ETNISKE MINORITETSKVINDER // SERIE #2 – Hvad vil det sige at høre til – og samtidig blive holdt udenfor? Anika Liversage tager os med ind i sit eget livs migrationsspor i en stærk serie om vold, modstandskraft og etniske minoritetskvinders kamp for frihed og værdighed.
Denne artikel er nr. 2 ud af 8 artikler i serien ”Etniske minoritetskvinder, udsathed for vold og muligheder for støtte”. Artiklerne er skrevet af Anika Liversage, professor mso på VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Artiklerne kan tilgås som en samlet rapport her.
Hvert år udgiver Danmarks Statistik publikationen Indvandrere i Danmark. I udgaven fra december 2024 fremgår det, at 16 procent af befolkningen i Danmark er indvandrere og efterkommere.
Omfanget og sammensætningen af indvandrere og efterkommere har ændret sig betragteligt igennem årene – under indflydelse af omverdenens krige og konflikter, EU’s udvidelser og de løbende ændringer i dansk lovgivning. I dag har de største vestlige indvandrergrupper oprindelse i lande som Polen, Rumænien og Tyskland.
Sammenlignet med Danmark ser man i disse dele af verden meget anderledes på forholdet imellem mænd og kvinder og imellem generationerne
Fra ikke-vestlige lande kommer flest fra lande som Ukraine, Syrien, Tyrkiet og Irak. Jeg beskæftiger mig overvejende med grupper, som er kommet til Danmark sydfra – enten som arbejdsmigranter (fra eksempelvis Tyrkiet og Pakistan) eller som flygtninge (fra eksempelvis Libanon, Syrien, Irak, Afghanistan og Sri Lanka).
Sammenlignet med Danmark ser man i disse dele af verden meget anderledes på forholdet imellem mænd og kvinder og imellem generationerne. Det er lande, hvor den kvindelige beskæftigelsesgrad er meget lavere end i Danmark.
Uden en velfærdsstat med gratis adgang til ydelser som kontanthjælp, SU og et skattebetalt sundhedssystem er det også lande, hvor den enkelte kan være ilde stedt uden sin plads i familienetværket (Friberg, 2019).
Kontraster mellem kønnene
Indvandring fra disse dele af verden bringer forskellige normer og praksisser i tæt kontakt. Her er der ganske store kontraster, når det kommer til køn og seksualitet. Et gennemsnitligt dansk forløb frem til familiedannelse kan bruges som eksempel.
Mange andre steder på kloden anser man sex for at være noget, som hører ægteskabet til
I Danmark har unge kvinder deres seksuelle debut, når de er ca. 16 år (Hansen et al., 2020). Siden flytter man hjemmefra og bor måske først alene, siden sammen med en kæreste – og slår så op og bor måske alene igen. Først når de i snit er 30 år, får kvinder i Danmark deres første barn (hvis man overhovedet bliver mor) – og bagefter vælger nogle så at gifte sig med deres partner.
Dermed ligger alderen for førstegangsviede kvinder på ca. 34 år, og ægteskab er noget, der mest bruges til at fejre en familie, som allerede er etableret. Dette gennemsnitsforløb viser dermed, at kvinder i Danmark har næsten to årtier med sex før ægteskabet – hvis de altså overhovedet bliver gift.
I global sammenhæng er Danmark faktisk et specielt og lidt afvigende sted, for mange andre steder på kloden anser man sex for at være noget, som hører ægteskabet til. Dermed forventes det også, at man gifter sig – og man gør det i en forholdsvis tidlig alder. Godt nok er ægteskabsalderen stigende i mange lande, men næsten hver femte kvinde på verdensplan bliver gift, før hun fylder 18 år.
Forskelle i opfattelser af køn og familie kan man blive klogere på ved hjælp af data fra den globale World Value Survey-undersøgelse. Her stiller man de samme spørgsmål i et stort antal lande verden over.
Et af spørgsmålene er, om skilsmisse er berettiget. Man svarer på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 er ”aldrig”, og 10 er ”altid”. I Danmark svarer blot 1 procent, at skilsmisse ”aldrig” er berettiget, mens 60 procent siger ”altid” – vi er altså meget tolerante over for, at ægteskaber går itu.
Studier viser, at normer fra oprindelseslandene ofte ændrer sig betragteligt allerede i den første generation
Anderledes ser det ud i mange af oprindelseslandene for de etniske minoriteter, der bor i Danmark. I Irak er det fx 26 procent, i Iran 41 procent og i Pakistan 64 procent, som siger, at skilsmisse ”aldrig” er berettiget. Det er sådanne meget forskelligartede opfattelser af det samme fænomen, som migration kan bringe i tæt kontakt.
