Lars Muhl fylder 70 – fra crooner til forfatter

i Kultur/Tro og eksistens af
LARS MUHL // FØDSELSDAGSPORTRÆT – Forfatteren og sangeren m.m. Lars Muhl runder i dag de 70 og kan se tilbage på et liv og en karriere, der tilsyneladende falder i to skarpt adskilte dele – som et livsdrama i to akter, musikeren Muhl og den spirituelle, forfatteren Muhl. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at der går en ledetråd gennem det hele. Forlagsredaktør Hans Henrik Schwab har været tæt på Muhl gennem hele anden akt. På baggrund af dette samarbejde tegner han i denne artikel et personligt portræt af Lars Muhl.

Første akt: King of Croon

Første gang, jeg mødte Lars Muhl, talte vi ikke sammen. Mødet fandt sted på Vestergade 58, det legendariske spillested i Aarhus, hvor jeg en aften i mine unge studieår tilfældigt kom til at sidde ved siden af ham i baren. Muhl var dengang Aarhus’ ukronede ”King of Croon” (titlen på et album fra 1988) – og vel at mærke i et årti, hvor Aarhus var landets ubestridte musikalske hovedstad med navne som Gnags, TV2, Kliché, Anne Linnet, Lis Sørensen og Thomas Helmig m.fl.

Det var da også i Aarhus (Viby J), at Nannas historiske støttesang til Afrika blev indspillet med et all star-kor, der selvsagt inkluderede Lars Muhl. Solo havde han bl.a. storhittet internationalt med One more Minute (kendt på dansk som Ind til dig igen, sunget af Muhls gode veninde Lis Sørensen), og han havde i Danmark opnået næsten folkelig popularitet med Kasper Winding-duetten Sjæl i flammer fra tv-blockbusteren En gang strømer.

Da jeg ’mødte’ ham denne aften, havde han bl.a. udgivet solodebut-albummet med den vidunderligt megalomane titel The Glorious Art Of Breaking Little Girl’s Hearts and Blowing Big Boys’ Brains!

Muhl havde efter en lammende livskrise indstillet sin musikalske karriere og mødt sin læremester og ’healer’, Calle af Montsegur, senere kendt som Seeren fra Andalusien.

En på alle måder frygtindgydende skikkelse at møde i det århusianske natteliv. Jeg havde kort forinden hørt ham i radioen tale om sin fascination af The Beach Boys, som jeg selv lige var begyndt at opdage på vinyl fra second hand-butikken Dandelion, og ville i den forbindelse gerne have stillet ham et spørgsmål, men kunne ikke finde modet. Netop The Beach Boys blev dog et emne, vi senere skulle vende tilbage til i en dybere forstand.

Anden akt: Altså talte Seeren

Anden gang, jeg mødte Lars Muhl, var jeg end ikke til stede!

Muhl havde efter en lammende livskrise indstillet sin musikalske karriere og mødt sin læremester og ’healer’, Calle af Montsegur, senere kendt som Seeren fra Andalusien. Det var Calle, der i løbet af en telefonsamtale på fem minutter genrejste Muhl, der herefter blev hans elev. Muhl, der nu på bekostning af musikken havde valgt at satse på sit spirituelle og litterære forfatterskab, som han i 1993 indledte med den autobiografiske Sjæl i flammer, havde et vigtigt spørgsmål til Seeren under en af deres bjergvandringer på Montségur: Hvorhen skulle han sende sit ny manuskript?

Altså talte Seeren: ”På Lindhardt og Ringhof sidder der en mand, der har sans for den slags”. Og på den måde visualiserede Seeren, som aldrig havde hørt om eller mødt mig … lige præcis undertegnede som Muhls kommende redaktør og forlægger, hvilket jeg nu har været i 20 år. Muhl har selv fortalt historien ved et arrangement i Unitarernes Hus på Østerbro.

Fortællingen om Maria Magdalene indvier således læseren i hemmeligheden om den glemte feminine kraft i kristendommen – en fortælling om ”den store feminine arketypes betydning”.

