TRO & EKSISTENS // POVCAST – Det handler om hemmelig viden og skjult magt. Om fakta gemt væk i årtusinder, som nu afdækkes af præst, forsker og forfatter, Marianne Aagaard Skovmand. I sin nye bog, “De skjulte ledere”, dokumenterer hun, at kvinderne oprindelig havde en afgørende betydning i kristendommen, og at de første senere blev skrevet og skubbet ud. Men hvad betyder det for kvinder og mænd i dag?
“Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter”.
Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand.theol., ph.d. og forfatter til et omfattende værk om kvinder i kristendommens første tid.
“Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge”, fastslår hun efter sin indgående forskning forud for udgivelsen af bogen De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom.
Kvinder havde en helt afgørende rolle for, at der overhovedet kunne opstå en kristen religion
Værket udkommer d. 26. oktober og dokumenterer, hvordan Jesus og senere Paulus formede begyndelsen på kristendommen og konstant inddrog kvinderne i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag.
“Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år”, påpeger Marianne Aagaard Skovmand.
Selv om man har studeret de kristne tekster indgående i 2000 år, dukker der hele tiden ny viden op. Oftere og oftere er det viden, der giver kvinderne en større rolle.
Lyt til samtalen her:
Kristne mødtes hos kvinderne
De kvinder, vi allerede kender, har haft mere magt og indflydelse, end vi hidtil har vidst, og der har været langt flere kvinder med i dannelsen af kristendommen.
“Det dokumenterer for eksempel brugen af det græske ord ”diakonein” i Lukasevangeliet. Det er tidligere blevet oversat som, at kvinderne, der fulgte Jesus sammen med de mandlige disciple, ”gik til hånde”. Underforstået, at det vel var dem, der lavede mad, stod med viskestykker eller syede, hvis en kappe gik i stykker, ikke? Det er bare ikke det, ordet betyder. Det betyder dem, der tjener andre, men også dem, der organiserer”, forklarer Marianne Aagaard Skovmand.
Hun fortsætter: ”Rent faktisk står der, at kvinderne understøttede Jesus og hans tilhængere af deres egne midler. Flere af dem har formentligt været magtfulde og fornemme kvinder”.
Så det blev, ligesom i resten af samfundet, mændene, der styrede. Mandlige biskopper og kirkeledere og så videre
Dengang fandtes der endnu ikke kirker. De kristne mødtes i huse for at holde gudstjenester. Ofte var det en kvinde, der stod i spidsen.
“Nok har hun lavet mad, men formentlig har hun også har stået for gudstjenesten selv og indledt bønnen og prædiket for tilhørerne. Kvinder havde en helt afgørende rolle for, at der overhovedet kunne opstå en kristen religion”, fastslår hun.
De blev dog hurtigt fjernet fra de betydende roller, selv om det åbenlyst var i modstrid med det, Jesus sagde og gjorde. Den mere lige magtfordeling, han praktiserede, harmonerede ikke med den måde, magten var organiseret på ude i samfundet. Den gjorde kristendommen meget anderledes.
Det så ikke alle som noget godt. Enten fordi de ikke var enige, ikke ville miste deres egen magt, eller ville øge den kristne kirkes magt ved at tækkes de sekulære magthavere.
Maria Magdalene blev gjort tavs
Det er ikke nyt for Marianne Aagaard Skovmand at undersøge, hvad magtens mænd af forskellige årsager har holdt skjult gennem tiderne.
Hun har oversat to af de skrifter, der i manges opfattelse kunne have været med i Bibelen og dermed have givet den vestlige verden et andet grundlag af blive dannet på.
Mariaevangeliet udkom 2017 og er angiveligt skrevet af Maria Magdalene, der som discipel var nært knyttet til Jesus, måske den, der var tættest på ham.
Teksterne er mestendels blevet udlagt af mænd, og det er deres tolkninger, der har domineret fremfor selve teksterne
Dele af evangeliet blev fundet i 1896, men kom ikke med, da Bibelen blev endeligt redigeret for over 1500 år siden.
Hvorfor, står ikke skrevet nogle steder, men ifølge Marianne Aagaard Skovmand er det nærliggende at fokusere på to forklaringer:
- At det er skrevet af en kvinde og giver hende en særlig rolle i forhold til Jesus og dermed giver alle kvinder ligestilling i kristendommen.
