VINTERTØRST // COCKTAILS – Litteraturen viser, at der er en hel del mandehørm over en toddy. Men den gamle drik med indiske rødder har noget at sige til alle, og derfor fortjener den at komme frem på julebordet. Bo Nygaard Larsen er gået på jagt efter sandheden om toddyen.
Det er vinter, det er koldt, og det er tid til en toddy.
Den varme alkoholdrik har det med at få tid og problemer til at forsvinde som et fnug i en snedrive, ikke mindst hvis man er en mand. Det er naturligvis en vovet påstand i en evig aktuel #metoo-tid, men ikke desto mindre har særligt litteraturen omkring år 1900 talrige eksempler på, hvordan toddyen mest af alt hører til i det lumre herreværelse.
Far sad alene ved et bord med en stor, mørk toddy foran sig og lyttede til et dameorkester, der spillede forrest i lokalet
For eksempel skriver Selma Lagerlöf i sit essay Luftballonen fra 1908:
“Klokken er elleve om aftenen, og far kommer dinglende hen ad gaden. De små drenge går på hver side af ham. De var gået ud og havde fundet ham på et af hans tilholdssteder, og der havde de stillet sig op lige inden for døren uden at sige noget. Far sad alene ved et bord med en stor, mørk toddy foran sig og lyttede til et dameorkester, der spillede forrest i lokalet”.
Fra mandedrik til unisexet drik
Og i Livsens Ondskab, Gustav Wieds mesterroman fra 1899, beskriver fru kæmner Lassen over for sin hjerteveninde fru redaktør Heilbunth, hvor meget hun især på selveste juleaften savner at have børn og, ligger det implicit, en mand, der også på andre områder bør mande sig op:
“Der sidder Lassen og jeg i vores hyggelige stue; og vi får gåsesteg, og vi gir hinanden småting … men man savner! Jeg gør det da! Lassen er jo et mandfolk og har sin tobak og sin toddy”, siger hun.
Ja, tænker jeg, historien ville måske have været anderledes, hvis fru Lassen dog bare havde nippet lidt til gemalens glas
Jeg har fulgt Gustav Wied tilpas længe nok til at vide, at hr. og fru Lassen er lige gode om at være uinteressante for hinanden. Men tilbage på det sikkert pænt pyntede julebord står toddyen som et symbol på den tids kvindesyn, og måske det netop er en af grundene til, at drikken den dag i dag har svært ved at slippe sin maskuline forbindelse.
Det er ærgerligt, for toddyen er i alt sit væsen en unisexet drik, der pirrer sanserne hos begge køn. Årsagen ligger i blandingen af stærk spiritus, heftige krydderier og kogende vand, og den treenighed skaber den rette varme i kroppen. Ja, tænker jeg, historien ville måske have været anderledes, hvis fru Lassen dog bare havde nippet lidt til gemalens glas …
Sporene til Skotland, Irland og Indien
Toddyens formål med at få varmen i en kold tid peger på et nordeuropæisk ophav. Der er da også kilder, der sender os både til Skotland og Irland.
Da englænderne overtog magten over Bombay i 1665, begyndte importen af eksotiske krydderier til madlavningen – og til det varme vand med whisky
I sit lettere komiske digt The Morning-Interview fra 1781 nævner Allan Ramsay en Todian Spring, der skulle være identisk med Tod’s Well – en kilde, der var hovedvandåren til mange af Edinburghs pubber. Her fandt man så på i de mørke måneder at tilsætte kogende vand til den lokale whisky.
En anden historie tilskriver æren den irske læge Robert Bentley Todd, der i 1800-tallet ordinerede en blanding af brandy, kanel og varmt vand til sine patienter.
Det mest sandsynlige er dog, at toddyen har sit udspring i Indien. Navnet er en oversættelse af tāḍi, der på hindi udtrykker en vin lavet på saften fra kokospalmegrene.
Ifølge www.dictionary.com går betegnelsen tilbage til 1600-1610, og da englænderne overtog magten over Bombay i 1665, begyndte importen af eksotiske krydderier til madlavningen – og til det varme vand med whisky.
