SYDAMERIKA // ANALYSE – Efter næsten 20 års dominans ser det ud til, at det stærke socialistiske regeringsparti i Bolivia er ved at destruere sig selv. For nylig kom det til en konfrontation mellem de to partifæller Luis Arce, landets nuværende præsident og den tidligere præsident Evo Morales. Det kan føre til en splittelse af regeringspartiet og udløse en politisk krise i landet.
Ved det seneste valg i 2020 vandt den nuværende præsident Luis Arce en ganske overbevisende sejr med over 50 procent af stemmerne i første valgrunde. Den tidligere præsident gennem mange år, Evo Morales, var i eksil i Argentina og havde udpeget sin tidligere økonomiminister Arce til præsidentkandidat. Kort efter valget vendte Evo Morales tilbage til Bolivia og fortsatte med høj profil i spidsen for MAS (Movimiento al Socialismo), Bevægelsen for Socialisme.
Evo Morales har siden sin hjemkomst ført sig frem som den reelle leder af landet og har i stigende grad kritiseret Luis Arces regering. Evo Morales har også annonceret, at han stiller op til præsidentvalget i slutningen af 2025, som han siger ”hårdt presset af sine tilhængere”.
Det ser også ud til, at Arce stiller op, skønt han ikke åbent har erklæret det endnu. Det kan betyde en splittelse af MAS, der har spillet en afgørende rolle i Bolivias udvikling gennem næsten to årtier.
Betydelige sociale fremskridt i Morales første regeringsperiode
Evo Morales kom til magten første gang ved valget i slutningen af 2005 – ikke mindst takket være støtte fra de stærke folkelige bevægelser, herunder fagforeninger, de oprindelige folks organisationer, kokabøndernes sammenslutninger og bondeorganisationerne. Disse organisationer stod forrest i det sociale og politiske oprør mod tidligere regeringer, der stod for en mere neoliberal økonomisk politik. Efter voldsomme sammenstød mellem disse organisationer og politiet og hæren måtte daværende præsident Gonzalo Sánches de Lozada flygte ud af landet i 2003, og hans efterfølger Carlos Meza trådte tilbage godt to år senere.
De folkelige organisationer havde stor indflydelse i den første regering under Evo Morales. Mange ministre stammede fra de folkelige organisationer.
Under ganske store folkelige protester stillede Evo Morales rent faktisk op til valget i oktober 2019. Valget blev for Evo Morales den foreløbige afslutning på en lang præsidentperiode, selv om han blev erklæret vinder
En genforhandling af kontrakter med de store olie- og gasselskaber flerdoblede statens indtægter. Det var derfor muligt at finansiere en række sociale programmer til målrettet den fattigste del af befolkningen. Blandt de vigtigste programmer var Juancito, der støttede fattige børns skolegang, og gav støtte til fattige mødre. Disse programmer betød en hurtig reduktion af fattigdommen og større økonomisk lighed.
I 2009 blev en ny forfatning vedtaget, der erklærede Bolivia som et multikulturelt land med 36 forskellige oprindelige folk. Senere samme år blev Evo Morales genvalgt. Og det gjorde han også fem år senere i 2014.
MAS rykker i mere autoritær retning
I perioden fra 2009 og fremad bevægede MAS sig gradvist i en mere autoritær retning også i forhold til de folkelige bevægelser. I stedet for et parti, der betragter sig som et redskab for de folkelige organisationer, blev de folkelige organisationer nu ofte et redskab for MAS.
Det kom tydeligt frem da regeringen i 2011-12 at bygge en vej gennem den centrale del af Bolivia, et område, der er beboet af oprindelige folk, som ikke var blevet hørt på forhånd (som loven ellers foreskriver). Det lykkedes de oprindelige folk efter mange protestdemonstrationer at forhindre anlæggelse af vejen. I mange andre tilfælde havde man lignende konfrontationer, især omkring de oprindelige folks jorde. Regeringen intervenerede for eksempel gang på gang og gav andre ret til at råde over en del af de oprindelige folks områder.
Morales forsøgte at genopstille for tredje gang i 2019, men det er ifølge grundloven ulovligt, da man kun kan genopstille to gange. Et forsøg på at ændre den lov blev nedstemt ved en folkeafstemning i 2016. Men det lykkedes Evo Morales at få Højesterets udtalelse om, at det er en menneskeret at kunne stille op til præsidentvalget.
Under ganske store folkelige protester stillede Evo Morales rent faktisk op til valget i oktober 2019. Valget blev for Evo Morales den foreløbige afslutning på en lang præsidentperiode, selv om han blev erklæret vinder. Der var stor mistanke om uregelmæssigheder ved valget, og både oppositionen og flere vigtige folkelige organisationer protesterede mod den udråbte sejrherre. Militæret bad Evo Morales om at forlade landet – det er baggrunden for, at man taler om militærkup. Morales flygtede til Mexico og senere til Argentina.
