Nye krisecenterpladser for kvinder: “Volden er ofte hyppigere og voldsommere under et lock-down”

i Politik & Samfund/Civilsamfund af
CORONAKRISE // INTERVIEW – På landets krisecentre for voldsramte kvinder oplever man i øjeblikket en kraftig stigning i henvendelser fra kvinder, der oplever vold i hjemmet. Det fortæller Susanne Larsen, som er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København til POV International. Derfor hilser hun det også velkommen, at social- og indenrigsministeren med støtte fra samtlige Folketingets partier har besluttet at oprette 55 nødkrisecenterpladser rundt omkring i Danmark. ”Det er en fantastisk håndsrækning til kvinder, der er særligt udsatte på grund af coronakrisen,” siger Susanne Larsen.

Hvert år opsøger 39.000 kvinder landets kvindekrisecentre, men netop nu oplever centrene et øget pres.

”Jeg har ikke nogle statistiske tal for den procentuelle stigning, men jeg kan sige, at den er voldsom,” siger Susanne Larsen, der er leder af Dansk Kvindesamfunds krisecenter i København. Og det er coronakrisen, der presser familierne.

”I en situation, hvor familierne i væsentlig højere grad end normalt er isolerede og bliver bedt om at blive hjemme fra arbejde, fra skoler og institutioner, ligger risikoen for et øget konfliktniveau latent og lurer lige under overfladen. Og hvis man har en latent voldelig side i sig, så kommer den meget nemt til udtryk,” siger Susanne Larsen.

De 55 pladser er fordelt på København, Holstebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads

”Det er jo en forbandet situation at stå i. Men det er samtidig fantastisk at opleve alle de nye takter i menneskers måde at omgå hinanden på. Det gælder ikke mindst den måde, hvorpå vi er blevet hørt af politikerne, hvor samtlige partier i Folketinget har bakket op om, at social- og indenrigsministeren har besluttet at åbne 55 nye nødkrisecenterpladser rundt om i Danmark. De 55 pladser er fordelt på København, Holstebro, Aarhus, Kolding og Odense, så ingen kvinder skal tage alt for langt væk for at komme til en krisecenterplads”, fortæller Susanne Larsen.

Alle de nye nødkrisecenterpladser bliver ledet og administreret af de eksisterende krisecentre, hvilket er med til at sikre et fagligt og professionelt niveau.

”Det er jo rigtig vigtigt, at når der kommer nye kvinder til, at de bliver mødt med professionalisme og med mennesker, der har stor viden og erfaring på området og ved præcist, hvor det er, de skal gå ind og støtte op om de her kvinder,” siger Susanne Larsen.

Tre krisecentre går sammen om nødkrisecenter i København

I København er det et konsortium af de tre mest etablerede kvindekrisecentre, som er gået sammen om at løfte opgaven med at etablere et nødkrisecenter, der vil få 25 pladser. Det er Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter og Kvindehjemmet på Jagtvej.

”Vi ved allerede fra erfaringer fra bl.a. Kina og Taiwan, at når der er lock-down i et land, og man bliver fanget sammen med en, der udøver vold overfor én, uden man har mulighed for at forlade hjemmet, så bliver volden ofte både hyppigere og voldsommere,” siger Lisbeth Jessen, som er direktør for Danner og talskvinde for det nye københavnske nødkrisecenter. Hun understreger samtidig, at det er også erfaringer, som WHO har konstateret og meldt ud.

Nødkrisecentret skulle meget gerne åbne i løbet af den kommende uge. Lige nu mangler Lisbeth Jessen og hendes kolleger bare de bevilligede penge fra Social- og Indenrigsministeriet og den endelige formelle godkendelse fra Socialstyrelsen

Nødkrisecentret vil have personale med både børnefaglig og socialfaglig fokus samt personale med psykologbaggrund, og man vil gerne melde klart ud til de kvinder, som ikke tror, at der er plads på de eksisterende krisecentre, at nu er der faktisk pladser.