På besynderlig vis var Seerens replik et ekko af noget, forfatteren og astrologen Peter H. Fogtdal engang havde sagt til mig: ”Du er ikke noget åndeligt menneske, men du har sans for det.” Det var så sandt, som det var sagt, og jeg havde da også på det tidspunkt udgivet adskillige bøger med spirituelt og serafisk indhold af Majbritte Ulrikkeholm. Bøger, jeg primært havde antaget på grund af deres narrative kvaliteter: de var elementært gode og i et smukt poetisk sprog velfortalte historier. Det samme var Lars Muhls nye manuskript, der endte med at udkomme i bogform med titlen … Seeren fra Andalusien.

Bogen blev et stort publikumsgennembrud og en veritabel cross-over, der appellerede til både det åndelige og det litterære publikum. I Frankrig udkom den da også på det litterært velrenommerede forlag Flammarion, der til dato har solgt i nærheden af 25.000 eksemplarer på fransk. Interessant nok var det også i netop Frankrig, at One More Minute nåede den allerstørste lytterskare.

Den hellige gral

Seeren fra Andalusien (2002) er historien om Lars Muhls møde med Seeren Calle og den terapeutiske og spirituelle proces, han under Seerens vejledning gennemgår på Montségur-bjerget i Sydfrankrig. Montségur er det bjergcitadel, hvor de kristne katharer ifølge overleveringen havde gemt den hellige gral. Et sted, der følgelig rummer særlige energier. De to mænds møde og samarbejde – en moderne mysterieindvielse – er skildret i den fine dokumentarfilm, der blot bærer titlen Seeren.

Hun var en usædvanlig sjæl, der, hvor end hun færdedes, forvandlede andre menneskers virkelighed til rent lys

Bogen fik to år senere en selvstændig fortsættelse med Maria Magdalene, hvis budskab ikke kan være mere aktuelt end lige nu. Fortællingen om Maria Magdalene indvier således læseren i hemmeligheden om den glemte feminine kraft i kristendommen – en fortælling om ”den store feminine arketypes betydning”. Trilogien blev rundet af med Gral (2006), der forholder sig til den samme gralsmyte, som er det episke brændstof i Dan Browns samtidige globale bestseller om Da Vinci Koden.

God Only Knows

Lars Muhl havde allerede som barn indsigter i en anden virkelighed, som det fremgår af Drengen der gav den blinde sine øjne (2017) – den store selvbiografiske bog, der beskriver hans ”livsrejse gennem et halvt århundrede”. Læs det hjertegribende åbningskapitel om lillesøsteren Lones død som seks-årig: ”Hun var en usædvanlig sjæl, der, hvor end hun færdedes, forvandlede andre menneskers virkelighed til rent lys.”

Selv om Muhl i sin musikkarriere nok var fanget i en ydre glamourøs virkelighed – ”Living in the Material World” – er der også i den del af hans liv tydelige spor af spiritualitet, der peger frem mod hans senere virke. Det var således allerede under en turné i Israel i 1969 med sit første band, Daisy, at han havde sine første oplevelser af det hellige land og det sprog, aramæisk, der skulle blive et helt centralt omdrejningspunkt i hans åndelige gralssøgen.

Og da han efter årene med sit andet band, de new wave-inspirerede Warm Guns – der nok mindede mere om punkikonerne Sex Pistols af navn end af gavn (hvilket ikke er negativt ment, hør bare et radiohit som The Young Go First ) – gik solo, lod han sig til King of Croon-albummet fotografere i en anden borg, som senere skulle dukke op i hans spirituelle forfatterskab: det spanske Alhambra-slot.