Denne kontakt fører også store forandringer med sig. Studier viser, at normer fra oprindelseslandene ofte ændrer sig betragteligt allerede i den første generation (Norris & Inglehart, 2012). Generelt fortsætter disse forandringsprocesser i den næste generation, så minoriteters normer og værdier gradvist nærmer sig majoritetens.
Man ser dog også, at mindre dele af anden generation bliver mere konservative end deres forældre (Maliepaard & Alba, 2016). Det er dermed et kompliceret felt, hvor mange kræfter mødes og brydes, og hvor der kan være meget forskellige forståelser af, hvad der er ”det rette” at gøre.
Generationer med ben i hver deres verden
Nogle af disse spændinger finder sted inden for hjemmenes fire vægge. Hvis forældrene i en familie er vokset op i et land som Irak eller Afghanistan, mens børnene er opvokset i Danmark, kan man have ganske forskellige syn på, hvordan man bør leve sit liv.
For uanset den opdragelse, børnene får, påvirkes de i høj grad af livet uden for familien. Her begiver de unges danske kammerater sig normalt ud i et ungdomsliv med kærester og sex (og ofte også ganske meget alkohol). Det strider imod de forventninger, minoritetsforældre ofte har til især deres døtre: At de bør undgå nær kontakt med det modsatte køn før ægteskabet.
De unges og deres forældres forskellige syn på, hvordan livet skal leves, kan give spændinger
Det er med til at skabe forskelle i unges intime praksisser, som det tydeligt ses i survey-data indsamlet blandt 18-årige: 80 procent af unge kvinder med majoritetsdansk baggrund har som 18-årige haft deres seksuelle debut. Det samme gælder for 23 procent af unge kvinder med ikke-vestlig baggrund. For 18-årige mænd er andelene hhv. 75 procent og 49 procent (Liversage & Christensen, 2017, s. 152).
Konflikt og kontrol
De unges og deres forældres forskellige syn på, hvordan livet skal leves, kan give spændinger. I nogle familier håndterer man spændingerne ved at bøje sig imod hinanden. Her kan unge måske forhandle forandringer i forhold til nogle af forældrenes regler, mens de respekterer andre.
Dermed kan man bevare det gode sammenhold i familien, hvor de fleste unge jo også ønsker at være en ”god datter” (eller en ”god søn”), som ikke skuffer forældrene (Kindt, 2022).
I andre familier kan spændingerne skabe rig grobund for konflikt, som kan komme til udtryk på forskellige måder. Nogle familier udøver streng kontrol som en strategi til at fastholde bestemte normer og praksisser og beskytte familien imod de farer, som de oplever lurer omkring dem.
En sådan kontrol giver nogle unge et meget begrænset ungdomsliv, og de kan frygte for konsekvenserne, hvis de overtræder de udstukne grænser. Andre unge begiver sig i stedet ud i et dobbeltliv, hvor de har store hemmeligheder for deres forældre og holder meget af deres liv skjult.
Det kan være særdeles opslidende og belaste de unges trivsel (Følner et al., 2018). Der kan også opstå spændinger i relationen imellem mænd og kvinder. For hvordan skal man indrette livet i Danmark: Hvem går på arbejde, hvem tager sig af husarbejdet, og hvem bestemmer over hvad derhjemme?
Her er der en tendens til, at kvinder er mere villige til at tilpasse sig en højere grad af kønsligestilling i Danmark, mens mænd kan være mere interesserede i at bevare en mere traditionel kønsarbejdsdeling (Maliepaard & Alba, 2016). Også det emne kan selvsagt slå gnister.
Minoriteternes kamp for arbejde
Oven i det skal man lægge de mangeartede udfordringer, som ofte følger med migration. Med rejsen fra en del af verden til en anden mister man sproglige kompetencer og netværk, og man kan måske ikke længere bruge uddannelsen, som gav status og muligheder i oprindelseslandet.
Mange kommer også til Danmark med tunge erfaringer i bagagen – fra krig og flugt og måske årtiers eller generationers liv i flygtningelejre. En sådan baggrund kan i sig selv være med til at øge risikoen for vold i familien (Timshel et al., 2017).
Nytilkomne kan også udfordres af det danske samfunds forventninger og strukturer. Uddannelsesmæssigt ligger barren fx højt i Danmark. Vi anser 10 års skolegang for at være ret lidt – og så er man bagud fra start, hvis man ankommer med fem eller syv års skolegang og uden nogensinde at have lært et fremmedsprog. Det kan gøre det svært og i nogle tilfælde helt umuligt at få en plads på arbejdsmarkedet.
