ARBEJDSMILJØ // KOMMENTAR – Ny bekendtgørelse præciserer blandt andet arbejdet med og forebyggelse af stress og sexchikane. Danmark bliver hermed et af de første lande i Europa, der gør arbejdsmiljøloven mere præcis, skriver Thomas Milsted, der kalder den nye bekendtgørelse enestående.
Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den første november træder en ny bekendtgørelse om arbejdsmiljø i kraft og Danmark får klarere regler om det psykiske arbejdsmiljø og hvordan de nedslidende konsekvenser forbygges. Det er faktisk enestående, og Danmark bliver hermed også et af de første lande i Europa, der gør arbejdsmiljøloven mere præcis.
Indrømmet, jeg kneb en lille tåre, da denne bekendtgørelse blev en realitet
Konkret har Arbejdstilsynet samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i den nye bekendtgørelse, og den kan blive et vigtigt redskab i indsatsen mod de udfordringer, der gennem årtier har plaget medarbejderne og kostet på det mentale helbred.
Mission Accomplished – sådan nogenlunde
For mig personligt har det altid været et mål i de over tyve år, jeg har arbejdet i feltet, at der kom mere og præcis lovgivning omkring arbejdsmiljøet. Vores nuværende arbejdsmiljølovgivning nævner ikke noget om store arbejdsmængder og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav og uhensigtsmæssig håndtering af forandringer, bare for at tage nogle eksempler.
Når det er så vigtigt med mere lovgivning og tilsyn på arbejdsmiljøområdet og især på området for de psykosociale hændelser, er det, fordi det ellers ville kræve mobilisering af en hidtil uset vilje fra arbejdsgivernes side frivilligt af skabe de nødvendige ændringer, som lovgivningen i højere grad ville være et værn imod. Det har så denne bekendtgørelse rådet bod på.
Det er en kæmpe gevinst for arbejdsmiljøet. Ikke kun for medarbejderne, men i høj grad også for arbejdsgiverne og lederne, der nu har fået nogle konkrete pejlemærker, eller opgaver, om man vil. Indrømmet, jeg kneb en lille tåre, da denne bekendtgørelse blev en realitet, og jeg er glad for at opleve det, før jeg går på pension, for det er et stort hak, der er sat på min liste over ting, jeg gerne vil opleve, før jeg dør.
Fremover bliver det vanskeligere at tolke i bagatelliserende retninger
Selvfølgelig gør bekendtgørelser det ikke alene, men de kan være et klart signal om de forventninger, samfundet har til deres arbejdspladser og ikke mindst de forpligtelser, de skal leve op til. Og ydermere er denne bekendtgørelse en klar præcisering af den måde, vi skal forstå og opfatte det psykiske arbejdsmiljø og ikke mindst de faktorer, der udgør risici. Og på den måde er denne bekendtgørelse et kæmpe ønske fra fagbevægelsen, der nu endelig er opfyldt. Og det er også et håb for alle de medarbejdere, der til daglig slås med urimeligheder og belastninger.
I 2012 var det 14,5 pct. af lønmodtagerne, der faldt inden for belastningsindekset (se faktaboks) for psykisk arbejdsmiljø, i 2018 var det 15,4 pct. Det svarer til en stigning på 6,2 pct. i perioden fra 2012 og frem til 2018. Måske denne bekendtgørelse kan være med til endelig at få knækket den kurve?
Fremover bliver det vanskeligere at tolke i bagatelliserende retninger, ikke fordi der på den måde bliver stillet nye krav til arbejdsgiverne, men fordi det bliver mere tydeligt, indenfor hvilke områder ansvaret ligger, og hvem der skal påtage sig det.
