De Radikale

Tabt fløjkrig hos De Radikale varsler ilde om samarbejdet med Socialdemokratiet

i Politik & Samfund/Danmark af
POLITIK // ANALYSE – De få stemmer til Martin Lidegaard tyder på, at den konfrontatoriske linje over for Socialdemokratiet vil fortsætte og måske forværres, skriver Bjarke Larsen.

Opdatering: Opdateret kl. 12.12, den 8. oktober 2020, med oplysning om, at Lotte Rod har meddelt på Facebook, at hun stemte på Martin Lidegaard. Og opdateret 13.06 med oplysningen om, at Jens Rohde har truet med at blive løsgænger. 

Der er mange ting, der stadig mangler at blive undersøgt, forklaret, forstået og fordøjet i forhold til udviklingen i krænkelsessagen hos De Radikale og især gårsdagens gruppemøde.

De to vigtigste er spørgsmålet om Sofie Carsten Nielsens ageren, og det andet er den kampafstemning, der fandt sted på gruppemødet om formandsposten. Det sidste først:

Marianne Jelved fremtvang et kampvalg ved at opfordre Martin Lidegaard til at stille op. Ud over sin egen stemme blev han støttet af Marianne Jelved og Jens Rohde. Den fjerde er Lotte Rod, meddelte hun torsdag middag på Facebook: “I går stemte jeg på Martin, fordi jeg gerne ville have givet hans politiske tanker en chance. Sådan blev det ikke, og nu jeg er fuldt bag Sofie og vil gøre alt, hvad jeg kan for at spille hende god.”

I stedet fik Lidegaard et stort hold-kæft-bolsje i form af formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn og posten som statsrevisor”

Andre, der kunne tænkes at støtte Martin Lidegaard, men altså ikke gjorde det ved onsdagens afstemning, er Rasmus Helveg Petersen og Ida Auken. Helveg-familien har altid været ihærdige fortalere for et tæt og pragmatisk samarbejde med især Socialdemokratiet, og Ida Auken, der er tidligere SF’er, støttede internt Martin Lidegaard, da han i bogen ”Lad os mødes på midten” i september 2018 lagde op til en meget mere samarbejdsorienteret linje i forhold til Socialdemokratiet. Bogen blev set som et indirekte angreb på Morten Østergaard og året efter, i september 2019, blev han smidt ud af gruppeledelsen. I stedet fik Lidegaard et stort hold-kæft-bolsje i form af formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn og posten som statsrevisor.

De unge er mere kompromisløse

Der er således ikke bare tale om en fløjkrig, men også en generationskrig, idet det er fire af de lidt ældre og mere parlamentarisk erfarne medlemmer af Folketingsgruppen, der har stemt for samarbejdslinjen, mens de mange nye, unge, der kom ind ved sidste valg, alle står for en mere kompromisløs linje – især når det gælder klima og indvandring. Med hensyn til den økonomiske politik er gruppen mere splittet på kryds og tværs, og her er der ikke nødvendigvis den samme opbakning til Morten Østergaards meget liberale linje.

Den stærke opbakning til Sofie Carsten Nielsen med stemmerne 12-4 betyder både, at hun i udgangspunktet står så stærkt, at hun kan vælge stort set at ignorere den anden fløj

Men hvorfor fremtvinge et kampvalg? Både Jelved og Lidegaard må på forhånd have vidst, at de ville tabe. Måske for at kunne stå stærkere internt, når den nye leder skal fordele ordførerposter, og når linjen skal lægges (ministerposter bliver det ikke til i en overskuelig fremtid)? Kampvalget betyder, at journalister og kommentatorer fremover vil have øget fokus på fløjene i partiet, og det vil alt andet lige give Lidegaard en bedre udgangsposition.

Er Lidegaard og/eller Rohde på vej væk?

Marianne Jelved er 77 og genopstiller sikkert ikke, og Lotte Rode har til daglig ikke særlig meget indflydelse i gruppen. Lidegaard kan sagtens være på vej væk efter nederlaget – han gjorde det godt som stifter af den grønne tænketank Concito – og måske presses han det sidste stykke af den nye leder. Tilbage er Jens Rohde, som mange i partiet og gruppen har et anstrengt forhold til, ikke mindst på grund af hans meget konfrontationsoptrappende og i nogle tilfælde populistiske stil, der er meget lidt radikal. Han er i for høj grad et løsgående missil. Han meddelte på et gruppemøde torsdag formiddag, at han overvejer at blive løsgænger.

Alt i alt en uhomogen gruppe med ret lille indflydelse. Af samme grund tror jeg ikke, der vil blive tale om en sprængning og dannelse af et nyt parti, sådan som Altingets Erik Holstein spekulerer på her til morgen.

Hun har i flere uger vidst, at sagen drejede sig om Morten Østergaard, og hun må siges at have håndteret det interne forløb yderst kritisabelt. Hvorfor krævede hun ikke fra starten, at Morten Østergaard stod frem og angrede?

Mindretallet har stadig en vis opbakning i den ældre og mere traditionelle del af Det Radikale Venstre, men de unges stil og linje står stærkt. Også hos vælgerne. Derfor vil konflikterne mellem S og R fortsætte. Men modsat Morten Østergaard har Sofie Carsten Nielsen ikke samme fortrolige forhold til toppen hos S, som Morten Østergaard trods konfrontationerne har. Der er ikke den samme mængde goodwill at trække på, og det kan forværre konfrontationerne.

Sofie Carsten Nielsen bliver næppe væltet

Det andet spørgsmål er, om Sofie Carsten Nielsen risikerer også at måtte gå, sådan som hun tilbød på onsdagens gruppemøde. Hun har i flere uger vidst, at sagen drejede sig om Morten Østergaard, og hun må siges at have håndteret det interne forløb yderst kritisabelt. Hvorfor krævede hun ikke fra starten, at Morten Østergaard stod frem og angrede? Så kunne sagen måske være endt der, selv om det i lang tid fremover ville have svækket Morten Østergaards troværdighed, på samme måde som udenrigsminister Jeppe Kofod i øjeblikket er noget vingeskudt.

Jeg tror ikke, det vil ske. I de kommende dage vil Sofie Carsten Nielsen blive mødt med spørgsmål om sin egen rolle i sagen, men offentlighedens opmærksomhed vil flytte sig andre steder hen, og sagen vil gå i sig selv.

Disclaimer: Bjarke Larsen var i mange år medlem af Det Radikale Venstre, og har bl.a. været redaktør af medlemsbladet, medlem af Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen, folketingskandidat og medlem af amtsråd og byråd. Han er i dag et yderst passivt medlem af Socialdemokratiet.

LÆS ALLE BJARKE LARSENS ARTIKLER HER


Foto: De Radikales afgåede formand, Morten Østergaard.
Flikr

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Politik & Samfund