En anden udfordring i mange etniske minoritetsfamilier er dårlig økonomi. Etniske minoritetsbørn og -unge vokser langt oftere op i indkomstfattige familier sammenlignet med deres majoritetsdanske jævnaldrende: Hvor tre procent af majoritetsdanske børn og unge lever i relativ fattigdom, gælder det hele 29 procent af børn med indvandrerbaggrund (Ottosen et al., 2022, s. 32).
Det handler ofte om familier, hvor ingen af de voksne er i job, og hvor materiel udsathed gør hverdagen vanskelig og slider på relationerne.
Vi er også nået dertil, at journalister godt kan spørge en politiker med etnisk minoritetsbaggrund om andet og mere end udlændige- og integrationspolitik
En yderligere belastning er usikkerhed om fremtiden. De senere år er det blevet stadig vanskeligere at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Dette giver en høj grad af usikkerhed og kan være en psykisk belastning.
Men usikkerheden i forhold til opholdstilladelse kan også påvirke folks relationer og være med til at gøre dem ”giftige” (Del Real, 2019). En familiesammenført ægtefælle kan således være meget afhængig af, at ægteskabet består, fordi en skilsmisse vil medføre risiko for udvisning.
Og med et meget negativt syn på skilsmisse i oprindelseslandet kan en fraskilt kvinde se frem til et hårdt liv, hvis hun må rejse tilbage.
Det kan forvride relationerne i ægteskabet og medføre, at nogle kvinder (og undertiden også nogle mænd) finder sig i ganske forfærdelige forhold, fordi alternativet ved at forlade ægtefællen er værre. Det er endnu en måde, hvorpå migration kan påvirke folks allernærmeste relationer og undertiden medvirke til en alvorlig forekomst af vold og kontrol, som kan være svær at bringe til ophør.
Mere mangfoldighed
Som Danmarks Statistiks publikationer Indvandrere i Danmark også giver indblik i, er det altså et område i løbende forandring.
Noget af det handler om, hvordan de nytilkomne, deres børn og nu også børnebørn er blevet en uadskillelig del af samfundet. Når det bliver den tid på året, promenerer unge efterkommere stolt med deres studenterhuer, og gruppen bliver da også bedre og bedre uddannet. Og når man kigger på virksomheder, politikere og mediefolk, er billedet klart mere mangfoldigt i dag end for 3-4 årtier siden.
Vi er også nået dertil, at journalister godt kan spørge en politiker med etnisk minoritetsbaggrund om andet og mere end udlændige- og integrationspolitik. Danmark anno 2025 er – i hvert fald på nogle måder – ved at vænne sig til, at vi er en lille plet på en ganske stor og mangfoldig klode.
Det er helt sikkert et emne, som vil blive ved med at give både udfordringer og udvikling i årene, som kommer.
Kilder:
Del Real, D. (2019). Toxic ties: The reproduction of legal violence within mixed-status intimate partners, relatives, and friends. International Migration Review, 53(2), 548-570.
Friberg, J.H. (2019). Konflikt, fellesskap og forandring: Foreldreskab og sosial kontroll i innvandrede familier fra Pakistan, Somalia og Sri Lankar. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Følner, B., Johansen, S.A. & Hansen, G.E. (2018). Unges oplevelser af negativ social kontrol. København: Als Research.
Hansen, B.T., Kjær, S.K., Arnheim-Dahlström, L., Liaw, K.L., Juul, K.E., Thomsen, L.T., Frederiksen, K., Elfström, K.M., Munk, C. & Nygård, M. (2020). Age at first intercourse, number of partners and sexually transmitted infection prevalence among Danish, Norwegian and Swedish women. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 99(2), 175-185.
Kindt, M.T. (2022). Negotiating independence and tradition: plans for career, marriage and family among daughters of immigrants enrolled in higher education in Norway. Journal of Ethnic and Migration Studies, 48(11), 2819-2835.
Liversage, A. & Christensen, C.P. (2017). Etniske minoritetsunge i Danmark: En undersøgelse af årgang 1995. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Maliepaard, M. & Alba, R. (2016). Cultural integration in the Muslim second generation in the Netherlands: The case of gender ideology. International Migration Review, 50(1), 70-94.
Norris, P. & Inglehart, R.F. (2012). Muslim integration into Western cultures: Between origins and destinations. Political Studies, 60(2), 228-251.
Ottosen, M.H., Andreasen, A.G., Dahl, K.M., Lausten, M., Rayce, S.B. & Tagmose, B.B. (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Timshel, I., Montgomery, E. & Dalgaard, N.T. (2017). A systematic review of risk and protective factors associated with family related violence in refugee families. Child Abuse & Neglect, 70, 315-330.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og