FØRTIDSPENSION // KRONIK – Det Konservative Folkepartis leder, Mona Juul, vil have 5.000 førtidspensionisters sager revurderet. De skal i første omgang findes blandt unge under 40 år, ikke-vestlige indvandrere og kriminelle med en fængselsdom. Lisbeth Riisager Henriksen fik ondt i maven af at lytte til Juuls polariserende menneskesyn på weekendens konservative landsråd – den politiske jagt på førtidspensionister er for alvor gået i gang, skriver hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I august i år åbnede daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen en grundlæggende debat i Berlingske om, hvorvidt førtidspension overhovedet skal eksistere, herunder om unge under 40 år fremover skal kunne tilkendes førtidspension. Debatten er kommet forud for det kommende folketingsår, hvor Folketinget skal behandle en række lovforslag om en ny beskæftigelsesreform. Der er foreløbigt udmeldt tre sådanne lovforslag, som blandt andet berører reglerne for førtidspension, men der kommer mere.
Ane Halsboe-Jørgensens udmeldinger kom som en del af en overordnet fortælling om ”Rekordmange unge på førtidspension”. I samme artikelrække udtrykte blandt andre Mona Juul, Det Konservative Folkepartis leder, også politisk forargelse over et stigende antal unge førtidspensionister, og disse synspunkter blev delt i en række medier. Jeg skrev selv en kronik her i POV om, at denne politiske fortælling var helt skæv.
De raske konservative og andre, der arbejder og skaber Danmarks indtægter, er de rigtige og de værdifulde borgere, mens de syge og nogle gange mindre produktive medborgere betragtes som byrder, Mona Juul lige nøjagtigt tolererer
Efterfølgende har Moderaternes beskæftigelsesordfører tilkendegivet, at hun ikke er på linje med Halsboe-Jørgensens forslag om, at unge under 40 år ikke skal kunne tilkendes førtidspension. Og beskæftigelsesordfører Kim Valentin fra Venstre – et andet regeringsparti – vil ikke forholde sig til udmeldingerne, før Ane Halsboe-Jørgensen har uddybet, hvad hun egentlig mener.
Ikke desto mindre gik ”jagten” på førtidspensionister igen i gang i sidste uge med Mona Juul i fortrop. Det skete med blandt andet store interviews i Berlingske og Jyllands-Posten henholdsvis den 14. og den 18. september, en nyhed fra Ritzau samt valgplakater, der alle pegede frem mod et af hendes hovedbudskaber på landsrådet i Det Konservative Folkeparti i Tivoli Hotel & Congress Center i København den 20.-21. september, hvor hun holdt sin landsrådstale lørdag formiddag: ”For mange danskere er på førtidspension”.
Mona Juul ”har aldrig skammet sig” over sin mor
I Berlingske kan man læse, at Mona Juul er vokset op i Horsens. Hendes mor Karen Juul ”blev født med en fod, der vendte forkert, og senere fik hun betændelse og mistede førligheden i sin hånd. Som om det ikke var nok, fik hun også en kronisk lidelse, der gav smerter i ansigtets nerver. Da moderen var omkring 40 år, blev smerterne for meget. Hun fik tilkendt førtidspension.” Det må være sket i 1980’erne.
Mona Juul siger: ”Jeg har aldrig skammet mig over min mor, og det synes jeg heller ikke, at nogen skal. Men vi taler for lidt om værdien af at have et arbejde. Vi har en værdi i at kunne forsørge os selv.”
Resten af interviewet handler om, at hun synes, for mange personer i dag tilkendes førtidspension. Vi skal igen høre om, at ”antallet af mennesker på førtidspension er steget drastisk fra 2019 til 2024, hvor 265.386 mennesker modtog førtidspension – en udvikling, der sidste år kostede statskassen omkring 54 milliarder kroner”. Et budskab, som i øvrigt understreges af en af hendes konservative valgplakater med teksten: ”Staten bruger flere penge på førtidspension end på hele Forsvaret.” Det er gøgeungeretorik.