Lars Muhl har mange læsere - bl.a. Dalai Lama, pressefoto
Lars Muhl har mange læsere – bl.a. Dalai Lama, pressefoto

Omkring Daisys Israel-turné i 1969 var deres musikalske ledestjerne lp’en Friends med The Beach Boys – et album med klare spirituelle undertoner, jf. sangtitler som Anna Lee the Healer, Wake the World og Transcendental Meditation. ”Zen-agtig” har Muhl kaldt pladen. Et halvt århundrede senere blev en cirkel sluttet, da Al Jardine – sammen med Brian Wilson den kompositoriske drivkraft bag netop dette album – inviterede Muhl backstage i forbindelse med Beach Boys 50-års jubilæumskoncert i Aarhus. Det blev starten på et venskab mellem Muhl og Jardine, der inviterede Muhl og familien hjem til det sagnomspundne Big Sur i Californien.

Der er således ingen dybere modsætning mellem de to akter i Muhls livsdrama, det musikalske og det åndelige, hvorfor det giver god mening, at han i de senere år har genoptaget musikken

Og sådan gik det til, at jeg en dag – på Muhls foranledning – med posten til min store forbløffelse modtog et Postcard from California, Al Jardines ny soloalbum, med en håndskrevet dedikation: ”To Hans. Thanks for listening to my music.” Det havde jeg unægtelig ikke forestillet mig den dag tilbage i firsernes Aarhus, hvor jeg ikke havde modet til at spørge Muhl om The Beach Boys.

Der er således ingen dybere modsætning mellem de to akter i Muhls livsdrama, det musikalske og det åndelige, hvorfor det giver god mening, at han i de senere år har genoptaget musikken og udgivet foreløbig to albums – Tohealthespacebetweenus og Zeros – sammen med livsledsagersken, sangeren og stemmeterapeuten Githa Ben-David, med hvem han har stiftet GILALAI – Institut for Energi & Bevidsthed.

En forening, hvis medlemmer hvert år på Herman Bangs dødsdag udbringer en skål for den store impressionistiske forfatter

Sidstnævnte album indeholder sangen Message from Dennis – en komposition, der som ved kanalisering kom til Lars Muhl, da han under opholdet hos Al Jardine en dag sad ved det hvide flygel, hvor store Beach Boys-numre fra albums som Pet Sounds og det nævnte Friends er blevet til, og fra det hinsides fik et budskab fra den afdøde Wilson-bror Dennis:
”Love surrounds us/But no one seems to care” … “I thought we were brothers”.

Lystrilogien, fra larsmuhl.dk

Lysets lov

I anledning af Muhls runde dag udkommer nu en ny stor trilogi: Lystrilogien. Trilogien, der oprindelig ikke var konciperet som sådan, blev uforvarende skudt i gang med Zoé (1995), der læst i dag foregriber mange af de temaer og indsigter, der senere skulle komme til fuld udfoldelse i forfatterskabet. Ja, i bogen foregribes sågar Muhls møde med Seeren tre år senere! På omslaget kaldes bogen da også ”en moderne gralsrejse”. I denne romanfiktion om det androgyne menneske i enhver (senere skulle Muhl tale om det isogyne menneske) møder man også nogle af forfatterens litterære valgslægtskaber, fra Klaus Høeck til Herman Bang. Lars Muhl har ligefrem stiftet foreningen ”De Bangske Morgenmænd”, der blandt medlemmerne har kunnet tælle kulturpersonligheder som Bang-eksperten Finn Abrahamowitz, Hans Kristian Harbo, skuespillerne Ole Lemmeke og Preben Harris, forlæggeren Johannes Riis samt Klaus Rifbjerg.

En forening, der har stået bag en buste på Sankt Annæ Plads samt flere bogudgivelser, og hvis medlemmer hvert år på Herman Bangs dødsdag udbringer en skål for den store impressionistiske forfatter.

Trilogien begyndte for alvor at tage form med Taxo Luma (2013) – en ”nærmest holografisk fortælling” om en avatar baseret på en virkelig profeti om Messias’ genkomst i vor tid. Det er en elementært spændende fiktionsfortælling, hvor hovedpersonen må anvende teknikker fra den såkaldte Ildvognsmystik i sin jagt på den genkomne Messias. Trilogien blev fuldbyrdet med Lyset i et menneskes hjerte (2018), som måske er forfatterskabets foreløbig hovedværk.

