
Alt i mens vi svømmer i viden og gode intentioner om at nedbringe stress, så er der én ting, vi har meget mindre af i hverdagslivet nu, end vi nogensinde har haft: Natur. Og det er en del af svaret på, hvorfor problemet med stress kun bliver større og større, selv om vi aldrig har haft flere stresseksperter eller flere stresspolitikker, og vi har aldrig talt mere om stress, end vi gør nu.
Det siger sig selv, at naturen kan helbrede os, når vi har brug for at komme til hægterne. Vi mennesker har ikke bare et grundlæggende behov for naturen i fysisk, psykologisk og åndelig forstand, vi er selv en del af naturen.
Jeg tror, vi glemmer, i hvor høj grad vi har brug for vand, lys, luft og lyden af en gren, der knækker i skovbunden. Mange af os opdager det først, når vi er nået til enden af os selv og har brug for at gøre noget drastisk for at komme os, og her virker naturen for mange.
Mangel på kontakt til naturen er en primær årsag til stress
Mangel på kontakt med naturen er langt fra den eneste årsag til stress, men det er én af de primære. Vi har i de seneste århundreder fjernet os mere og mere fra naturen, og det kan mærkes. Det er vigtigt, at vi finder tilbage til et liv i nærkontakt med naturen, så vi ikke bliver syge af stress, og det er afgørende, at vi husker naturen, når vi skal hjælpe alvorligt stressramte.

Som psykolog, der har arbejdet med stress i en del år, skulle man måske tro, at jeg efterhånden har vænnet mig til at møde mennesker, der er ødelagt af stress. Det har jeg ikke. Jeg kan stadig blive chokeret over at se, hvor hårdt stress rammer, og jeg bliver forfærdet over at være vidne til en udvikling, der ser ud til at gå i den helt gale retning for både voksne, unge og endda for vores børn.
Hvis vi skal gøre noget ved stressproblemerne for alvor, skal vi til at tage naturen som helbreder seriøst nok til, at naturbaseret terapi vil være det første, der udskrives på recept hos den praktiserende læge
Årsagerne til vores fælles stressproblem skal selvsagt adresseres, og det kan kun gå for langsomt. Nogle gange bliver stressbehandlere anklaget for at individualisere stressproblemet og for ikke at have blik for de overordnede sammenhænge, der i første omgang skaber stress. Nu er dog sådan, at det altid er det enkelte menneske, der betaler prisen i sidste ende.
Derfor mener jeg, at vi har brug for at opgradere behandlingsindsatsen og investere i effektiv og helhedsorienteret stressbehandling. Efter nogle års arbejde med stress må jeg sige, at det mest effektive middel, jeg kan få øje på, er naturen.
Den mindst alternative behandlingsform
Naturen er den mest oplagte, effektive og tilgængelige medicin mod stress, vi har. Og også den mest oversete. Er det bare mig, der synes det er underligt, at vi ikke allerede er i fuld gang med at anvende det mest indlysende middel mod stress? Jeg undrer mig over, at vi ikke er kommet længere med at integrere den på systematisk vis i stressbehandlingen.
Det, der nok er mest overraskende, er, at mange opfatter naturbaseret terapi som alternativ sammenlignet med medicin eller mere klassisk samtaleterapi. Alternativ? Det er selve naturen, vi snakker om. Alt andet må da betragtes som værende et alternativ til den.
Lige nu er den behandling, man som stressramt får tilbudt fra det offentlige ganske tilfældig alt efter, hvor i landet man bor, og de mange steder mangler den helt. Det skal ændres, og naturen skal som standard inddrages i behandlingstilbud til stressramte. Der er heldigvis allerede mange praktikere, der udnytter naturens helende potentiale.
Både international og dansk forskning peger på naturen som effektiv medicin mod stress og andre relaterede lidelser. I 2016 slog Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet dørene op for en master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Lad os håbe, de kan bidrage med evidens, der gør det muligt for det offentlige snart at komme i gang.