Jeanine Áñez, en konservativ politiker og vicepræsident for senatet, blev indsat som præsident med det ene mandat at gennemføre et nyt valg. Under Áñez blev tingene ganske kaotiske med udbredt korruption og voldelige sammenstød.
På grund af covid blev valget flere gange udsat, og først i oktober 2020 lykkedes det at organisere præsidentvalget. Her vandt Luis Arce overbevisende i første valgrunde med over 50 procent af stemmerne. Og Morales kunne vende hjem fra sin landflygtighed i Argentina. Politisk og ideologisk synes der ikke at være den store forskel mellem Luis Arce og Evo Morales. Arce er utvivlsomt mere konsensus- og dialogsøgende end Morales, men det er vanskeligt at se den store forskel på deres politik.
Litium skal styrke landets økonomi
Bolivia er af flere internationale menneskerettighedsorganisationer blevet kritiseret for at have generet journalister og aviser, der er kritiske over for regeringen. Og FN’s menneskerettighedskomité har kritiseret regeringen for ikke at respektere de oprindelige folks ret til autonomi og ret til at blive hørt, når deres interesser er på spil. På det økonomiske plan er udviklingen blevet mere mådeholdende, især fordi priserne på naturgas, som er landets vigtigste eksportvare, er faldet.
Samtidig er der opstået en betydelig migration fra højlandet – først og fremmest til byerne – men også til lavlandet, hvor en del får adgang til jord. Baggrunden er ikke mindst klimaændringerne, der grundet mindre regn gør det vanskeligere af dyrke afgrøder og holde dyr i højlandet. Disse migranter benævnes interculturales i lavlandet og bliver ofte beskyldt for med statens godkendelse at overtage en del af de territorier, som de oprindelige folk i lavlandet råder over.
Nu har man fundet nogle af verdens største forekomster af litium i den sydvestlige del af landet især ved saltsøen Uyuni – en del af den såkaldte litiumtrekant med Argentina og Chile. Men i modsætning til de to andre lande er man i Bolivia endnu ikke begyndt at udnytte forekomsterne. Tidligere på året indgik Bolivia to aftaler med kinesiske firmaer og en aftale med et russisk firma om udvinding af det eftertragtede metal. Man regner med at starte udvindingen af litium i 2025. Det er håbet, at litium, ligesom naturgassen for snart 20 år siden, kan blive grundlag for en økonomisk opgang.
Splittelsen i MAS kan medføre national politisk krise?
For nylig havde Evo Morales og hans støtter indkaldt til den 10. nationale partikonference i MAS for blandt andet at vælge formand for partiet. Det skete i det tropiske område af Cochabamba i den centrale del af landet – i hjertet af Evo Morales’ stærkeste tilhængere, kokabønderne. Men Arce og hans ministre deltog ikke.
Mange af de folkelige organisationer, blandt dem de magtfulde fagforeninger, holdt sig også væk fra konferencen, som ikke uventet valgte Evo Morales som formand for MAS. Og så besluttede konferencen at bortvise Arce, vicepræsidenten og de andre støtter af Arce fra partiet, en ganske radikal beslutning. Men Luis Arce og hans tilhængere har senere på måneden planlagt en anden national partikonference, som de mener er legitim.
Bolivia er af flere internationale menneskerettighedsorganisationer blevet kritiseret for at have generet journalister og aviser, der er kritiske over for regeringen.
Det er nu op til valgrådet at beslutte, hvem der kan repræsentere MAS ved et kommende valg. Men givet er det, at der nu bliver tale om to partier, der efter al sandsynlighed vil konkurrere ved det næste valg. Og det kan føre til en generel politisk krise i landet. I parlamentet er MAS nu delt i to, og det er vanskeligt for regeringen at få noget igennem, da Evo Morales fløj ofte stemmer sammen med dele af oppositionen.
Det er også meget sandsynligt, at det vil komme til flere voldelige sammenstød mellem tilhængere fra de to fløje sådan som vi allerede har været vidner til for få måneder siden.
Denne splittelse af partiet kan betyde afslutningen på mange år i den dominerende rolle for MAS. Og at nogle af oppositionspartierne nemmere kan komme frem på banen. For eksempel midterpartiet Comunidad Ciudadana (Borgerfællesskabet), ledet af den tidligere præsident Carlos Mesa, der opnåede godt 30 procent af stemmerne ved valget i 2020.
Og måske kan de politiske kræfter i det østlige lavland i Santa Cruz området, som er domineret af de store jordejere, også i højere grad gøre sig gældende med deres krav om større bestemmelsesret, som risikerer at gå ud over de oprindelige folks interesser og territorier i området.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
