mundbind risiko

Brug af mundbind øger ikke risikoadfærd

i POV Business/Viden af
NY CORONAVIDEN // POV BUSINESS – Nye videoanalyser viser, at mundbind hverken får os til at glemme afstandskrav eller øger antallet af ansigtsberøringer. Bag analyserne står bl.a. forskere fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Observationerne er gennemført i Holland, hvor resultaterne har fået politiske konsekvenser i form af ny lovgivning.

Diskussionen om brugen af mundbind har ikke kun handlet om, hvor effektivt de begrænser smittespredning ved at hæmme dråbesmitte, men også om, hvorvidt brugen af mundbind kan virke direkte mod hensigten, hvis folk bruger dem forkert eller får folk til at handle mere risikobetonet.

Vi taler om, at folk er coronatrætte og kun interesserede i deres eget, men de fleste vil gerne gøre deres bedste og tage hensyn

Men nu afliver nye studier gennemført af forskere fra Sociologisk Institut og den hollandske forskningsinstitution NSCR frygten for to af de mulige negative effekter: At mundbind får os til at ignorere afstandskrav, f.eks. på grund af falsk tryghed, og at vi oftere kommer til at røre os selv i ansigtet og dermed øger risikoen for kontaktsmitte.

Ifølge omfattende analyser af videoer fra hollandske overvågningskameraer gør brug af mundbind nemlig ingen forskel på den afstand, vi holder til andre i det offentlige rum. Det gør derimod den trængsel, man som fodgænger møder på gaden, forklarer lektor ved Sociologisk Institut Marie Rosenkrantz Lindegaard, der har stået i spidsen for studierne.

”Når forholdene er til det, så holder folk den afstand, som bliver anbefalet. Men når der er for mange til stede, overtræder man reglerne. Vi taler om, at folk er coronatrætte og kun interesserede i deres eget, men de fleste vil gerne gøre deres bedste og tage hensyn,” siger hun.

Faktisk adfærd med mundbind

Marie Rosenkrantz Lindegaard bor p.t. i Amsterdam, hvor hun parallelt med sin tilknytning til Sociologisk Institut er ansat som professor og seniorforsker på det hollandske Institut for Studier i Kriminalitet og Retshåndhævning, NSCR.

Mundbind risko
Mennesker med masker i Amsterdams gader. Foto: Flickr.

Her har hun i samarbejde med danske og hollandske kolleger i to omgange, før og efter sommerferien, undersøgt mundbindsbrugen ved systematisk at studere folks faktiske adfærd på videooptagelser hentet fra overvågningskameraer placeret på befærdede gader i Amsterdam og Rotterdam.

Analyserne fra den første undersøgelse, der blev gennemført i Amsterdam fra slutningen af maj og en måned frem, viste en tæt sammenhæng mellem, hvor befærdet gaderne var, og om folk var i stand til at overholde den hollandske anbefaling om at holde minimum 1,5 meters afstand til andre. Omvendt gjorde brugen af mundbind altså ingen målbar forskel.

Det er trængslen snarere end brug af mundbind, som har betydning for, om fodgængere holder afstand til hinanden

Samme billede tegnede sig i en efterfølgende større undersøgelse gennemført i august i Rotterdam og Amsterdam, efter at de to byer havde indført obligatorisk brug af mundbind i de mest befærdede dele af byen.

Også her var det trængslen snarere end brug af mundbind, som havde betydning for, om fodgængere holdt afstand til hinanden.

Risikoadfærd: Vi berører ikke ansigtet mere med mundbind

Samtidig kan de to studier ikke bekræfte en anden indvending mod mundbind: Nemlig formodningen om, at de får os til at berøre ansigtet hyppigere. Tværtimod peger analyserne på, at antallet af ansigtsberøringer sandsynligvis falder, når man bærer mundbind.

Der er en vis usikkerhed forbundet med det resultat. Forskerne peger blandt andet på, at forskellige måder at definere og registrere ansigtsberøringer på vil give lidt forskellige resultater, ligesom videooptagelserne kun kan sige noget om adfærden hos folk, der passerer på gaden.

Det er i virkeligheden ret mekanisk. Hvis man har et mundbind på, så stikker man ikke en finger i næsen eller munden

Men trods sådanne forbehold er Marie Rosenkrantz Lindegaard sikker på hovedkonklusionen:

”Det er i virkeligheden ret mekanisk. Hvis man har et mundbind på, så stikker man ikke en finger i næsen eller munden. Så på den måde virker det,” siger hun.

