SIND & PSYKE // BOGANMELDELSE – Vi taler meget OM dem – og nu kan vi alle blive bedre til at tale MED psykisk sårbare. En ny bog, “Guide til samtalen med psykisk sårbare”, giver masser af gode værktøjer til professionelle og andre, der skal eller gerne vil hjælpe mennesker i mistrivsel frem imod et bedre liv.
De fleste af os kender med garanti nogle psykisk sårbare mennesker, der er pressede af aktuelle livsomstændigheder, enten konstant eller på tidspunkter i deres liv, og derfor lever i mistrivsel.
Vi kan være i familie med nogen eller arbejde sammen med nogen – eller måske er vi det selv eller har prøvet at være det i en eller anden grad?
Derfor ved de fleste også, at sådanne livsbetingelser ikke alene er svære at stå i for den psykisk sårbare. Det kan også være rigtig svært at være engageret på den anden side, når mennesker har brug for hjælp, fordi de ikke selv kan overskue at bringe sig hen til et bedre sted.
Og en del fagprofessionelle såsom sagsbehandlere, socialrådgivere, jobkonsulenter og studievejledere vil også have erfaring med, hvor svært det kan være at kommunikere og samarbejde omkring psykisk sårbare, fordi der er så meget på spil.
Værktøjer til at navigere i samtaler med mennesker i mistrivsel
Cand. mag. Birgitte Wärn har samlet erfaringerne fra sine flere end 20 år som rådgiver og kursusholder inden for ‘den gode samtale, hvor man som professionel både skal støtte og stille krav til mennesker, der er psykisk sårbare’
Det har hun netop udgivet en rigtig god, lettilgængelig og velskrevet bog om med masser af gode cases, øvelser og konkrete modeller.
Bogen skal hjælpe rådgivere og sagsbehandlere inden for primært beskæftigelses-, social og ungeindsatsen til at støtte de mennesker, de går på job for at hjælpe – samtidig med at de fagprofessionelle jo også skal kunne stille lovgivne krav som samfundets repræsentanter.
Hjælp til at se problemer med andre øjne – og handle
Men Wärns bog kan meget mere end det. Som lægmand læste jeg bogen og fik flere aha-oplevelser. For eksempel da jeg læste Wärns brede definition af psykisk sårbarhed, hvor hun både medtager livskriser, stress, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, ADHD, hård sygdom og almindelig mistrivsel.
Set i det lys læste jeg bogen med andre briller og fik blandt andet pludselig fik en ny forståelse af en tidligere samarbejdspartners mærkværdigheder under nogle arbejdsprocesser, hvor han generelt talte usammenhængende og konstant glemte aftaler.
I dag er jeg helt overbevist om, at manden havde stress. Og havde jeg læst denne bog tidligere, havde jeg nok sørget for, at vi fik sat foden ned tidligere og forsøgt at hjælpe ham på rette vej i stedet for – i respekt for hans faglighed – at vente, til han selv kørte ud over skrænten med projektet.
Det handler i bund og grund om at arbejde realistisk, struktureret og kontraktbaseret med sin hjælpegerning
Bogen giver så mange gode redskaber, at det ville være synd at begrænse brugen af dem til de fagprofessionelle, den er skrevet for. Det gælder både i forhold til at reflektere over egen rolle og i forhold til at skabe samarbejde om og fremdrift i den ønskede udvikling hos den sårbare eller kriseramte.
Livet sker for os alle, og også forældre, ledere, pårørende, bisiddere, venner og andre, der bruger tid og energi på at hjælpe mennesker med problemer til et bedre sted, kan med fordel kigge i ’Guide til samtalen med psykisk sårbare’ og benytte nogle af metoderne herfra.
Flere af værktøjerne minder i øvrigt om metoder, man også kan finde inden for andre fagligheder. Wärn skriver da også i sit forord, at hun har ladet sig inspirere af forskellige retninger, heriblandt appreciative inquery, løsningsfokuseret tilgang, (meta)kognitiv psykologi, systemisk-narrativ metode, konfliktløsning, motivationsteori, mægling mm.
Hjælp til hjælp ved stress, depression, angst, livskriser, sygdom med mere
Det handler i bund og grund om at arbejde realistisk, struktureret og kontraktbaseret med sin hjælpegerning. Det handler i høj grad om at huske at se på ressourcerne og det hele menneske. Og så handler det naturligvis også om, som Kierkegaard skrev, at finde den, man vil hjælpe, der hvor hun eller han er.
Ifølge Psykiatrifonden vil omkring 82 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet enten få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
Fordi ellers vil man aldrig kunne indlede et reelt samarbejde, hvor den, man vil hjælpe, forbliver chauffør i sit eget liv i stedet for at blive set som en klods om benet eller en sidevogn til hjælperens liv.
At der kommer stadig flere og stadig større fokus på de psykisk sårbare mennesker iblandt os, er vist efterhånden et faktum. Ifølge Psykiatrifonden vil omkring 82 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet enten få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
Når man dertil lægger antallet af mennesker, der lever i stress, angst, skolevægring, livskriser mv., kommer tallet vel op på omkring de 100 procent.
Set i lyset af dette deprimerende scenarie vil jeg klart anbefale, af hensyn til den generelle (mis)trivsel iblandt os, at både fagprofessionelle og mange af os andre forholder os til bøger som Birgitte Wärns’ og benytter værktøjerne herfra til at blive bedre til at hjælpe vores psykisk sårbare.
Links
Bedre psykiatri: Psykisk sygdom er blandt de mest udbredte, mest alvorlige og dyreste folkesygdomme i Danmark, og de senere år er antallet af syge vokset markant.
Psykiatrifonden: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023
Arbejdstilsynet: Nye tal: Stigning i anmeldte psykiske sygdomme i 2023
Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil (2021)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her