Corona i Brasilien: Bolsonaro er isoleret og marginaliseret – imens lurer kriserne

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
LONGREAD // SERIE – Coronaudbruddet i Brasilien har potentialet til at udvikle sig til intet mindre end fire forskellige kriser, vurderer Thomas Christiansen: En politisk, en sundhedsmæssig, en økonomisk og en social. Hver krise kan udvikle sig eksplosivt. At bo i São Paulo er som at sidde oven på fire krudttønder. Men situationen er kompleks, for hvor meget krudt er der i tønderne? Hvor lange er lunterne, er de allerede tændt eller er de våde? Og hvem har tændstikkerne?

São Paulo – Selv under normale omstændigheder er det en kompleks opgave at forstå Brasilien, og da jeg i sin tid kom til landet, var det en overvældende oplevelse at læse avisen. Hver dag spurgte jeg min kone ”har du hørt…?” og ”har du set…?” Jeg tænkte, det var da utroligt, at vi var kommet til landet på et tidspunkt, hvor det allermest usandsynlige skete. Men det blev ved. Og ved.

Grænsen for, hvad der er sandsynligt, udvidede sig hurtigt. I Brasilien sker det usandsynlige hver dag. Det bliver endnu mere udtalt, når landet, dets politikere og dets befolkning står i en krisesituation som nu under coronaudbruddet.

Som jeg har beskrevet i en tidligere artikel i POV International, er den politiske situation præget af kaos og uenigheder. Den største brudflade ligger mellem præsident Bolsonaro på den ene side og de magtfulde delstatspræsidenter på den anden side.

Situationen er kritisk for Bolsonaro, fordi han er politisk isoleret, og samtidig er upopulær i befolkningen. Det er næppe en holdbar situation i længden, og det peger i retning af, at han ikke kan blive på sin post

Sammen med de lokale borgmestre har delstatspræsidenterne ansvaret for den daglige håndtering af coronakrisen. De har indført sociale og økonomiske restriktioner i 24 ud af landets 27 delstater, og her bor cirka 95 pct. af befolkningen. Delstatspræsidenterne initiativer ligger generelt på linje med anbefalingerne fra landets sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta.

Heroverfor står præsident Jair Bolsonaro, som dels har langet ud efter delstatspræsidenterne, dels har undergravet anbefalingerne fra sundhedsministeren, delstatspræsidenterne og borgmestrene. Bolsonaro hævder, at konsekvenserne af de sociale og økonomiske restriktioner er større end konsekvenserne af at lade virussen rase.

Bolsonaro er isoleret og marginaliseret

Den politiske situation er den første potentielle krudttønde, men i de seneste dage ser det ud til, at eksplosionsfaren er formindsket. Det skyldes, at indflydelsesrige regeringsmedlemmer som justitsminister Sergio Moro, økonomiminister Paulo Guedes og selv vicepræsident Hamilton Mourão er holdt op med at fedtspille i konflikten mellem Bolsonaro og delstatspræsidenterne. Ministrene har meldt sig ind i kampen, og det har de vel at mærke gjort på samme side som sundhedsministeren, delstatspræsidenterne og borgmestrene.

Samtidig har hærens øverstkommanderende general, Edson Leal Pujol, meldt ud på Twitter, at han betragter kampen mod coronaudbruddet som sin generations måske største udfordring. Hertil kommer, at den lovgivende magt, personificeret i formændene for henholdsvis Repræsentanternes Hus, Rodrigo Maia, og Senatet, Davi Alcolumbre, også har taget afstand fra Bolsonaros håndtering af krisen.

Alt i alt har udviklingen ført til den normalt usandsynlige situation, at præsident Bolsonaro er isoleret og marginaliseret i sin egen regering. Samtidig forsøger de øvrige politiske spillere at finde løsninger på coronakrisen. Det sker ikke uden problemer, og koordineringen kunne være bedre, men de arbejder på sagen.

Situationen er kritisk for Bolsonaro, fordi han er politisk isoleret og samtidig er upopulær i befolkningen. Det er næppe en holdbar situation i længden, og det peger i retning af, at han ikke kan blive på sin post.