Mundbind risiko
Marie Rosenkrantz Lindegaard håber, at de hollandske studier kan være med til at skabe et bedre grundlag at træffe politiske valg på, også herhjemme. Foto: Pexels

Har sat aftryk på regeringens politik

Resultaterne har fået stor politisk betydning i Holland. Særligt den anden del af undersøgelsen, som blev igangsat i august, efter at Rotterdam og Amsterdam indførte mere vidtgående krav om mundbind, har været med til at flytte holdninger, vurderer Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Fordi man ikke længere kunne bruge argumentet, at mundbind leder til risikoadfærd, ændrede regeringen politik.

Som i Danmark er brugen af mundbind fagligt og politisk omdiskuteret, og undersøgelserne blev gennemført på opdrag af den hollandske regering og det hollandske seruminstitut, som ønskede at afdække de reelle konsekvenser af mundbindsbrug på folks adfærd.

Fordi man ikke længere kunne bruge argumentet, at mundbind leder til risikoadfærd, ændrede regeringen politik fra at være imod brugen af mundbind til stærkt at anbefale det i butikker og andre offentlige rum

Forskerteamet formidlede derfor løbende resultater til myndigheder, regering og borgmestre, og den hollandske statsminister, Mark Rutte, henviste direkte til dem på tv, da regeringen endte med at anbefale øget brug af mundbind.

”Fordi man ikke længere kunne bruge argumentet, at mundbind leder til risikoadfærd, ændrede regeringen politik fra at være imod brugen af mundbind til stærkt at anbefale det i butikker og andre offentlige rum,” siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Videobilleder af mundbinds-brug var en fordel

Hun mener, at studiets enkle opbygning med dets brug af videooptagelser har vist sig at være en stor styrke, når det handlede om at evaluere et så politiseret spørgsmål som brugen af mundbind.

”Vi var måske nogle af de eneste, der kunne lave denne undersøgelse i Holland, fordi videobilleder er så konkrete og derfor kunne overvinde polariseringerne.”

Vores målemetoder er simple. Vores statistiske analyser er simple. Og resultaterne tilsvarende nemme at forstå. Det ser jeg som en stor cadeau til vores metode.”

Mundbind risiko
De hollandske studier en entydige. Brugen af mundbind får os ikke til at opføre os mere risikabelt. Foto: Pexels

Marie Rosenkrantz Lindegaard håber, at de hollandske studier kan være med til at skabe et bedre grundlag at træffe politiske valg på, også herhjemme.

For ud over at nedtone bekymringer om uønskede sideeffekter ved brug af mundbind kan de også anvise nye, effektive tiltag mod smittespredning:

”I Holland har man faktisk lyttet til vores pointe om at undgå for mange mennesker i byrummet. Man har f.eks. lavet ensretninger og skabt mere plads til folk på fortovet. Mange er nok trætte af corona, men de fleste vil som sagt gerne efterleve anbefalingerne”.


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Københavns Universitet her

Se alle POV’s samarbejdsaftaler med andre medier her.


LÆS MERE I POV OM CORONAKRISEN HER


Kontakt

Marie Rosenkrantz Lindegaard
E-mail: MRLindegaard@nscr.nl
Telefon: +31 (0)20 598 5388

Læs mere om projektet nedenfor:

Studierne af mundbindsbrug er gennemført af det hollandske Institut for Studier i Kriminalitet og Retshåndhævning (NSCR) i samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere, herunder det hollandske seruminstitut (RIVM) og Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Fra Sociologisk Institut har lektor og projektleder Marie Rosenkrantz Lindegaard samt lektor Lasse Suonperä Liebst deltaget i projektet. Marie Rosenkrantz Lindegaard er desuden tilknyttet NSCR som professor og seniorforsker.

Herudover har Josephine Thomas, Peter Ejbye-Ernst, Lisa van Reemst og Nick van Doormaal, alle med hollandsk base, været involveret på forskellig vis, ligesom et større antal forskningsassistenter og studentermedhjælpere har bidraget til analyserne af flere hundrede timers videooptagelser.

I alt indgår der 898 personobservationer i projektets to videostudier.

Nye opfølgende projekter er undervejs, som dels skal afdække, hvordan folk tager masker af og på, og dels give et bedre billede af såkaldte risikokontakter udendørs, f.eks. når folk stimler sammen foran supermarkeder.


Topillustration: Brugen af mundbind gør ikke menneskers adfærd mere risikobetonet viser studer i Holland. Foto: PxHere

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om POV Business