Nu er det ikke fordi, jeg mener, at ophold i naturen er det eneste, der skal til, når vi behandler alvorlig stress. Stress er en totalskade, og der skal som regel arbejdes på forskellige fronter.
Mange ved godt, at naturen heler, og hos lægen får vi måske besked på at gå en tur i skoven. Hvis det bare var så nemt, at gode råd og information gjorde hele forskellen, ja så ville vi være mange problemer fattigere. Hvis naturterapi skal hele alvorligt stressramte, skal den være assisteret, struktureret og ikke mindst skal den være tilgængelig.
vis det skal ske, skal vi til at tage naturen som helbreder seriøst nok til, at naturbaseret terapi vil være det første, der udskrives på recept hos den praktiserende læge, når vi møder op med stresssymptomer.
Hvad ved vi om naturens effekt mod stress?
Nu er der jo mange måder at vide noget på. De fleste mennesker kan, ved ganske enkelt at mærke efter, konstatere, at det at opholde sig i naturen gavner både krop og sjæl. Hvis man ikke har den fornemmelse, kan det jo være fordi man simpelthen har glemt det.
Herhjemme har vi dugfrisk forskning, der peger på terapihavers gavnlige effekt i behandlingen af stressramte. I et studie udført i Terapihaven Nacadia har man behandlet stressramte. Behandlingens primære elementer var individuel samtaleterapi, meditationsøvelser og aktiviteter i haven. De kvantitative resultater publiceres senere på året, og de kvalitative resultater med fokus på deltagernes egne oplevelser blev publiceret i sidste uge.
Næsten alle deltagere oplevede havemiljøet som trygt og udviklende, hvilket gav mulighed for fysiologisk og mental hvile samt en bedre stresshåndtering i det øvrige liv.
I naturlige omgivelser skal vi ikke bruge samme energi på at sortere i konstante indtryk, og vi kan bruge en mere blød form for opmærksomhed
Et andet godt eksempel herhjemme er retrætecenteret for veteraner på Strynø, som er et botilbud for Forsvarets veteraner. Her kan veteraner med psykiske mén efter udsendelser rekreere ved at tage del i livet på gården, på havet og i naturen.
Adskillige internationale studier fra de seneste årtier peger i retning af, at kontakt med naturen og specifikke naturbaserede interventioner gavner stressramte og andre. Forskellige studier peger på, at:
- Ophold i og ved naturen kan reducere symptomer på stress, depression og angst og medføre bedre humør og mere tilfredshed med livet
- Kontormedarbejdere med udsigt til naturen er mindre stressede, mindre syge og mere produktive end dem, der ikke har
- Mennesker, der bor på landet, er mindre stressede en de, der bor i byerne. De, der bor i byerne med grønne områder meget tæt på, er sundere end dem, der har længere til grønne områder
- Naturlige omgivelser kan øge evnen til stresshåndtering og fremskynde fysisk heling efter operation
- Haveterapi, andre former for naturbaseret terapi samt dyreassisteret terapi kan have helbredende effekt på patientgrupper, der ellers ikke responderer på behandling
Hvordan virker det?
Men hvordan virker det? Her er 3 af de vigtigste teser, der forklarer, hvordan naturen helbreder stress.
En fremherskende teori er Rachel og Stephen Kaplans Attention Restoration Theory (ART). At være ramt af alvorlig stress er på mange måder at have ”brækket hjernen”, og nogle af de mest invaliderende symptomer er en slidt opmærksomhedsevne og andre kognitive problemer som hukommelsesvanskeligheder og mental udtrætning. Ifølge ART anstrenger vi opmærksomheden i unaturlige miljøer, og vi overvældes samtidig af informationer, som hjernen bruger enorme mentale ressourcer på at sortere i. Det aktiverer kroppens alarmberedskab og øger risikoen for stress.
