FED FISK // POV SUNDHED – Et nyt forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har som det første vist, at børn får mindre fedt i blodet og mere af det gode kolesterol, når de spiser fed fisk flere gange om ugen. Hvis gode spisevaner som disse fortsættes gennem livet, kan det på sigt være med til at mindske risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Selvom de fleste anser fisk for at være sundt, er det endnu ikke blevet undersøgt om et øget indtag af fed fisk – som makrel, laks, sild og ørred – kan forbedre børns sundhed.
I et nyt forskningsprojekt skulle 199 helt almindelige, sunde og raske 8-9-årige børn gennem tre måneder spise ca. 300 g fed fisk eller ca. 300 g kylling hver uge.
Det vil være en stor gevinst for samfundet på lang sigt, hvis vi kan sænke hele befolkningens risiko en lille smule ved at grundlægge nogle gode vaner tidligt og opretholde dem over livet
Resultaterne viste, at selv sunde og raske børn havde gevinster ved at spise fed fisk, og at effekterne var større, jo mere fisk børnene spiste. Så der er god grund til at følge Fødevarestyrelsens anbefaling om at spise fisk to gange om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg – også for børn.
Mere fed fisk giver mindre fedt i blodet
Børnene som spiste fisk i studiet opnåede et gennemsnitligt fald på 10 % i blodets indhold af triglycerid-fedt og en 5 %-stigning i det gavnlige HDL-kolesterol i forhold til børnene, som spiste kylling.
Effekterne opfattes som sundhedsfremmende, idet høje blodniveauer af triglycerid-fedt og lave niveauer af HDL-kolesterol hos voksne er velkendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Det er formodentligt fiskens indhold af omega-3 fedtsyrer, der har haft en positiv indvirkning.
”Effekterne på fedt og kolesterol i blodet er tidligere blevet vist i studier, hvor der er givet fiskeolietilskud. Det nye er, at vi nu har vist, at børn opnår tilsvarende effekter ved at spise rigtig fisk.”
“Og det er interessant, fordi det er fisk – og ikke fiskeolie – som serveres til aftensmad i hjemmene og som Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser.”
“Ved at spise fisk, får man desuden en række andre vigtige næringsstoffer med såsom D-vitamin, selen og gode proteiner,” forklarer lektor i børns ernæring Camilla T. Damsgaard, Institut for Idræt og Ernæring. Camilla T. Damsgaard var ansvarlig for forskningsprojektet og er hovedforfatter til artiklen sammen med ph.d.-studerende Stine Vuholm.
Grundlæg de gode vaner i barndommen
Ifølge forskerne er det svært at spå om, hvor meget effekterne præcist betyder for børnenes sundhed på lang sigt:
“Vi har desværre ingen langtidsstudier, der undersøger dette hos raske børn – det ville kræve, at vi fulgte børnene de næste 50-60 år”, fortæller lektor Camilla T. Damsgaard. “Men vi ved blandt andet, at børn der har lave niveauer af triglycerid-fedt i blodet typisk også har lavere niveauer som voksne.”
Fremtidige forskningsprojekter skal hjælpe med at besvare, hvordan man kan få børn og unge til at fortsætte med et højt fiskeindtag og om lignende effekter kan opnås hos børn yngre end 8-årsalderen
“Så selvom gevinsten her og nu måske er begrænset for det enkelte barn, så vil det være en stor gevinst for samfundet på lang sigt, hvis vi kan sænke hele befolkningens risiko en lille smule ved at grundlægge nogle gode vaner tidligt og opretholde dem gennem livet. Her er rugbrødsmaden med makrel i tomat, som rigtig mange danskere i forvejen spiser, helt oplagt”, slutter hun.
Fremtidige forskningsprojekter skal hjælpe med at besvare, hvordan man kan få børn og unge til at fortsætte med et højt fiskeindtag og om lignende effekter kan opnås hos børn yngre end 8-årsalderen.
Blodtryk, puls og kognitiv funktion
Studiet viste ingen sænkning af børnenes blodtryk og puls, som man tidligere har set i forsøg, hvor voksne har fået fiskeolietilskud. Dette kan skyldes, at børn generelt har lavere blodtryk end voksne, og at det er sværere at måle et nøjagtigt blodtryk på børn, fordi de er mere i bevægelse.
Forskerne målte også effekten af fed fisk på børnenes kognitive evner, som opmærksomhed og hukommelse. Disse resultater er under udarbejdelse.
Resultaterne er netop blevet udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition under titlen: Effects of oily fish intake on cardiometabolic markers in healthy 8-9-year-old children: The FiSK Junior randomized trial.
Fede fiskefaktaEt gennemsnitligt dansk barn i alderen 4-9 år spiser i snit 70 g fisk om ugen, mens en gennemsnitlig 10-17-årig kun spiser 56 g fisk om ugen. Mere end hvert 10. barn spiser slet ikke fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler “Spis mere fisk” – altså at børn og voksne spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. En voksen person skal gerne have 350 g fisk om ugen, hvoraf cirka 200 g skal være fed fisk. Gravide, ammende og børn mellem 3-14 år bør ikke spise store rovfisk (f.eks. rokke, helleflynder, smørmakrel, sildehaj, gedde, aborre og sandart) og bør begrænse mængden af dåsetun. Børn mellem 0-3 år bør slet ikke spise rovfisk eller dåsetun. Dette skyldes at de pågældende fiskearter har et højt indhold af kviksølv og dioxiner. Laks, sild, makrel og ørred kaldes for fede fisk, fordi de indeholder over 6 g fedt per 100 g fisk, og derved har de et højt indhold af polyumættede, langkædede omega-3 fedtsyrer. Desuden er de fede fisk særligt rige på D-vitamin. Disse fiskearter har generelt et lavt indhold af kviksølv og dioxin. Befolkningsstudier viser, at risikoen for hjertekarsygdomme er lavere hos personer, der spiser fisk flere gange om ugen sammenlignet med personer, der sjældent spiser fisk. Sammen med fiskens indhold af vigtige næringsstoffer som omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen, er dette grundlaget for Fødevarestyrelsens fiskeanbefaling. |
Om Projekt FiSK
Projekt FiSK, der er støttet af Nordea-fonden med 17,9 mio. kr., består både af en forsknings- og en formidlingsdel med deltagelse af de fire danske akvarier; Kattegatcentret, Den Blå Planet, Nordsøen Oceanarium og Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Forskningsprojektet FiSK Junior blev udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i 2016-2017 med 8-9-årige børn fra Københavnsområdet som alle havde et lavt fiskeindtag.
I studiet blev børnene og deres familier tilfældigt fordelt i to grupper, der fik udleveret enten fisk eller kylling gratis, som de igennem 3 måneder skulle spise til aftensmad to gange om ugen og som pålæg flere gange om ugen.
Målet var, at børnene på denne måde spiste ca. 300 g fed fisk eller ca. 300 g kylling hver uge. Før og efter madperioden fik børnene taget blodprøver og målt blodtryk, og gennem hele perioden registrerede forældrene dagligt, hvor meget fisk eller kylling børnene spiste. Børnene i fiskegruppen spiste i snit 375 g fed fisk hver uge.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalversionen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, Københavns Universitet.
Foto: Københavns Universitet
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
