Drop din gadget, når du træner, og mærk i stedet efter

i Debat & Klummer/Klumme/Liv & Mennesker af

HVERDAGSDANSK – Vi bruger gadgets som aldrig før, når vi træner. Disse gadgets flytter fokus fra smerten ved træning og hen mod planlægning og opfyldelse af mål. Det er måske nok en kærkommen distraktion, men det kan give bagslag og fjerne os fra vores egen krop, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas.

Der er kommet nye løbebånd i mit fitnesscenter. Det er sådan nogle smarte nogen, der kan måle alt, hvad du kan komme i tanke om: puls, hastighed, kalorier, distance og meget mere. Der er endda en stor skærm, der kan vise en video med smukke landskaber, mens du løber. På den måde kan du få oplevelsen af at løbe langs en norsk elv eller på den kinesiske mur. Det er den ultimative virkelighedsflugt.

Løbebåndene har også en anden smart funktion. De har farvede lamper, som indikerer, om du løber for langsomt, for hurtigt eller er på målet. På den måde kan du være helt sikker på, at dit træningspas bliver præcist, som du har planlagt.

Smart er det. Men er det godt?

Hvis du kan tilrettelægge alle elementerne af din træning, inden du overhovedet træder op på løbebåndet, og maskinen herefter sørger for, at du følger den foreskrevne plan, så tilskyndes du slet ikke til at mærke efter, hvordan din krop reagerer på belastningen. Så snart den røde lampe lyser, sørger din hjerne for at presse din krop tilbage til den grønne zone, uanset om din krop sender signaler om, at den hellere vil løbe i et andet tempo eller på en anden måde.

Vi er jo hverken født med pulsmålere spændt på brystet eller stopure integreret i håndleddet drevet af små solceller. Så hvorfor påfører vi os dem, når vi skal bruge vores kroppe?

Vi kan altså nøjes med at rette os efter et tal på en skærm i stedet for at foretage komplicerede valg i situationer, hvor vi i forvejen belaster vores krop i en hård fysisk indsats. Men i virkeligheden betyder det, at vi flygter mentalt fra den aktivitet, vi er i gang med, og så at sige løber med hovedet under armen – helt frakoblet vores krop.

Når jeg løber en tur, har jeg vel i princippet ikke brug for at se på min gadget for at vide, om jeg har haft en god løbetur. Det fortæller min krop mig. Mine kropsfornemmelser og tanker under turen er ganske udmærkede pejlemærker til at justere min indsats. Hvis jeg har brug for en skærm til at fortælle mig, hvordan jeg har det, er der så ikke noget galt?

Måling af præstationsparametre har to store fordele. For det første: Når vi måler, slipper vi for at mærke ubehag, fordi vi kan distrahere os med mål og målinger. For det andet: Vi mærker glæde og tilfredshed ved at nå de mål, vi har sat os.

Alligevel vil jeg foreslå dig, at du lægger din gadget fra dig og prøver at mærke din krop i stedet for. Vi er jo hverken født med pulsmålere spændt på brystet eller stopure integreret i håndleddet drevet af små solceller. Så hvorfor påfører vi os dem, når vi skal bruge vores kroppe? Måske skal vi bruge mindre tid på at udvikle maskiner, der kan foretage præstationsmålinger, og i stedet lære at lægge mærke til og tolke kroppens signaler?


Foto: holloman.af.mil

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Debat & Klummer