- At det er et mere spirituelt evangelium, der ikke lægger så meget vægt på regler eller dogmer, men understreger den enkeltes relation til Gud udenom præsteskabet kirke, der dermed mister magt.
Nej til ustyrlig spiritualitet
At der et sammenfald mellem dem, der gerne vil presse kvinderne ud og dem, der ønsker mindre spiritualitet og mere fokus på dogmer, er ikke svært at påpege, mener Marianne Aagaard Skovmand.
“Det handler meget om, tror jeg, at begge dele gør kristendommen ustyrlig”, siger hun og taler videre om, at det at inkludere det mindre regelrette var svært i den tid, hvor kirken skulle definere – og positionere – sig selv som organisation.
“Grupper, der anerkender, at den åndelige magt er det vigtigste, og at det kan ligge hos en kvinde, gør det svært for dem, der er mest trygge ved hierarkier opbygget af mænd. Så det blev, ligesom i resten af samfundet, mændene, der styrede. Mandlige biskopper og kirkeledere og så videre”, opremser hun og sammenfatter helt kort:
“Både det spirituelle og det kvindelige blev fortrængt. Simpelthen”.
Thomas lader folk tænke selv
Thomasevangeliet udkom i Marianne Aagaard Skovmands oversættelse i 2018 og er på samme måde i manges øjne lige så kontroversiel som Mariaevangeliet.
Det er ikke fortællinger som evangelierne i Bibelen, men præsenteres som ord af Jesus. Citater eller nærmere ordsprog, 114 af dem, som læserne selv må finde mening i. Det lægger dermed op til en mere fri og individuel fortolkning af kristendommen.
Thomasevangeliet dukkede op i 1945 i Ægypten, men heller ikke dette optræder i Bibelen, måske fordi de kvindelige disciple optræder på lige fod med mændene.
Man havde bare ikke fantasi til at forestille sig, at kvinder kunne have betydning, da man begyndte at oversætte
Også i selve Bibelen er der trods lutter mandlige forfattere og redaktører langt større fylde til kvinderne, end de fleste tror. Teksterne er mestendels blevet udlagt af mænd, og det er deres tolkninger, der har domineret fremfor selve teksterne.
“Derfor er det ikke blevet lagt så meget vægt på det kvindelige element”, siger Marianne Aagaard Skovmand. Hun peger på, at der sandsynligvis ikke står mere om kvinderne i Det Nye Testamente end højst nødvendigt, da teksterne er redigeret i et patriarkalsk samfund.
Når der alligevel står så meget, som der gør, må det stå til troende, siden det ikke er fjernet. Den for samtiden ekstremt store respekt for kvinder i teksterne bliver dermed en indikation på, at Jesus har talt og gjort, som det står beskrevet.
Naturligt med mange kvinder
Det fortælles, at det er kvinder, der først ser ham som opstanden. Det er en kvinde, der føder ham. Han forsvarer hende, der skal stenes. Han er den første, der taler om Abrahams datter, ikke kun hans sønner.
Med de fortællinger kan det ikke undre, at det også i tiden lige efter hans død var naturligt for de kristne at have kvinder med.
“Apostlen Paulus rejser ud efter Jesus’ død med en masse tanker om, hvordan kristendommen skal forstås. Mange kalder ham kirkens første teolog. For ham har kvinderne spillet en langt større rolle, end man hidtil har haft blik for”, siger Marianne Aagaard Skovmand og fortæller, hvordan han på typisk vis afslutter sine breve med hilsner og genfortæller fra Romerbrevet kapitel 16:
”Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig”.
Spørgsmålet er ifølge Skovmand ikke kun, om kvinderne var der, men hvor stor betydning de havde
Herefter følger flere navne på både mænd og kvinder, og så står der:
”Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig.”
“Vi har altid læst dem som to mænd, men hvis vi lige tager oversættelses-brillerne på, så er Junias faktisk er kvindenavn”, fortæller hun.
Man havde bare ikke fantasi til at forestille sig, at kvinder kunne have betydning, da man begyndte at oversætte. Hvem hun er, vides ikke. Måske udgør de to Andronikos og Junias et ægtepar?