Den indre svinehund blev sluppet løs, og Mona Juul fik bragende bifald fra landsrådets deltagere
Og så hævder hun (igen i Berlingske): ”Hvis det her fortsætter, så har vi ikke penge til dem, der har det allersværest.” Det er hendes påstand, at ikke alle dem, der får førtidspension i dag, har det ”allersværest” – og hun ”ved godt, hvilke grupper der er værd at kigge på”.
Journalisten spørger hende, hvordan hun kan være sikker på, at der er for mange på førtidspension.
”Jeg kan bare se, at tallene stiger og stiger og stiger,” siger hun og henviser også til en undersøgelse fra Ankestyrelsen, som hun bruger til at ”konstatere”, at kommunerne i nogle tilfælde ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af borgerens arbejdsevne.
De samme synspunkter udrulles i interviewet i Jyllands-Posten, hvori hun blandt andet siger: ”Vi skal have fundet dem, som i virkeligheden godt kan passe et arbejde.”
På landsrådet udfoldede hun flere variationer af disse fortællinger og synspunkter. Hun indledte med at fortælle historien om sine egne forældre, Henning Juul Kristensen og Karen Juul. Da moren blev ramt af svær sygdom, fik hun førtidspension, og Mona Juuls far arbejdede ekstra for, at der var økonomi nok til deres overlevelse. Mona var meget stolt af sin far, som kunne arbejde så hårdt, mens hendes mor ikke kunne bidrage med noget – og hendes far deltog på landsrådet. Men hun udtrykte ingen taknemmelighed for, at velfærdsstaten dengang hjalp hendes mor.
Kontrasten var slående, da hun efterfølgende fortalte, hvordan hun mener, det står til med andre førtidspensionister – i dagens Danmark. ”Alt for mange” personer under 40 år, ikke-vestlige indvandrere og kriminelle mennesker modtager førtidspension. De blev omtalt som høje udgifter for normalbefolkningen og som affald, der skal ”ryddes op” i.
Konservative vil reformere førtidspensionen
Konservative går til valg på et kontroversielt ønske om at reformere førtidspensionsordningen og give 19 mia. kroner i skattelettelser: Hvert år skal 5.000 førtidspensionister fra de nævnte tre målgrupper have deres sag genåbnet for at få vurderet, om de nu i virkeligheden er så syge, at de er berettigede til at beholde deres pension.
Det konservative udspil rammer ned i et populistisk værdipolitisk krydsfelt mellem social- og udlændingepolitik. Således er der lagt op til stemmefiskeri hos personer, der ellers kunne stemme på partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokratiet
Ifølge Kristeligt Dagblad vil partiet også skære i ydelsen til førtidspensionister alt efter, hvor mange år de har været på arbejdsmarkedet, inden de får pensionen. Det vil fx sige, at De Konservative ønsker at give lavere ydelser til mennesker, som har fået kontanthjælp i mange år forud for pensionstilkendelsen.
Derudover vil partiet gøre det økonomisk mere attraktivt at arbejde i fleksjob. Som avisen skriver, rammer det konservative udspil lige ned i et populistisk værdipolitisk krydsfelt mellem social- og udlændingepolitik.
Således er der lagt op til stemmefiskeri hos personer, der ellers kunne stemme på partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokratiet. Og Mona Juul har ikke direkte afvist at gå i regering med Socialdemokratiet efter et folketingsvalg.
Der er ikke forskel på Mona Juuls mor og nutidens førtidspensionister
Selv sad jeg bag min TV-skærm og hørte på, hvor grimt Mona Juul talte om grupper af syge medborgere i dagens Danmark, samtidig med at hun gav udtryk for, at hendes egen afdøde mor havde været så meget mere berettiget til førtidspension.
Det lå implicit, at de raske konservative og andre, der arbejder og skaber Danmarks indtægter, er de rigtige og de værdifulde borgere, mens de syge og nogle gange mindre produktive medborgere betragtes som byrder, hun lige nøjagtigt tolererer.
