SUNDHED // BAGGRUND – Lajla Lennert levede i næsten 30 år med stærke rygsmerter, før hun blev opereret. Hendes ryglidelse er langt hyppigere blandt grønlændere, og fagfolk peger på, at både genetik og kulturelle forskelle kan have betydning for den behandling, grønlandske patienter får. “Hvis man ikke er klar over, at grønlænderes genomer adskiller sig fra andre befolkningsgruppers, kommer man til at misse en masse ting,” siger forsker Anders Albrechtsen.
Lajla ligger på en luftmadras i stuen i det røde murstenshus, hvor hun bor med sin familie. Vi befinder os i en lille landsby i Jylland et sted i 2010’erne, og børnene er sendt i skole. Manden, Jakob, er taget afsted på arbejde. Udenfor suser lastbiler forbi på den smalle landevej, og på den anden side af vejen bor Anita. Lajla rækker ud efter telefonen og ringer hende op. Hun skal på toilet, men hun kan ikke rejse sig uden naboens hjælp. Hun ligger stille og venter. De skærende smerter nederst i ryggen tillader ikke andet.
En ryglidelse, der er langt hyppigere blandt grønlændere
Lajla Lennert har boet i Danmark størstedelen af sit liv. Hun er født i Sisimiut i Grønland og har en dansk far og en grønlandsk mor. Lajlas nederste ryghvirvel har flyttet sig omkring 14 mm. Den nederste del af rygsøjlen falder langsomt, men sikkert, sammen. Lidelsen hedder istmisk spondylolistese. Det betyder skred i rygsøjlen som følge af et lille brud på en ryghvirvel. Det specielle ved netop den ryglidelse er, at den er markant mere udbredt blandt grønlændere end blandt danskere.
Selvom undersøgelser på området er gamle og baseret på røntgenbilleder af rygsøjlen på et begrænset antal personer, antager fagfolk, at omkring 30 pct. af grønlændere har lidelsen. For etniske danskere er tallet til sammenligning 7 pct. ifølge en artikel fra Ugeskrift for Læger fra 2024, hvor det vurderes, at den øgede hyppighed kan skyldes en arvelig defekt på ryghvirvlen blandt grønlændere.
Grønlændere er en overset gruppe i sundhedsvæsenet. Mange af dem, jeg møder, føler sig misforstået
Ikke alle med ryglidelsen får de smerter, som Lajla har haft. Nogle kan leve et helt liv uden, det bliver et problem, mens andre har brug for behandling og kirurgiske indgreb.
Når patienter har smerter, forsøger sundhedsvæsnet først med anden behandling end operation. Det er det, man kalder konservativ behandling. Artiklen fra Ugeskrift for Læger foreslår, at man hos patienter med lidelsen kan overveje kirurgisk indgreb efter seks måneder med konservativ behandling uden forbedring.
Alligevel går der næsten 30 år med invaliderende smerter, før Lajla får den operation, som i dag har forbedret hendes livskvalitet markant.
Grønlandske patienter bliver behandlet som “gennemsnitlige danskere”
Danmark var i maj 2026 til eksamen i menneskerettigheder ved FN’s ”universelle periodiske bedømmelse”. Her tryktester FN’s Menneskerettighedsråd vilkårene for menneskerettighederne i medlemslandene.
I den forbindelse kom Institut for Menneskerettigheder med sine anbefalinger til, hvor Danmark bør forbedre sig, og fremlagde et særskilt bilag udelukkende med fokus på grønlændere og inuit i Danmark.
Instituttet lægger blandt andet vægt på, at grønlændere oplever diskrimination i mødet med offentlige myndigheder. En af anbefalingerne er, at Sundhedsministeriet bør sikre, at personalet har nødvendig viden om kommunikation med patienter med grønlandsk baggrund med fokus på blandt andet kulturelle forskelle. De skriver, at manglende fokus ”i praksis kan udgøre en barriere for retten til sundhed”.
Det skal løses ved, at vi får de praktiserende læger bedre uddannet i at tage højde for kulturelle forskelle. Og så skal sundhedspersonale være bedre til at gøre brug af tolke
Kirsten Malig Larsen er meget enig i, at sundhedspersonale bør tage højde for netop baggrund og kulturelle forskelle. Hun er sygeplejerske med fokus på grønlandske patienter på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense, som undersøger og behandler patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
“Grønlændere er en overset gruppe i sundhedsvæsenet. Mange af dem, jeg møder, føler sig misforstået. De er blevet betragtet som gennemsnitlige danske patienter. Derfor har man ikke taget de hensyn, der kan være behov for, når man har en anden kulturel baggrund”, siger hun.
Et andet sundhedssystem og et andet “sygehussprog”
Kirsten Malig Larsen fortæller, at der kan være en anden forståelse af praksisser i sundhedsvæsenet, hvis en patient er vokset op i Grønland, hvor systemet er anderledes og mere nært.