“I hvert fald er Junias ikke nogen mand, men en kvinde, der som manden har været æret. Det kan forstås på flere måder, men formentlig er den korrekte oversættelse, at de har været ærede som apostle. I den nye bibeloversættelse fra 2020, står der faktisk også heldigvis Junia. Så det tog ”kun” et par tusind år at rette den fejl”.
Kvinder skulle ikke tie
Spørgsmålet er ifølge Skovmand ikke kun, om kvinderne var der, men hvor stor betydning de havde.
“Føbe er en af dem, der er nævnt andre steder, men i vores bibel er hun blot menighedstjener. Det er sådan lidt degraderende, ikke? I virkeligheden har hun formentlig stået for en husmenighed og ligesom Paulus og de mandlige apostle forkyndt. I nogle amerikanske bibeloversættelser har man derfor simpelthen valgt at oversætte menighedstjener til præst”.
At kvinderne skulle tie i forsamlingerne, som Paulus på et tidspunkt skriver og ofte citeres for, forudsætter, at de talte. Og det gjorde de i de kristne samlinger.
Men, skriver Marianne Aagaard Skovmand, ”Paulus har efter alt at dømme aldrig bedt kvinder om at holde mund. Udsagnet om, at kvinder skal tie i menighederne, er, sandsynligvis en senere tilføjelse (…), fordi man i takt med kristendommens udbredelse får mere og mere behov for ikke at støde an mod de gængse samfundsnormer”.
Det er Paulus’ efterfølgere, der ønskede at få kristendommen anerkendt af magthaverne, og derfor ikke ville provokere det eksisterende patriarkalske samfund for meget, lyder hendes argument, der blandt andet også bunder i, at Paulus deltaljeret beskriver, hvordan kvinders hovedbeklædning skal se ud, ”når de profeterer under gudstjenesten”.
”At kønnet ikke har betydning for Paulus, udtrykkes eksplicit i Galaterbrevet, der ligesom både 1. og 2. Korintherbrev med sikkerhed regnes for at være et ægte Paulus-brev”, skriver hun og citerer:
”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”.
Kvinder i kasser og mellem skabe
Marianne Aagaard Skovmand har nærstuderet kvinderne, siden hun var ung. Af to grunde.
En af dem er aktualiteten. Det er et felt i rivende forskningsmæssig udvikling. En anden, at det angår hende personligt, fordi hun er lige så videbegærlig som sin mor og kvinde som hende.
Hendes mor måtte tage et banklån, fordi ingen i familien ville støtte hendes seminariestudium, og da hun blev gravid, måtte hun stoppe. Mere end 10 år senere trak videbegæret så hårdt i hende, at hun gik i gang med at læse latin. Hvor? Ved en bordhylde sat op mellem skabene i soveværelset.
“Jeg kunne mærke, hvor vigtigt det var for hende at lære. Det satte sig”.
Hele sit voksne liv har Marianne Aagaard Skovmand studeret teologiens forhold til kvinder. Og jo, der er meget, der har overrasket.
Der er så stærke kvindelige rollemodeller i kristendommen
“Jeg er nok mest forbløffet over Maria, Jesu mor. At vi faktisk har tekster, blandt andet Bartholomæusevangeliet, som heller ikke er med i Bibelen, der fortæller, hvordan hun stiller sig op, når disciplene er samlet. Det er hende, der leder bønnen. Og de mandlige disciple opfordrer hende til det”. Marianne Aagaard Skovmand fortsætter:
“Dette blik på Maria er nyt i forskningen, og der kommer hele tiden ny viden. Så sent som her i morges kom en mailbesked om, at der netop var dukket et nyt fragment op af et af de skrifter, der specifikt omhandler Maria, Jesu mor. Ofte dukker sådanne fragmenter frem fra biblioteksarkiver rundt omkring i verden”.
At indholdet af støvede kasser kan omskrive verdenshistorien, er en af grundene til, at hun bliver ved. At store omskrivninger sker i hendes levetid, og at hun selv er medvirkende, øger naturligvis engagementet.
Fundet af Mariaevangeliet medførte et andet syn på Maria Magdalene, som har betydning uanset, hvordan man i øvrigt forholder sig til de evangelier, som ikke kom med i bibelen.