Arbejdsgiverne og de samarbejdende udvalg har altså i fælleskab ikke bare et moralsk, men også nu et konkret ansvar for se på de faktorer på arbejdspladsen, der øger risikoen for mental nedslidning
Hvis bekendtgørelsen bliver brugt rigtigt, bliver det vanskeligere at sparke stress og andre psykiske belastninger tilbage til private og personlige årsager. Kompleksiteten er reduceret med den nye bekendtgørelse, og det er i en grad, der gør det væsentligt nemmere at arbejde med. For nok er ansvaret for trivsel på arbejdspladsen delt, men det bliver tydeligere at se hvordan, og det bliver endnu tydeligere at se, at ingen kan sidde med korslagte arme og forvente, at andre gør arbejdet. Var den bekendtgørelse kommet for ti år siden, havde vi måske ikke stået med de voldsomt mange sager om uønsket seksuel opmærksomhed, der lige nu vælter ud af skabene.
Arbejdsgiverne og de samarbejdende udvalg har altså i fælleskab ikke bare et moralsk, men også nu et konkret ansvar for se på de faktorer på arbejdspladsen, der øger risikoen for mental nedslidning. Med den rette brug kan Bekendtgørelsen hjælpe med at give arbejdspladserne det overblik, der gør lederne og medarbejderne i fællesskab i stand til at sætte ind over for de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, der fører til stress og andre psykiske problemer.
Det er blevet mere klart, hvad der skal arbejdes med
Den nye bekendtgørelse oplister konkret fem afgørende risikofaktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø: stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane og endelig arbejdsrelateret vold. Og i et bilag til bekendtgørelsen gives der eksempler på forebyggende tiltag, der skal bidrage til at sikre, at påvirkningerne af disse fem afgørende risikofaktorer er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det påhviler arbejdspladsen blandt andet at sikre en forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, mulighed for støtte i arbejdet, herunder ledelsesmæssig og kollegial støtte, og mulighed for indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.
Træerne vokser ikke ind i himmelen
Nu skal man jo ikke gå og slå hinanden i hovedet med paragraffer og true med anmeldelser med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse, selvom det sikkert kan være fristende fra tid til anden. Specielt med omfanget af de vidnesbyrd, de seksuelle krænkelser har afledt den seneste tid.
En stor og urimelig del af ansvaret er nu fjernet fra individet og lagt på arbejdsgivernes skuldre
Men også omfanget af stress og ikke mindst de tusindvis af medarbejdere, der dagligt må slås med belastende vilkår, efterlyser ikke bare konkrete redskaber, men også klare retningslinjer i arbejdet med forebyggelse. Og der er denne bekendtgørelse en rigtig god begyndelse på noget, der skulle være afsluttet for længst.
Det er ikke en klage, for vi er nået langt i vores arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i Danmark; vi skal heller ikke glemme, at vi trods alt har en af verdens højeste scorer, når det gælder tilfredshed med jobbet. Arbejdet med at forbedre det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø er bare en langsommelig proces og de små skridts disciplin. Men her er der altså taget et med syvmilestøvler.
En stor og urimelig del af ansvaret er nu fjernet fra individet og lagt på arbejdsgivernes skuldre, det er positivt. Og det med at vi skal blive bedre til at sige fra, passe på os selv eller blive sendt til psykolog for noget, vi ikke har gjort, kan nu erstattes af forebyggende foranstaltninger, hvor der kan skabes kulturer, hvor ingen skal sige fra, fordi der ikke er noget at sige fra overfor.
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er en del af udmøntningen af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats fra foråret 2019, og Arbejdstilsynet vil senere udstede supplerende vejledninger, som udfolder reglerne i bekendtgørelsen. Dette arbejde går i gang primo 2021 og involverer arbejdsmarkedets parter. Dog findes der allerede vejledninger om vold og krænkende handlinger, hvor virksomhederne kan finde hjælp til forebyggelse og håndtering.
Fakta
Til at måle andelen af medarbejdere, der både er udsat for påvirkninger i arbejdsmiljøet og som samtidig har konkrete symptomer, har man udviklet et belastningsindeks.
- udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelsesmæssige krav og tidspres) og samtidig oplever en relativt høj grad af stress.
- udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression.
- udsat for mobning og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression.
LÆS FLERE ARTIKLER AF THOMAS MILSTED HER
Foto: Fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
