Chiles politiske scene?
Arven efter Pinochet
General Augusto Pinochets 17 år lange og blodige diktatur fra 1973 til 1990 trækker fortsat lange skygger i Chile. Det gælder både på det politiske og det sociale område.
De omfattende sociale protester, som brød ud i 2019, var blandt rettet mod pensionssystemet. Det blev privatiseret under Pinochet og anses af mange chilenere for at være helt utilstrækkeligt til at opretholde en anstændig levestandard for en del af landets pensionister.
Et andet mål for protesterne i 2019 var sundhedssystemet, hvor chilenerne skal betale til en sundhedsforsikring. Mange bruger her en forsikring, som er subventioneret af staten, men den giver ikke adgang til privathospitaler med bedre kvalitet og kortere ventelister end de offentlige hospitaler. De kræver en privat forsikring, som mange chilenere ikke har råd til.
Når den chilenske befolkning går til valg, stemmer den således ikke kun om fremtiden. Den stemmer også om, hvordan den vurderer den pinefulde fortid
Samtidig er der også en del af den chilenske befolkning, som har et mere positivt syn på arven efter Pinochet. De hævder, at chilenerne kan takke Pinochet og hans neo-liberale økonomiske reformer i 1970erne og 1980erne for at den chilenske økonomi klarer sig bedre end tilfældet er i for eksempel nabolandet Argentina. Omvendt siger kritikerne, at nok er de makroøkonomiske indikatorer positive, men det er sket på bekostning af en stor ulighed.
Når den chilenske befolkning går til valg, stemmer den således ikke kun om fremtiden. Den stemmer også om, hvordan den vurderer den pinefulde fortid.
Plads på den yderste højrefløj
Præsidentvalget i 2017 blev vundet af den konservative Sebastian Piñera. Kasts beskedne stemmetal viste, at den moderate højrefløj var i stand til – på det tidspunkt – at opsuge langt de fleste stemmer til højre for midten. Siden da er der sket en kraftig nedslidning af det moderate højre, og det har givet plads til Kast fra den yderste højrefløj.
Skredet skyldes blandt andet, at Sebastian Piñeras popularitet er i bund. Lige siden slutningen af 2019 har de fleste meningsmålinger vist, at kun et sted mellem 10 og 25 procent af chilenerne har syntes godt om Piñeras regeringsførelse, mens mellem 60 og 70 procent har ment, at han gjorde det dårligt.
Før urolighederne var Piñera imod en ny grundlov, men han skiftede mening ovenpå protesterne. Det gav plads til højre for Piñera, og her trådte Kast ind på banen, som modstander mod en ny grundlov
De sociale uroligheder i 2019 jog sandsynligvis nogle vælgere mod venstre, fordi regeringen og politiet slog ret hårdt ned på demonstranterne. Omvendt var der givetvis også folk, som blev jaget til højre i det politiske billede. De ønskede, at regeringen skulle slå endnu hårdere ned på de sociale protester, end tilfældet var.
Det fangede Piñera i et dilemma. Hans løsning på problemet var at udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Chile skulle have ny grundlov i stedet for den, landet havde arvet efter Pinochet. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, blev det vedtaget med et stort flertal, og der blev efterfølgende udskrevet valg til en grundlovgivende forsamling.
Før urolighederne var Piñera imod en ny grundlov, men han skiftede mening ovenpå protesterne. Det gav plads til højre for Piñera, og her trådte Kast ind på banen, som modstander mod en ny grundlov.
Piñera, Pandora Papers og pandemien
Piñeras popularitet blev ikke bedre i 2021, hvor hans navn dukkede op i de såkaldte Pandora Papers. De afslørede, at Piñera var en blandt en lang række personer, som havde placeret penge i skattely. Afsløringen viste, at da Piñera var præsident første gang i 2010, havde hans børn solgt aktier i et minefirma og placeret pengene i et skattely på de Britiske Jomfruøer i Caribien. Desuden var en del af betalingen betinget af, at regering ikke indførte miljøbeskyttelse i det område, hvor selskabet opererede. Det forløb skaffede Piñera en rigsretssag på halsen.
Repræsentanternes Hus vedtog således den 9. november, at der skulle rejses rigsretssag mod Piñera. Sagen blev hurtigt ekspederet videre til Senatet, som den 16. november tog stilling til, om Piñera skulle dømmes og dermed afsættes. Piñera slap imidlertid med skrækken, selvom der var flertal i Senatet for at afsætte ham.
Oppositionen kunne imidlertid ikke mønstre det krævede flertal på to tredjedele af senatorerne, og Piñera kan derfor blive siddende indtil hans valgperiode udløber i marts. Hans problemer er dog ikke nødvendigvis slut af den grund, da statsanklageren er ved at undersøge, om der kan rejses en straffesag mod Piñera.
I Chile kan en præsident ikke genvælges til to perioder i træk, så Piñera kunne ikke selv stille op til præsidentvalget. Hele forløbet ser imidlertid ud til også at have svækket det politiske miljø omkring ham. Koalitionen som i sin tid stod bag Piñera – nu under navnet Chile Podemos Más – stillede med Sebastián Sichel som kandidat, men han landede på fjerdepladsen med 13 procent af stemmerne.
Endelig har håndteringen af covid19-pandemien givetvis også svækket regeringen. Chile kom ellers nogenlunde godt fra land med en rimelig kontrol over antallet af smittede. Men, som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, gik det siden galt, og landet var lukket hårdt ned i en længere periode. Med knapt 2.000 covid19-dødsfald pr. million indbyggere er landet dog sluppet mere nådigt end de fleste andre lande i Sydamerika.