Stærke rollemodeller
“Thomasevangeliet er nævnt flere steder op igennem kirkehistorien som et, man ikke skal læse, men dets eksistens anerkendes. Maria Magdalenes evangelium er ikke nævnt et eneste sted, men der må være nogen, der har hørt om det.
Tavsheden skyldes måske, at de forskellige kirkefædre ikke har villet sige, at der overhovedet fandtes noget, der hed Maria Magdalenes evangelium. Det blev simpelthen tiet ihjel, fordi det var en kvinde, der lagde navn til det”, siger hun og skriver i bogen:
”Kvinderne har i realiteten fyldt langt mere i kristendommens første tid end eftertidens patriarkalsk vinklede, unænsomme og tendentiøse redigering af de gamle skrifter lægger op til”.
Jeg ville – rent teologisk – have været mere overrasket, hvis han kun havde talt til mændene
“Jamen, det betyder da noget. Kristendommen er – hvad end, man er troende eller ej – hele vores kulturgrundlag, og vi har sådan set pligt til at undersøge det. Også for fremtiden. Der er da en del røster, der har været fremme her i blandt andet pressen de seneste år, der tager afstand fra kristendommen, fordi de synes, den er for patriarkalsk – hvilket vi som præster og undervisere da har pligt til at vise, at den ikke er. Der er så stærke kvindelige rollemodeller i kristendommen”, fastslår Marianne Aagaard Skovmand, der lige har konfirmeret “37 dejlige unge mennesker her ved Nyborg kirke”.
“Og da var det vidunderligt at kunne stå der med hånden på en piges hoved og sige med et ord fra Første Johannesbrev, at Guds kærlighed bliver i hende og ikke sige ham, som der står i bibeloversættelsen. Fordi det dengang, det blev skrevet og oversat, var naturligt kun at nævne mændene”.
Nutidsmennesket vil vide mere
At undersøge hvad der egentlig er kernen i kristendommen, er hendes pligt som præst og teolog, mener hun, men opfylder det også den del af hendes job, der handler om at føre andre til tro ved at gøre kristendommen mere relevant for nutidsmennesker?
“Det kan være svært for mig at se, hvordan de ikke-troende har det, men jeg tænker da, at de fleste vil synes, at det er vigtigt at få det frem, der har været skjult, og få det lavet om. Det er da vigtigt at få den sande historie frem – også om den religion, langt størstedelen af danskerne bekender sig til”.
Alle er omfattet af Guds kærlighed
Op til udgivelsen af sin bog er Marianne Aagaard Skovmand håbefuld.
“Jeg oplever en meget stor interesse for at høre om både de to evangelier, jeg har oversat, og så den nye bog, også inden den er udkommet. Det er jo fantastisk. For mig er det åbenlyst. Selvfølgelig ville Jesus kvinderne, ligesom han også ville børnene. Jeg ville – rent teologisk – have været mere overrasket, hvis han kun havde talt til mændene”, siger præsten og afrunder tro mod sin gerning:
“Jesus var og er Guds projekt for at vise os en vej, og nu kan det da være, vi kan se, at den vej er for os alle, både kvinder, mænd og børn. Alle er omfattet af Guds kærlighed”.
Marianne Aagaard Skovmand
Aktuel med De skjulte ledere. Om kvinderne i den tidlige kristendom, Gyldendal. Udkommer d. 26. oktober 2021.
Født 18. maj 1963, gift med Jens Schou, mor til Louis og Anne Sophie.
Cand.theol. ph.d. fra Aarhus Universitet med studie- og forskningsophold i Italien, Californien og Egypten.
Sognepræst i Nyborg, underviser på kirke- og kulturmedarbejder-uddannelsen (FUV), Folkeuniversitetet i hele landet.
Forfatter og foredragsholder og har i en årrække forsket i og formidlet viden om kirkens ældste tekster, bl.a.:
- 2017: kommenteret nyoversættelse af Mariaevangeliet, Gyldendal
- 2018: kommenteret nyoversættelse af Thomasevangeliet, Gyldendal
POV har bragt Kirsten Jørgensens anmeldelse af De Skjulte Ledere. Læs den her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