Fire scenarier for Bolsonaros afgang

Selvom der ikke er én simpel og hurtig vej ud af krisen, er der dog fire mulige scenarier for, hvordan Bolsonaro kan forlade præsidentposten.

Det mest enkle scenarie er, at han ikke bliver genvalgt eller ikke stiller op til næste valg. Det har lange udsigter, da næste valg først skal afholdes i oktober 2022. Det andet scenarie er, at han træder tilbage. Det vil han næppe være motiveret til, da det vil være et gigantisk personligt nederlag.

Ifølge en opgørelse fra professor Paola Minoprio fra Universidade de São Paulo er der i Brasilien 55.000 senge på intensivafdelingerne, hvilket svarer til 2,68 senge pr. 100.000 indbyggere. Det er næsten på niveau med Tyskland, som har 3 senge pr. 100.000 indbyggere

Et tredje scenarie er, at han bag scenen bliver presset til at træde tilbage. For at det kan ske, vil det sandsynligvis kræve, at den militære ledelse i samarbejde med den politiske opposition og landets højesteret presser ham ud under en eller anden form for en trussel. Det vil selvfølgelig være et brud med alle officielle spilleregler og kræve, at meget forskelligartede aktører bliver enige om, at det både er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Så længe Bolsonaro ”bare” er isoleret og marginaliseret er der næppe appetit for sådan et scenarie.

Det sidste scenarie er, at Bolsonaro bliver afsat af parlamentet ved en impeachment-proces, men det ville næppe ske midt i en coronakrise. Det er en omstændig proces, og der vil næppe være forståelse i befolkningen for, at man bruger tid og ressourcer på dette på nuværende tidspunkt. Til gengæld kunne det meget vel være en mulighed mellem coronakrisens afslutning og næste valg.

Bolsonaros handlemuligheder er begrænsede

En anden mulighed er naturligvis, at Bolsonaro selv forsøger at løse den politiske krise. Det ville han sikkert gerne, men fordi Brasilien er en føderal stat, er der ikke ret meget, han kan gøre i forhold til delstatspræsidenterne. De har allerede meldt ud, at hvis han forsøger at indskrænke deres handlemuligheder, vil de få det omstødt ved domstolene.

Bolsonaros handlemuligheder i forhold til sine ministre er de facto nok også begrænsede. Forfatningsmæssigt kan han ikke afsætte vicepræsident Mourão, men han kan selvfølgelig fyre sine ministre. Bolsonaros problem er imidlertid, at sundhedsministeren, justitsministeren og økonomiministeren er tre af hans stærkeste og mest populære ministre. At fyre dem kan derfor være et politisk selvmål af dimensioner med uforudsigelige konsekvenser.

Det betyder, at selvom Bolsonaro sikkert gerne ville slippe af med en eller flere af sine ministre, så tør han næppe tage chancen. Udfaldet er simpelthen for usikkert.

Så med hensyn til den politiske krudttønde ser det ud til, at lunten er mellemlang, og at der endnu ikke er nogen, som både kan og vil hive tændstikkerne frem. Hvis Bolsonaro fortsætter med at være upopulær, kan der ligge meget vælgermæssig goodwill i at stille sig i spidsen for en impeachment-proces og være den som tænder lunten.

At afsætte en præsident ved en rigsretssag er i tråd med Brasiliens forfatning. Det vil givetvis stadigvæk skabe stor offentlig opmærksomhed og en skarp konfrontation mellem de involverede parter, men det vil nok stadigvæk være en kontrolleret eksplosion med et forudsigeligt resultat.

Smittespredningen er svær at forudsige

Den sundhedsmæssige situation er sværere at vurdere end den politiske. Det skyldes først og fremmest, at selvom smittespredningen i Brasilien er nogle uger forsinket i forhold til Europa og USA, så er det endnu uklart, hvordan forløbet bliver. Det kan pege i retning af både en større og en mindre smittespredning end i Europa og USA.