Nødkrisecenter på hotel

Det nye nødkrisecenter i København vil som nævnt have 25 pladser, og selv efter at coronakrisen er overstået, vil der være brug for nødkrisecentrene, fordi kvinder, som har oplevet vold i hjemmet, vil have større mulighed for at komme hjemmefra, fortæller Lisbeth Jessen.

”Vores første opgave har været at finde de nødvendige faciliteter, som kunne rumme disse kvinder og deres børn. Her har det været nærliggende at kikke på hotelbranchen, som i forvejen står og mangler gæster i denne her tid. Og vi er meget taknemmelige for alle de tilbud, vi har fået. Det er udtryk for et stort samfundssind,” siger Lisbeth Jessen.

Lisbeth Jessen, talskvinde for det københavnske nødkrisecenter og direktør i Danner. Foto: Danner

Mangler fortsat penge og endelig godkendelse fra Socialstyrelsen

”Vi har fundet et sted, hvor der kan etableres den fornødne sikkerhed. Det skal jo fungere som et nødkrisecenter, og derfor kan kvinderne og deres børn ikke bare gå rundt blandt de almindelige hotelgæster. Sammen med en af de dygtigste sikkerhedsfolk i Danmark har vi fået skabt en løsning, hvor nødkrisecentret vil få et særlig aflukket område på hotellet, som ingen andre vil få adgang til. Her vil sikkerheden for kvinderne være lige så stor, som den er på Danner og de øvrige krisecentre,” fastslår Lisbeth Jessen.

Vi har stadigvæk åbne døre og åbne rum, men sådan helt lavpraktisk har vi sat børnegitre op, så vi kan snakke og give high-five på distancen, og vi laver hilsner med fagter og gebærder i stedet for at mødes i fysisk kontakt

Nødkrisecentret skulle meget gerne åbne i løbet af den kommende uge. Lige nu mangler Lisbeth Jessen og hendes kolleger bare de bevilligede penge fra Social- og Indenrigsministeriet og den endelige formelle godkendelse fra Socialstyrelsen.

”Vi vil rigtig gerne gå i gang, og vi er helt klar,” siger Lisbeth Jessen.

Alle tager situationen med stor alvor

På spørgsmålet om, hvordan man på krisecentrene rent praktisk arbejder med at mindske smittespredningen i en situation, hvor der kræves en vis kontakt til de kvinder og deres børn, som kommer på krisecentrene, siger Susanne Larsen fra Dansk Kvindesamfunds Krisecenter:

”Vi gør alt, hvad vi kan for at holde distancekontakt. Vi har stadigvæk åbne døre og åbne rum, men sådan helt lavpraktisk har vi sat børnegitre op, så vi kan snakke og give high-five på distancen, og vi laver hilsner med fagter og gebærder i stedet for at mødes i fysisk kontakt. Og det fungerer faktisk rigtig godt situationen taget i betragtning. Den personlige rådgivning, vi giver, foregår i høj grad via telefonmøder eller Skype-møder, sådan at vi stadigvæk kan se hinanden.”

”Kvinderne og børnene, som bor hos os, spiller med på de her regler, som selvfølgelig også drejer sig om andre lavpraktiske ting som at afspritte hænder og alt det andet, man gør i den her situation. Alle er sindssygt gæve og tager det her til sig med stor alvor, og forstår, hvor anderledes alting er lige her og nu. Vi håber selvfølgelig på, at det ikke bliver ved, men vi gør, hvad vi kan for stadigvæk at vise, at vi som personale er her for vores beboere og for at passe på dem. Enten det er på vores sædvanlige krisecentre eller på nødkrisecentrene,” understreger Susanne Larsen.

Krisecentrene over hele landet kan kontaktes døgnet rundt via hotline på telefon 1888. I København kan man døgnet rundt kontakte Danners rådgivning på 33330047 eller sende en mail til sigdettilnogen@danner.dk


Topfoto: Susanne Larsen, leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter i København. Foto: Dansk Kvindesamfund.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Politik & Samfund