“Vi har et meget struktureret system i Danmark, hvor det er ens eget ansvar at møde op til tiderne ved lægen. Hvis man glemmer at møde op til aftaler, risikerer man at blive afsluttet i systemet uden at få hjælp, og så kræver det, at man henvises på ny. Kommer man fra Grønland, er man ikke nødvendigvis klar over, at det danske system er mere firkantet, end det man har været vant til.”
Derudover nævner Kirsten Malig Larsen mulige sprogbarrierer, når grønlandske patienter behandles i sundhedsvæsenet. For selvom en grønlandsk patient mestrer det danske sprog til hverdag, er der stor forskel på hverdagssprog og det, som hun kalder “sygehussprog”. Derfor mener hun, at en tolk kan være nødvendig i mødet med sundhedspersonale, selv for borgere der ellers taler dansk til hverdag. Hun tilføjer, at det også er væsentligt, at tolkene er flydende i både dansk og grønlandsk og gerne uddannet i fagsprog.
Flere af de grønlandske patienter, Kirsten Malig Larsen møder, har oplevet at blive mødt med fordomme, når de har opsøgt lægehjælp:
“Nogle oplever at blive mødt med fordomme om, at fordi de er grønlændere, så har de et alkoholproblem. Det skaber både en barriere mellem patienten og behandleren, men det kan også fjerne fokus fra de reelle problemer, som patienterne kommer ind med.”
Hun fortæller, at når patienterne mødes med fordomme eller har svært ved at forstå systemet, så bruger de utrolig meget energi på at få den hjælp, som de har brug for. Det kan afholde nogen fra at nå frem til hjælpen.
Jeg havde gode perioder, men så kunne jeg lave en forkert bevægelse. Så gik der måske seks eller otte uger, hvor jeg intet kunne. Det skabte en usikkerhed
For at sikre god behandling af grønlandske patienter, mener Kirsten Malig Larsen, at der ligger et stort ansvar hos det sundhedsfaglige personale. Her er det vigtigt, at man er opmærksom på egne fordomme, er nysgerrig og spørger ind til den enkelte patient, samt at man forstår at bruge tolkebistand i sit arbejde:
“Det skal løses ved, at vi får de praktiserende læger bedre uddannet i at tage højde for kulturelle forskelle. Og så skal sundhedspersonale være bedre til at gøre brug af tolke som hjælpemiddel. Tolke oversætter ikke kun ord, de hjælper også med at oversætte det, der ligger mellem linjerne – og det er i virkeligheden det, det er allersværest,” siger hun.
”Jeg følte ikke, at jeg blev taget seriøst”
En tidlig morgen i 2020 skriver Lajla en besked til sin læge:
‘Jeg har iskolde fødder og underben og krampe i fødderne hver aften. Den højre fod sover, når jeg kører bil, går og cykler. Jeg skal sidde helt ret op og ned for at finde ro, og hver aften græder jeg af smerte, når jeg lægger mig i sengen.’
Lægen svarer. Han forstår ikke den sidste del af hendes mail. Han tilføjer, at ”det umiddelbart ikke lyder farligt’, og foreslår, at hun booker en tid, hvis hun har brug for nærmere afklaring. Lajla føler sig magtesløs:
“Jeg rækker ud og beder om hjælp. Men jeg føler ikke, at de tror på mig. Jeg føler, at jeg skal bevise, at jeg ikke overdriver”, siger hun.
Genetisk har grønlænderne mere tilfælles med asiater end med europæere. Det er dog mere kompliceret end som så
Lajlas rygsmerter begyndte for alvor at tage til, efter hun fødte sin søn i 1994. Dengang mente man, at det var bækkenløsning, der førte til smerterne.
Først i 2007 blev hun sendt til røntgen. Hendes hofter blev undersøgt, men lægerne fandt ikke noget. Det samme skete i 2010, da smerterne fortsatte – heller ikke denne gang fandt lægerne årsagen til Lajlas problemer. I 2014 blev hendes rygsøjle røntgenfotograferet, og her konstaterede lægerne lidelsen spondylolistese. Et skred i den nederste ryghvirvel.
Men diagnosen fik ikke Lajlas smerter til at gå væk. Hun begyndte i forløb med træning og øvelser, men det hjalp kun i korte perioder ad gangen.
“Jeg havde gode perioder, men så kunne jeg lave en forkert bevægelse. Så gik der måske seks eller otte uger, hvor jeg intet kunne. Det skabte en usikkerhed: Jeg kunne aldrig vide, hvornår min næste dårlige periode ville komme”, siger hun.
Grønlændere har en anderledes genetisk risikoprofil
Det er ikke kun kulturelle forskelle, som fagfolk bør være opmærksomme på, når de møder grønlandske patienter i sundhedsvæsenet. Genetik kan også spille en rolle.