Brasilien er kendetegnet ved en stor social ulighed, der blandt andet omfatter, at der er næsten 40 millioner brasilianere på det uofficielle arbejdsmarked, og de vil blive hårdt ramt af coronakrisen

En væsentlig forskel mellem Europa og USA på den ene side – og Brasilien på den anden side – er graden af social ulighed. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International bor millioner af brasilianere tæt med dårlige sanitære forhold. Det gør det både svært at holde afstand og holde en god hygiejne, og det øger risikoen for en eksplosiv stigning i antallet af smittede.

En anden forskel er, at befolkningen er yngre i Brasilien end i de europæiske lande. Det er sandsynligvis en fordel for Brasilien, da det alt andet lige vil betyde, at dødeligheden blandt de smittede vil være mindre i Brasilien end Europa.

Relativt mange intensivsenge i Brasilien

En tredje væsentlig faktor for udviklingen af coronaudbruddet er antallet af intensivsenge. Her er det brasilianske sundhedssystem væsentlig bedre rustet end flere lande i Europa. Ifølge en opgørelse fra professor Paola Minoprio fra Universidade de São Paulo er der i Brasilien 55.000 senge på intensivafdelingerne, hvilket svarer til 2,68 senge pr. 100.000 indbyggere.

Det er næsten på niveau med Tyskland, som har tre senge pr. 100.000 indbyggere. Det brasilianske niveau er dermed tre gange så højt som Italien, som har 0,8 senge pr. 100.000 indbyggere, og 2,5 gange så højt som Frankrig. Her er der en intensivseng pr. 100.000 indbyggere.

I Brasilien er sengene dog ikke ligeligt fordelt mellem de private offentlige hospitaler. 25 pct. af befolkningen har adgang til privathospitaler, som har halvdelen af sengepladserne på intensivafdelingerne. Heroverfor står 75 pct. af befolkningen, som er henvist til det offentlige system, som altså har den anden halvdel af pladserne på intensivafdelingerne. Men selv i det offentlige system er der altså dobbelt så mange sengepladser på intensivafdelingerne i Brasilien som i Italien og 75 pct. flere end i Frankrig.

Det vil sige, at en større del af befolkningen i Brasilien risikerer at blive smittet hurtigt, men til gengæld er der relativt færre ældre end i Europa. Samtidig er det brasilianske sundhedssystem på et vigtigt parameter faktisk bedre rustet end det italienske og franske til at modstå presset. Er denne kombination så nok til at afværge, at den sundhedsmæssige krudttønde springer i luften?

Mellem 45.000 og 900.000 dødsfald

Et globalt studie fra Imperial College i London har givet et bud på udviklingen i den sundhedsmæssige situation. I studiet analyserer forskerne tre hovedscenarier for, hvordan man sætter ind overfor coronaudbruddet. Scenarierne er henholdsvis at “gøre ingenting”, ”mitigere” (formilde, red) eller ”undertrykke”. Samtidig forsøger forskerne at tage højde for demografiske og sociale forskelle mellem de forskellige lande

Konklusionen for Brasilien er, at de eksisterende mildningstiltag, som omfatter at holde afstand, lukke ikke-nødvendige butikker ned, forbyde sociale sammenkomster og så videre, i bedste fald vil resultere i godt 300.000 døde. Dertil kommer, at omkring 400.000 personer på et eller tidspunkt i forløbet vil have haft brug for en sengeplads på en intensivafdeling.

Brasilien er ramt af, at udenlandske investeringer er blevet trukket ud af landet i stor stil siden nytår. Det har betydet, at den brasilianske valuta er faldet med cirka 30 pct. i forhold til den amerikanske dollar

Forskerne fra Imperial College vurderer også, at man kan reducere de tal betydeligt. Det kræver, at man går skridtet videre til at ”undertrykke”, hvilket indebærer massiv testning og hurtig isolering af smittede. Det samlede antal dødsfald vil således ”kun” være cirka 200.000, hvis man sætter ind med den strategi, når det ugentlige antal døde er 3.200 per uge. Samtidig vil efterspørgslen efter senge på intensivafdelingerne være reduceret til omkring 100.000, når behovet er størst. Dette er dog fortsat cirka det dobbelte af, hvad der er til rådighed i Brasilien.