I naturlige omgivelser skal vi ikke bruge samme energi på at sortere i konstante indtryk, og vi kan bruge en mere blød form for opmærksomhed, som næsten ikke kræver energi, og på den måde hviler vi hjernen og genoplader mentalt.
Rent fysiologisk kan man måle, at frisk luft, grønne farver og udsigt til vand beroliger nervesystemet og kvikker os op mentalt (Foto fra Thy: Kristian Amby)Miljøpsykologen Roger Ulrichs Aesthetic Affective Theory (AAT) tager udgangspunkt i, at mennesket er et biologisk væsen. Selvom vi har bevæget os væk fra naturen, så fungerer vores krop og hjerne stort set som i stenalderen, hvor vi primært navigerede efter umiddelbare instinkter og følelser – også kaldet affekter.
Vi bruger stadig denne lynhurtige måde at vurdere omgivelserne på, men i unaturlige miljøer må vi i langt højere grad bero os på logisk tænkning, og det er anstrengende for os rent mentalt. I naturlige omgivelser kan vi til gengæld bruge det følelsesmæssige kompas, og når vi vurderer miljøet som værende trygt fremkalder det positive følelser, og vi udhviles.
‘Rent fysiologisk kan man måle, at frisk luft, grønne farver og udsigt til vand beroliger nervesystemet og kvikker os op mentalt. Ophold i naturen udløser hormonerne dopamin og serotonin, som associeres med positive følelser og velvære. Når vi opholder os i naturen falder stressniveauet i kroppen, og afslapningsresponsen udløses.
Afslapningsresponsen er det modsatte af kroppens reaktion på stress, og systematisk aktivering af afslapningsresponsen kædes sammen med helbredelse eller lindring af stress og mange andre fysiske og psykologiske problemer.
De gør det allerede i Japan – hvornår gør vi?
I Japan har man i flere årtier forsket i og anvendt naturen i behandling af stress og andre lidelser. De anvender især skovbadning eller shinrin-yoku, som det kaldes på japansk, som er en anerkendt og udbredt stressforebyggende aktivitet.
Skovbadning kan defineres som det at være i kontakt med og indtage atmosfæren i skoven. Skovbadning foregår som en rekreativ tur i skoven, hvor man har til hensigt at slappe af og indånde de særlige essentielle olier, som træerne udskiller.
Studier peger på, at skovbadning sænker niveauet af stresshormoner i kroppen, afspænder nervesystemet, balancerer blodtrykket, sænker niveauet af angst, depression og vrede. Derudover øges energiniveauet, og immunforsvaret styrkes i en grad, så det kan virke kræftforebyggende.
Skoven, havet, luften og jorden har meget at tilbyde, og det måske stærkeste argument for at huske naturen er, at naturen ikke alene fjerner symptomerne på stress, men den kan helbrede os på en dybere måde, hvor vi kommer i kontakt med noget oprindeligt og værdifuldt, som vi kan bruge som et vigtigt holdepunkt, når vi fremadrettet skal holde os på sporet og leve et liv, vi kan trives i.
For mange af os står naturen i skarp kontrast til det hverdagsliv, vi lever med dens åbne vidder, stilhed og sanselige rigdom. Jeg forudsiger – og håber – at vi om føje år kan gå til lægen og få natur på recept mod stress og en række andre lidelser som den største selvfølgelighed.
Mens vi venter, må vi tage skeen i egen hånd. Tag i skoven, tag til havet eller betragt træet, der står udenfor dit vindue. Se som minimum grundigt og længe på billederne fra Thy her i artiklen, og overvej, om det ikke er nu, du skal kigge op fra skærmen og bevæge dig ud, hvor du hører til.
Billederne er fra Thy og er taget af Kristian Amby: http://www.thybilleder.dk/
Fælles Mobilepay-nummer til skribent og fotograf: 51 94 28 67
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her