Der findes ikke undersøgelser af genetikken bag Lajlas ryglidelse, og derfor er det svært at fastslå årsagen til, at den er mere udbredt blandt grønlændere.
Man ved dog med sikkerhed, at grønlændere har en helt unik slægtskabshistorie. Det har skabt et såkaldt genom, som adskiller sig fra det, man typisk finder ved europæere.
Det arvemateriale, som vi hver især består af, kan have betydning for blandt andet vores risikoprofil, når det gælder sygdomme.
Han studerer dem længe, inden han pludselig udbryder: “Jamen – den er jo brækket!”. Han fortæller hende, at der er stor risiko for lammelse i benene
Eske Willerslev, som er biolog og DNA-forsker ved Københavns Universitet, forklarer, at inuitter, Grønlands oprindelige befolkning, udvandrede fra Sibirien for et par tusind år siden. I dag findes de hele vejen fra Alaska over Canada og ind i Grønland.
Genetisk har grønlænderne mere tilfælles med asiater end med europæere. Det er dog mere kompliceret end som så:
“Der er nuancer indenfor de genetiske variationer. En europæer er ikke bare en europæer, og en grønlænder er ikke bare en grønlænder. Grønlænderne deler noget slægtskabshistorie med kinesere og japanere, mens nordeuropæere har fællestræk med italienere og portugisere. Men indenfor sub-grupper af både asiater og europæere er der nogle væsentlige genetiske forskelle, når vi taler om sygdomsrisiko,” siger Eske Willerslev.
Mere lighed i sundhedsvæsenet
I 2025 udkom det hidtil største studie af grønlænderes genom. Forskerne undersøgte genomer fra omkring 6.000 grønlændere for at få et billede af, hvilke genetiske sygdomme man skal være særligt opmærksom på, når det kommer til grønlandske patienter.
Og den viden er vigtig, siger Anders Albrechtsen, der er en af forskerne bag studiet. Størstedelen af genetiske studier er baseret på europæiske data, mens resten ofte er baseret på østasiatiske data. Det kan altså føre til et videnshul inden for blandt andet grønlænderes genetiske sygdomme:
“Hvis man ikke er klar over, at grønlænderes genomer adskiller sig fra andre befolkningsgruppers, kommer man til at misse en masse ting, når man for eksempel laver genetisk udredning af sygdomme”, siger han.
“Der er masser af genetisk variation ud over det europæiske og østasiatiske. Det giver en ulighed i behandling, fordi man selvfølgelig kan lave en bedre behandling, hvis man forstår sygdommene bedre”, forklarer Anders Albrechtsen.
Han tilføjer, at der er nogle sygdomme, der er udbredte blandt europæere, som man stort set ikke ser blandt grønlændere og omvendt. Det drejer sig for eksempel om nogle typer af diabetes og hjertekarsygdomme.
Så begyndte hendes fod at svigte
En dag i 2020 går Lajla sin faste rute rundt i den lille by. Hun sørger for at gå hver dag for at holde sig i gang. Hun arbejder ikke fast. Hendes job som pædagog er krævende for ryggen, så hun har i mange år sørget for kun at tage vikariater. Hun ved, at ryggen vil få brug for en pause, hver gang hun har arbejdet i en periode.
På gåturen opdager hun, at hendes højre fod er begyndt at blive slap. Den følger ligesom ikke med, men falder bare sammen og slæber over asfalten. Hun går til lægen. De undersøger foden. Lægen konstaterer, at hun har forhøjet svang. De skriver i journalen, at hun nok altid har haft det, og at der ikke er noget at gøre ved det.
Først da Lajlas niece, der er fysioterapeut, slår alarm, sker der noget. Niecen ved, at foden kan være et symptom på, at noget klemmer på nerverne i rygsøjlen. Lajla får taget røntgenbilleder af ryggen, og en rygspecialist ser på billederne.
Han studerer dem længe, inden han pludselig udbryder: “Jamen – den er jo brækket!”. Han fortæller hende, at der er stor risiko for lammelse i benene, hvis ikke hendes ryg bliver opereret. Hvirvlen skal stabiliseres, så den ikke skrider yderligere.
Det er overvældende. Hun havde ret. Smerterne var ikke bare noget, hun bildte sig ind. Det skyldtes et brud nederst på rygsøjlen, måske medfødt, måske noget hun har fået tidligt i livet. Det var det, der havde fået ryggen til at skride.
Året efter får hun operationen. Fire store skruer i rygsøjlen, to på hver side, og en plade.
Det har gjort, at Lajlas smerter nu ”er til at leve er til at leve med”, som hun siger.
Hun mener selv, at hendes liv havde set anderledes ud, hvis lægerne havde taget hende seriøst noget før.
Læs også
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og