Forskerne vurderer, at tallene kan begrænses yderligere, hvis man sætter ind med ”undertrykkelse” allerede, når det ugentlige antal døde er på 400. Så vil antallet af døde kun være 45.000. Det svarer både nogenlunde til det antal mennesker, der hvert år bliver myrdet i Brasilien, og det antal der omkommer i trafikken hvert år. I dette scenarie vil den maksimale efterspørgsel efter senge på intensivafdelingerne være omkring 15.000, hvilket kun er en tredjedel af, hvad der er til rådighed i landet.

Endeligt vurderer forskerne, hvad der sker, hvis man følger Bolsonaros strategi om ikke at gøre noget. Her når de frem til, at coronaudbruddet i bedste fald vil føre til cirka 900.000 dødsfald i Brasilien. Samtidig vurderer forskerne, at 1,2 millioner på et eller andet tidspunkt i forløbet vil have behov for at blive indlagt på en intensivafdeling.

En kort og tændt lunte

Forskernes best case scenario krævede en massiv indsats ved 400 døde pr. uge. I de seneste syv dage er der registreret 222 døde ifølge de officielle tal fra Sundhedsministeriet. Det reelle antal anses almindeligvis for at være større, men ingen ved med hvor meget. Det er derfor sandsynligt, at forskernes grænse på 400 døde/uge enten allerede er, eller er meget tæt på at være, overskredet.

Det vil sige, at hvis forskerne fra Imperial College har ret, så er lunten kort og tændt i forhold til den sundhedsmæssige krudttønde. Den kan næppe slukkes i tide. Men det hører med til billedet, at myndighederne og politikerne, med undtagelse af præsident Bolsonaro, forsøger at tømme tønden for så meget krudt som muligt, inden lunten er brændt i bund.

Resultatet er i tråd med sundhedsminister Mandettas forventning om, at sundhedssystemet kollapser i løbet af april. Spørgsmålet er dermed ikke, om der kommer et brag, men hvor stort det bliver.

Sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta. Foto: Wikimedia Commons

Den brasilianske centralbrank forventer negativ vækst

Hvis vi vender os mod den økonomiske situation i landet er der næppe heller tvivl om, at den kommer til at udvikle sig til en krise. På globalt plan forbereder verden sig på en recession, og det er usandsynligt, at den ikke også rammer Brasilien.

I starten af 2020 forventede den brasilianske centralbank, at bruttonationalproduktet i 2020 ville vokse med 2,3 pct. I forrige uge blev det nedjusteret til cirka 1,5 procent og i sidste uge fik estimatet yderligere et nyk nedad til -0,5 pct. Spørgsmålet er, om det endda er for optimistisk.

Der er al mulig grund til at holde sig orienteret i strømmen af nyheder i Brasilien

For det første lider økonomien allerede nu under, at samfundet er lukket delvist ned. Dertil kommer, at Brasiliens to største handelspartnere er Kina og USA. Især USA ser ud til at blive hårdt ramt af coronakrisen, hvilket kan få en negativ indflydelse på den brasilianske eksport.

Brasilien er også ramt af, at udenlandske investeringer er blevet trukket ud af landet i stor stil siden nytår. Det har betydet, at den brasilianske valuta er faldet med cirka 30 pct. i forhold til den amerikanske dollar. I den samme periode er der blevet barberet cirka 40 pct. af værdien af det brasilianske aktieindeks Ibovespa. Alt i alt er der derfor udsigt til, at Brasilien bliver fattigere i 2020 end året før, med alt hvad det medfører af arbejdsløshed, forringelse af levestandard, manglende investeringer og så videre.