Bogen skildrer, hvordan Lars Muhl på en rejse i Israel føres til en hule nær Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, og selv opdager manuskriptet Asaphs Bog, der i den trykte bog er gengivet med tonede grå sider (som de berømte sider ”Kun for forrykte” i den kongeniale Hermann Hesses Steppeulven) med flossede kanter som en gammel pergamentrulle. Det er med denne bog, at Muhl efter en årrække som “troldmandens lærling” definitivt træder ud af Seer-mytens skygge og selv viser, hvordan mennesket kan realisere sit iboende potentiale: ”The inner Light”, som en anden spirituel musiker har udtrykt det.

På den måde mødtes Muhls esoteriske kristendom med en folkekirkelig udgave af eksistensteologien, og afstanden viste sig ikke at være uoverstigelig

Hvis man vil forstå Muhls luminøse budskab, kan man passende gå til bogen Lysets lov – Det aramæiske mysterium (2013). Det er således i det aramæiske sprog, som Jesus (Yeshua) talte, at Lars Muhl mener at kunne finde svar på mange af de uløste spørgsmål om Jesus og hans lære: Gennem den transpersonlige psykologi, der emanerer fra det aramæiske sprog, fremlægges i denne bog ”en ny forståelse af vor tids store Avatar og hans revolutionerende budskab til alle: Hvordan vi finder ind til hjertet og frigiver dets helbredende lys.” Det er dette spirituelle lys, der er den lysende ledetråd i Muhls liv og virke.

To heal the space between us

Lyset i et menneskes hjerte blev bl.a. præsenteret ved et arrangement i Politikens Boghal, hvor Muhl talte om bogen med skuespilleren Thure Lindhardt, der skal spille Lars Muhl i en upcoming filmatisering af Seeren! Thure Lindhardt er barnebarn af den berømte Aarhus-teolog P.G. Lindhardt, der i 1952 med sin bog Det evige liv rystede det ellers så ateistiske Danmark ved at sætte spørgsmålstegn ved udødelighedslæren og hævde, at det evige liv er her og nu i det dennesidige, en transcendens i immanensen. På den måde mødtes Muhls esoteriske kristendom med en folkekirkelig udgave af eksistensteologien, og afstanden viste sig ikke at være uoverstigelig. Lars Muhl har da også både meldt sig ud og ind igen i den danske folkekirke.

Det er ikke det eneste spektakulært overraskende møde, Lars Muhl har deltaget i. Tidligere i år udgav Lars Muhl således en lille katekismus-lignende bog med titlen Guds-formlen – en bog, der giver intet mindre end et bud på det, som titlen lover! I den anden ende af universet har den danske professor emeritus i teoretisk højenergifysik, Holger Bech Nielsen, for nylig givet sit bud på et matematisk bevis for Guds eksistens.

De to – den åndelige og den videnskabelige tilgang – mødtes tidligere i år til en frugtbar åndsvidenskabelig dialog om dette store spørgsmål. Et møde, der meget passende og symbolsk fandt sted i 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen – den Ørsted, der med sin Ånden i naturen på holistisk vis byggede bro mellem tro og viden, mellem religion og videnskab: Det er den samme guddommelige ånd, der gennemtrænger alle fænomener i universet. Endnu en afstand, der lod sig overvinde: et ”space between us”, der lod sig ”heale”.

Syv er i Biblen et helligt tal. Halvfjerds må være tifold helligt. Tillykke med de 70!


Topfoto: Pressefoto

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Mag.art. i litteraturhistorie. Har siden 1990 arbejdet i forlagsbranchen, bl.a. på Borgens Forlag, Gyldendal, L&R og HarperCollins. I dag er han seniorredaktør på Alhambra, forlaget Frydenlunds litterære imprint.

Seneste artikler om Kultur