Det er stereotyper, der lukker sig om sig selv imod verden udenfor. Budskabet var samtidig, at blandt andre De Konservative betaler ”gildet”, mens de syge pensionister blev opfattet som gratister. De syge skal vise meget stor taknemmelighed for at få lov til at modtage samfundets nidkært opregnede hjælp. De skal også have med krabasken og bestandigt mistænkes for at udnytte og svigte ”samfundskontrakten”.
Jeg fik ondt i maven af det menneskesyn, den tone og den stemning, som Mona Juul formidlede med sin polariserende tale om ”dem” og ”os”. Den måde at skelne mellem mennesker på og den dehumanisering af dem, hun betragtede som ”de andre”, var i mine øjne grim
Den indre svinehund blev sluppet løs, og Mona Juul fik bragende bifald fra landsrådets deltagere. Det var også nationalkonservative toner med en skinger tone, der i disse år findes i mange partier fra det yderste højre og helt over til Socialdemokratiet, hvor de er blevet opdyrket under Mette Frederiksens formandskab.
Jeg fik ondt i maven af det menneskesyn, den tone og den stemning, som Mona Juul formidlede med sin polariserende tale om ”dem” og ”os”. Den måde at skelne mellem mennesker på og den dehumanisering af dem, hun betragtede som ”de andre”, var i mine øjne grim.
Denne sorg deler jeg tydeligvis med mange andre. For eksempel skriver tidligere formand for Muskelsvindfonden Lisbeth Koed Doktor i en kommentar på Facebook: ”Hvis det er ok for din mor, så er det også ok for andre.” Og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post skriver i samme opslag: ”[D]er er ikke forskel på nutidens unge førtidspensionister og din mor. (…) At få tilkendt førtidspension, dengang som nu, er samfundets anerkendelse af, at det ikke er muligt at (gen-)skabe en arbejdsevne, som er tilstrækkelig til at sikre forsørgelsen.”
Hvorfor finder en politisk leder behov for at mistænkeliggøre og true tusindvis af mennesker, der har fået tilkendt førtidspension, med at lade udvalgte sager genåbne?
Med syndebukkeretorik vil Mona Juul flygte fra konservativt ansvar
Mona Juul stigmatiserer mennesker med handicap og kroniske lidelser, som får eller søger førtidspension, og skaber ny utryghed. Det er hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk nogen god investeringsstrategi.
Det er heller ikke fair play at sparke nedad på den måde. Det er fordrejning af den brutale sandhed, at politikerne selv har skabt et førtidspensionssystem, som slider folk helt ned.
Man bliver ikke nogen stor og agtværdig leder af at sparke nedad på nogen, der i forvejen ligger ned
Med syndebukkeretorikken vil hun flygte fra et konservativt medansvar for, at så mange syge mennesker i Danmark har fået det dårligere igennem den seneste årrække. Ved at pege vælgernes opmærksomhed hen på de syge og i stedet placere ansvaret hos dem, kan hun for en tid skjule det faktum for nogen, at udviklingen i tilkendelser af førtidspension blandt andet er et resultat af tidligere politiske beslutninger – for dét kan der ikke være nogen tvivl om.
Jeg ville ønske – ligesom næstformand for Danske Handicaporganisationer Sif Holst efterlyser det – at Mona Juul i stedet ville fokusere på at skabe skoler og uddannelser, der kan rumme forskellighed, uden at unge brænder ud, skabe et fleksibelt nok arbejdsmarked, have gode rehabiliterende indsatser og et socialt system, som hjælper godt nok.
Og jeg ville ønske, at hun ville udvise lige så stor forståelse og respekt for nutidens førtidspensionister, som hun gjorde over for sin mor. Man bliver ikke nogen stor og agtværdig leder af at sparke nedad på nogen, der i forvejen ligger ned.
Læs flere artikler af Lisbeth Riisager Henriksen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og