Endnu en kort og tændt lunte

Den seneste recession i Brasilien startede i slutningen af 2014 og førte til, at bruttonationalproduktet faldt i både 2015 og 2016 med tæt på 3,5 pct. Siden da har Brasilien haft svært ved at få gang i økonomien, og der har således kun været moderate stigninger i BNP i årene fra 2017 til 2019. Den forventede økonomiske krise kommer dermed på et tidspunkt, hvor den brasilianske økonomi i forvejen ikke har det for godt.

Så alt i alt er lunten tændt og den kan risikere at være forholdsvis kort. Indtil nu har politikerne forsøgt at hive krudt ud af tønden ved at vedtage økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet og private. Men risikoen for en større eksplosion er til dels uden for landets kontrol, da risikoen blandt vil være drevet af udviklingen i den globale økonomi.

Den sociale situation

Brasilien er kendetegnet ved en stor social ulighed, der blandt andet omfatter, at der er næsten 40 millioner brasilianere på det uofficielle arbejdsmarked, og de vil blive hårdt ramt af coronakrisen. Mange står til at miste en stor del af deres i forvejen beskedne indtægt, og de har tit få reserver at trække på.

De seneste begivenheder i Chile har vist, at sociale protester kan opstå og brede sig hurtigt, og derefter fortsætte i en længere periode. Men det var før coronakrisen

Men den sociale situation vil ikke kun blive påvirket af de interne forhold i Brasilien. Som beskrevet ovenfor vil den forventede globale recession sandsynligvis også påvirke Brasilien i negativ retning. Det vil forøge den økonomiske krise og tabet af arbejdspladser.

For at lindre situationen har parlamentet vedtaget en social hjælpepakke, som blandt andet indeholder støtte til nogle af de mest udsatte brasilianere. Folk på det uofficielle arbejdsmarked vil få 600 reais – cirka 800 kroner – om måneden i foreløbig op til tre måneder. Det tal skal holdes op imod, at den officielle mindsteløn er på cirka 1.000 reais  – 1.300 kroner – om måneden.

Uklart om lunten er tændt

Hjælpepakken er endnu ikke underskrevet af Bolsonaro, og først når det er sket, skal håndteringen af støtten organiseres. Det store spørgsmål er, om dette og andre initiativer er tilstrækkelige til at forhindre, at den sociale krudttønde eksploderer. Det er svært at svare på af flere grunde:

For det første har de sociale og økonomiske restriktioner kun været trådt i kraft i cirka to uger i Brasilien, og man må formode, at den sociale situation bliver mere og mere vanskelig jo længere tid, der går. For det andet er omfanget og konsekvenserne af den forventede globale recession endnu ikke slået igennem for alvor i Brasilien. For det tredje er støtten til den fattigste del af befolkningen ganske vist vedtaget, men udbetalingerne er endnu ikke startet. For det fjerde er det muligt, at der kommer flere støtteordninger med tiden.

Dertil kommer, at det er svært at forudse, hvordan en eventuel social krise vil udspille sig. Vil der være tale om organiserede protester og/eller individuelle aktioner drevet af desperation? Og hvem vil de i så fald være rettet imod?

De seneste begivenheder i Chile har vist, at sociale protester kan opstå og brede sig hurtigt, og derefter fortsætte i en længere periode. Men det var før coronakrisen, og coronakrisen lægger op til social isolation. Alt i alt er det derfor svært at sige, hvordan situationen egentlig er på socialområdet.

Risikoen for en kædereaktion

Min beskrivelse af de fire mulige krisescenarier i Brasilien har hovedsageligt set på scenarierne hver for sig. Men der er også mulighed for, at der sker en kædereaktion, det vil sige at tønderne står så tæt, at en eksplosion i en tønde antænder en anden tønde.

Her kan man tænke i flere forskellige udfald. En mulighed er, at der kommer sociale protester, hvis den sundhedsmæssige situation udvikler sig katastrofalt. Et anden mulighed er, at hvis den politiske situation eksploderer, kan det forværre den økonomiske situation, fordi investorer mister tillid til landets stabilitet.

Der er al mulig grund til at holde sig orienteret i strømmen af nyheder i Brasilien.


SERIE: Corona i Brasilien

Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?

LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Foto: Flickr

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund