LIGESTILLING // KRONIK – Kvinder bliver stadig målt på en samfundsramme, der i høj grad er skabt ud fra mænds erfaringer. Fra værnepligt og barsel til ledelse og sundhed overses biologi, krop og erfaringsunivers ofte – også når intentionen er ligestilling. Resultatet er, at mange kvinder står politisk hjemløse mellem de røde og blå fløje, mener Birgitte Baadegaard.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I eftermiddags stod jeg og plukkede solbær med bare tæer boret ned i jorden. Bærrenes syrligsøde duft svævede op i min næse, og solen varmede min ryg. Inden jeg gik ud, havde jeg læst Sørine Gotfredsens indlæg om venstrefløjens feministiske kvinder som selvbestaltede ofre, hvilket havde sat tanker i gang. For mit blik på kvinder i denne tid afviger fra både hendes og mange andres (m/k).
Før du læser videre, sætter jeg rammen for dette indlæg: Ja, jeg er kvinde. Ja, jeg insisterer på, at mit køn er biologisk funderet. Nej, jeg er ikke højreekstremist af den grund – jeg er politisk hjemløs.
Kan vi fremadrettet lære aktivt at inddrage kvinders erfaringsunivers, herunder deres biologi og fysik, i alt, fra alverdens politiske projekter og initiativer på ledelsesgangen til medicinske løsninger og barselsordninger, kan vi på sigt skabe mere balance
Ja, jeg mener, der finder en alt for stereotyp socialisering sted af begge køn. Nej, jeg identificerer mig ikke (længere) som feminist men som kvindebevidst, da den evige kamp mellem feministiske fløje gør det umuligt at samle os, hvilket er ganske hensigtsmæssigt, da vi, halvdelen af Danmarks befolkning, kunne sætte landet på den anden ende, hvis de fandt et fælles ståsted.
Ikke repræsenteret politisk – uanset parti
Når jeg skuer ud på det politiske landskab – inklusive debatter, hvor både begge køn slår på kvinder fra både højre og venstre – får jeg ondt. Ondt af begge køn, ondt af samfundet. Noget er i ubalance. Noget er i stykker. Noget mangler for at skabe større harmoni – i os selv og imellem os. Hvad mangler?
Ude mellem solbærrene stod en sætning klar for mig:
Kvinders kropslige, sociale og historiske erfaringer er i århundreder blevet glemt af både kvinder selv og af verden – det er kimen til en fundamental ubalance.
Jeg ved det godt. Det udgangspunkt vil få både højre- og venstrefløjen til at reagere, selvom det i sin essens er apolitisk:
Venstrefløjen vil påstå, at der ingen forskel findes på kønnene – ud over den socialiserede – og vil tilføje, at en mand kan være en kvinde, hvis han føler for det, ergo findes intet specielt ’kvindeligt erfaringsunivers’.
Kvinder er ’ligestillede’, så længe de accepterer den ramme, de er sat i. En ramme, der gennem århundreder er blevet defineret af mænd
Højrefløjen vil gribe sætningen som en opfordring til at minde om, at der er forskel på kønnene, og at det er mere ’naturligt’ for hende at gå hjemme, føde og passe børn, mens mænd styrer land og lederskab.
Og uanset fløj taber vi, for på tværs af hele det politiske spektrum findes en skrigende mangel på viden om konsekvenserne af det, der kaldes ubevidste kønsbias – konsekvenser, der viser sig både biologisk, psykologisk og socialt.
Den historiske mands blik påvirker os alle
Den såkaldte bio-psycho-social model – at flere faktorer tilsammen påvirker et menneskes liv og trivsel, her specifikt kvinders – er vigtig for at forstå illusionen om ’ligestillede’ Danmark. Uanset politisk fløj fornægtes nemlig en grundlæggende præmis:
Kvinder er ’ligestillede’, så længe de accepterer den ramme, de er sat i. En ramme, der gennem århundreder er blevet defineret af mænd (ikke en anklage, blot et historisk faktum): Videnskabens søjler er defineret af mænd.
Blikket på kloden og kroppen. Blikket på religion. Blikket på sundhed. Blikket på ledelsesværdier – og værdier i det hele taget. Blikket på økonomi, hierarki og militær, jura og medicin. Blikket på kvinden. Og manden. I sidste ende inkluderer det også blikket på ’ligestilling’, inklusive definitionen af ordet.
Dette faktum betyder, at begge politiske fløje ubevidst ser på kvinden med en mands blik. Konsekvensen er, at hun i større eller mindre grad må aflægge sig sit køn for at stå som ’ligestillede’ i vores samfund. Trods (potentialet for) graviditet og fødsel må kvinder altså tænke og tale som en mand for at ’stå stærkt’ eller må indordne sig mere traditionelle kønsroller. Der er ingen mellemvej.
Her følger to eksempler på den ubevidste skævvridning. Det er begge politiske projekter, der italesættes som ’ligestilling’, men reelt underminerer kvinder som køn:
- Værnepligt til kvinder (også kaldet ’kønsneutral’). Trods årelang dokumentation for manglende udstyr og en sexistisk kultur, beslutter politikere på tværs af partier at udvide kvinders hidtidige værneRET til værnePLIGT – fra fire måneder til 11 måneder – uden at tage sig af faktuelle forskelle på mænd og kvinder, såvel fysiske som psykologiske.
Konsekvensen er, at dobbelt så mange kvinder som mænd får skader i løbet af et ophold i militæret, og at halvdelen af kvinderne oplever krænkelser. Det er ikke ligestilling – det er tilpasning til et historisk system, skabt af og for mænd, hvor kvinders erfaringsunivers altid har været, og stadig er, helt og aldeles fraværende. - Barsel til far – i ligestillingens tegn. Mål: at få kvinder hurtigere ud på arbejdsmarkedet og reducere løngabet. Ændringen besluttes uden hensyn til, at det er kvinden, der er gravid, føder og ammer – og at det tager hende måneder, hvis ikke år, at få sin krop i balance.
Ydermere er der ingen opmærksomhed på det bånd, der skabes mellem mor og barn, mens fosteret ligger i maven – også kaldet fetal microchimerism, og som påvirker kvinders bånd til deres børn i år efter fødslen.
Dette er ikke for at sige, far ikke skal have barsel (det skal han og gerne lang) – løsningen skal bare ikke blive på bekostning af kvinden og barnet, da hendes barsel samtidig forkortes. Den ramme er også skabt med ’mandens blik’ – på samfundet, på hende, på ligestilling.
Kort og godt: Kvinder som køn overses ofte uanset regering i politiske ’ligestillingsprojekter’, for trods de bedste hensigter er rammen uden øje for kvinders biologi, psyke og erfaringer. Manden er ’default’ – for begge køn.
De færreste er landet politisk
Selvom kvinder og mænd stemmer stadig mere forskelligt, og førstnævnte stemmer mere ’rødt’ end mænd, oplever jeg, at de færreste kvinder – uanset alder – er landet politisk i denne tid.
Måske fordi de snarere er grøn-lilla, og den farve findes ikke i politik – så de stemmer mere af nød end af lyst. Personligt møder jeg stadig flere søgende, politisk desillusionerede kvinder – fordi de oplever, at deres ståsted ikke bliver mødt af nogen partier.
En gruppe kvinder på højrefløjen har for nylig forsøgt at adressere problemet, men misser stadig essensen med den konsekvens, at en del politiske beslutninger, som de har været med til at gennemføre, reelt ikke inkluderer kvinders krop og erfaringer – f.eks. værnepligt og barsel, der netop italesættes som ligestilling.
Lettere bliver det ikke med en trend blandt midaldrende kvinder – debattører, politikere, journalister, ledere på tværs af det politiske spektrum – der kalder (unge) kvinder for selvudnævnte ’ofre’, fortæller dem, de ’skal tage sig sammen,’ opfordrer dem til at ’have is i maven’ eller lader dem forstå, de bare skal blive mere ’modige’.
Det er kort sagt udfordrende at stå stærkt som kvinde i Danmark – i hvert fald indeni, hvilket er langt fra det samme som at signalere det udadtil. Hvis du oveni købet ikke kan identificere dig med en af de politiske poler (’rød’ eller ’blå’), bliver du hjemløs og ofte dømt. Af både den ene og den anden fløj.
Forandring starter med bevidsthed
De ord, der kom til mig blandt solbærrene, peger mod en dybere (samfunds)bevidsthed – en åbning for en fundamental forandring af vores ramme, der intet har at gøre med feminisme, men snarere med behovet for større humanisme og øget ligeværd.
Kan vi fremadrettet lære aktivt at inddrage kvinders erfaringsunivers, herunder deres biologi og fysik, i alt, fra alverdens politiske projekter og initiativer på ledelsesgangen til medicinske løsninger og barselsordninger, kan vi på sigt skabe mere balance. Det vil være til fordel for os alle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og