Socialt konservativt men økonomisk liberalt
Kast stiller op for Partido Repulicano, som han selv stiftede i 2019. Han har dermed haft fuld mulighed for at skrive partiets principprogram, som kombinerer social konservatisme og økonomisk liberalisme, inklusiv ambitionen om en ”minimalstat”.
På det sociale område er partiet imod alle former for abort. Samtidig siger programmet, at ”samfundets kerne” er familien bestående af et ægteskab mellem en mand og en kvinde, og børn derfor har ret til at have en mor og en far. Selvom det ikke står der direkte, kan det utvivlsomt oversættes til, at partiet ikke accepterer ægteskaber mellem homoseksuelle.
På det samfundsmæssige område siger partiet, at man går ind for social retfærdighed. Men, står der, man ikke må forfalde til assistencialismo estatal, det vil sige ”statsafhængighed”. Det ligger i lige linje med partiet ”stålsatte forsvar” for det frie initiativ, som kun skal begrænses ved, at staten forhindrer misbrug og ulovligheder.
Endelig bekender partiet sig til demokratiet. Det indebærer, at det politiske systems fundamentale institutioner skal være uafhængige af økonomiske og ideologiske interesser, og det må ikke fremme sociale modsætninger og klassekamp. Det er, siger programmet, en retfærdig stat, som kun skal have den nødvendige minimumsstørrelse.
Nationalisme og anti-immigration
Partiprogrammet har også en klar nationalistisk profil med flere henvisninger til la Patria – Fædrelandet. Desuden står der, at partiet ”med stolthed forsvarer vores historie, traditioner og værdier, som er de grundlæggende elementer i vores nationale identitet”.
Kast har ved flere lejligheder kombineret nationalismen med en retorik om immigration, som direkte refererer til den tidligere amerikanske præsident Trump. I et tv-interview i starten af oktober sagde Kast således, at der i Chile ikke er brug for en mur men en grøft på 10 meters bredde og 3 meters dybde for at holde immigranter ude. Og, sagde han videre, hans løsning på illegale indvandrere, som er kommet eller kommer frem til Chile, er at sætte dem på en bus eller et fly og transportere dem tilbage, hvor de kommer fra.
En ny Pinochet eller Chiles Bolsonaro?
Kombinationen af stærk social konservatisme, økonomisk liberalisme og en beundring for fortidens latinamerikanske diktatorer har ført til, at Kast er blevet sammenlignet med Brasiliens præsident Jaír Bolsonaro. Kast støttede da også offentligt Bolsonaro under sidstnævntes valgkamp i 2018. På det seneste har Kast imidlertid forsøgt at lægge en vis afstand til den upopulære brasilianske præsident og hans katastrofale håndtering af covid19-pandemien.
Han sagde i sin sejrstale efter søndagens sejr, at han er den eneste kandidat, der kan genskabe fred i landet, konfrontere de kriminelle og narkohandlerne, og som kan gøre op med terrorismen
Der er også forskelle i den personlige fremtoning mellem Bolsonaro og Kast. Den jura-uddannede Kast optræder som regel i smart-causal tøj, og er langt mere veltalende og argumenterende end den ofte ret vulgære Bolsonaro.
Begge er dog fælles om at beundre fortidens diktaturer i deres respektive lande. I et interview under valgkampen sagde Kast således, at der, i modsætning til i Cuba, Venezuela og Nicaragua, ikke var forfølgelse af politiske modstandere under Pinochet.
De politiske rivaler i valgkampen benyttede lejligheden til at tage stærkt afstand fra Kast, som fik travlt med at trække i land. Han sagde således, at hans udtalelse var taget ud af en kontekst. Kasts holdning til Pinocet er således – måske bevidst – tvetydig. I et andet interview skelnede han således mellem, at han ”forsvarede militærregeringen”, men samtidig at han aldrig ville forsvare nogen person, som havde begået overgreb mod menneskerettighederne.
Den skelnen virker som et forsøg på at løse cirklens kvadratur. Ikke mindst fordi den officielle regeringsapport om diktaturet dokumenterede, at mere end 3.000 politiske modstandere blev dræbt under Pinochet og lige godt 40.000 personer blev fængslet og de fleste af disse tortureret. Men alt i alt forsøger Kast at præsentere sig selv som en, der er tættere på arven efter Pinochet end Pinochets diktatur som sådan.
”Venstrefløjen støtter narkohandlere og terrorister”
Første runde af præsidentvalget førte som forventet ikke til, at en af kandidaterne fik mere end 50 procent af stemmerne, og Kast og Boric skal dermed ud i en anden valgrunde den 19. december. Her er der allerede lagt op til, at konfrontationen kan blive hård.
Ifølge den spanske avis El Pais sagde han således i sin sejrstale efter søndagens sejr, at han er den eneste kandidat, der kan genskabe fred i landet, konfrontere de kriminelle og narkohandlerne, og som kan gøre op med terrorismen. Herefter lavede han en direkte kobling mellem Boric, det chilenske kommunistparti og ”terrorister som dræber”.
Spørgsmålet er nu, om denne retorik og manglen på et alternativ til højre for den politiske midte er nok til at gøre Kast til præsident. Det tæller til fordel for Kast, at ved alle valg efter Pinochet, så har vinderen af første valgrunde altid vundet anden valgrunde. Men det bliver ikke nødvendigvis tilfældet denne gang.
Da der i 2020 var folkeafstemning om indkaldelse af en grundlovgivende forsamling var Kast imod, men forslaget blev vedtaget med et stort flertal. Hvis Kast skal vinde i anden runde, skal han derfor overbevise mange af dem, som i 2020 stemte imod hans anbefaling om at beholde Pinochets grundlov.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og