Jeg erkender, at jeg har kendt nogle mænd, der i forbindelse med deres måltider har drukket toddies i årevis uden at lide skade
Det er derfor paradoksalt, at det var den amerikanske avis Boston Weekly Post-Boy, der, ifølge forfatteren David Wondrich, i juli 1750 var den første til at skrive om toddyen. Tilsvarende kom den første opskrift i bogform i 1801, hvor Samuel Stearns udsendte sin bog The American Herbal. Her angiver han alene rom og brandy som spiritus.
Den alvorlige advarsel fra lægen
Toddy var en så populær drik, at nogle drak den i stort set alle døgnets vågne timer. Det fik lægen, B. Rush, til at slå alarm. I et læserbrev i Belfast Evening Post den 30. oktober 1786 skrev han – med tydelig reference til herreværelset:
”Jeg erkender, at jeg har kendt nogle mænd, der i forbindelse med deres måltider har drukket toddies i årevis uden at lide skade. Men jeg har kendt endnu flere, der har drukket dram om morgenen, fortsat med toddies og mistet livet på grund af deres dårskab”, skrev han og fortalte om en bekendt, der hele tiden lod procenterne stige:
”Til sidst var end ikke spiritus fra Jamaica stærkt nok til at varme hans mave. Derfor kom han en teskefuld peber i hvert glas, han drak. Det er næppe nødvendigt at tilføje, at han kort efter døde på grund af sit misbrug”.
Whiskyen fra Jura
Nå, vi skal have noget i glasset – eller koppen. Som spiritus er der flere muligheder, og i sin ikoniske bog The Bartender’s Guide fra 1862 har Jerry Thomas opskrifter på toddies med æblebrændevin, brandy, whisky og gin.
Som udgangspunkt kan du bruge det, du nu har stående, og nogle gange er det en velsignelse at få tømt nogle af de flasker, der måske har stået lidt for længe.
Men her vælger jeg whiskyen og følger sporet til Skotland.
Når jeg laver en cocktail, tager jeg næsten altid bestik af de øvrige ingredienser, styrken og årstiden. Og nu, hvor julen for alvor trænger sig på, vil jeg udnytte de nærværende dufte endnu mere.
Jura Journey, en single malt fra The Isle of Jura Distillery Co, er et godt bud. Den er blandt andet lavet på vanilje, kanel og citrusfrugter, har ligget på amerikanske bourbonfade og har en lidt røget smag. Det gør den oplagt til en toddy, hvor den kan folde sig endnu mere ud.
Især hvis du følger mit råd om at koge vandet ind i en sukkerlage sammen med kanelstænger, stjerneanis, ingefær, peberkorn og appelsinskræl, så lagen får en smag, der komplementerer whiskyens. Husk, at mindre vand og en længere kogetid gør lagen stærkere.
Kom gerne en frisk kanelstang og en skive appelsin i glasset … og husk også at skænke én til fru kæmner Lassen.
Skål.
Det skal du bruge
10-12 cl Jura Journey Single Malt Whisky
40 cl vand (kogt)
15 g økologisk rørsukker
4 kanelstænger
5 stjerneanis
Lidt skræl af en økologisk appelsin
2 appelsinskiver
2 cl friskpresset citronsaft
En lille håndfuld peberkorn
4-5 skiver ingefær
2 teskefuld honning
Sådan gør du
Hæld vandet op i en kasserolle
Tilsæt sukkeret, 2 kanelstænger, 3 stjerneanis, appelsinskrællen, peberkornene og ingefæren og lad det koge lidt ind
Si 20 cl op i hver glas, tilsæt whiskyen, citronsaften og honningen. Tilsæt mere honning eller rørsukker, hvis den skal være mere sød
Rør rundt
Pynt med en kanelstang og en skive appelsin
LÆS FLERE DRINKSHISTORIER FRA BO NYGAARD LARSEN HER
Alle fotos: Bo Nygaard Larsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
