FESTIVAL FOR FRIHED // BAGGRUND – Mandag den 5. juli er det 175 år siden, de danske slavegjorte fik deres frihed. Lørdag den 1. juli er det 150 år siden, de hollandske fik det samme. Holland har sat sig i spidsen for de tidligere kolonimagters opgør med slaveri og statslig diskrimination som en forbrydelse mod menneskeheden. Jubilæet markeres ved Europas største festival for slavernes frihed. Alex Frank Larsen er taget afsted og rapporterer om spænding før festivalens start.
AMSTERDAM – Efter at den hollandske statsminister Mark Rutte har givet en officiel undskyldning for landets slaveri og dets følger for 1,5 millioner slavegjorte og millioner af efterkommere, øges presset for at få kong Willem-Alexander til at gøre det samme, når han og dronning Máxima fredag og lørdag overværer den storstilede fejring af 150-året for slaveriets ophør i de hollandske kolonier.
Kritikere mener, at den egentlige undskyldning bør komme fra kongen som landets statsoverhoved.
Til efteråret barsler en Slavehistorisk Dialog-Gruppe med anbefalinger til regeringen om, hvordan den bør forholde sig til landets 300 års slavehistorie, herunder det ømtålelige spørgsmål om ‘reparations’, dvs. økonomisk kompensation til samfund og individer
Det afvises dog af Mark Rutte, der ser regentparret som symbolet på nationens enhed – “De bør ikke trækkes ind i den politiske debat,” lyder hans advarsel.
Kong Willem-Alexander har selv sat en uafhængig kommission til at undersøge kongemagtens rolle i Hollands koloniale fortid og dens spor i nutiden.
Til efteråret barsler en Slavehistorisk Dialog-Gruppe med anbefalinger til regeringen om, hvordan den bør forholde sig til landets 300 års slavehistorie i Asien, Caribien og Sydamerika, herunder det ømtålelige spørgsmål om ‘reparations’, dvs. økonomisk kompensation til samfund og individer.
Holland i front
Dermed har Holland sat sig i spidsen for de tidligere kolonimagters opgør med slaveri og statslig diskrimination som ‘en forbrydelse mod menneskeheden’.
Den britiske kong Charles III og hans søn William har på rejser i Rwanda og Jamaica udtrykt “personlig” og “dyb” sorg over kongerigets rolle i det transatlantiske slaveri.
Andre har med lignende formuleringer beklaget og behændigt undgået at undskylde, som da statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2017 besøgte de tidligere dansk-vestindiske øer og erklærede, at det danske slaveri var utilgiveligt.
Rationalet er: Hvis efterkommere af slaveriets ofre ikke kan tilgive, giver det ingen mening at undskylde. Siden da har historien om den danske slavetid stort set ligget glemt under gulvtæppet
Han gentog: “unforgivable” og lukkede dermed eftertrykkeligt ned for en dansk undskyldning.
Rationalet er: Hvis efterkommere af slaveriets ofre ikke kan tilgive, giver det ingen mening at undskylde. Siden da har historien om den danske slavetid stort set ligget glemt under gulvtæppet.
Helt anderledes er det budskab, som vil udgå fra weekendens store festivaler i Amsterdam og andre nederlandske byer. Her fejres 150-årsdagen den 1. juli for ophævelsen i 1873 af slaveriet i de hollandske øer i Caribien og kolonien Surinam i Sydamerika. Slaveriet blev formelt stoppet i 1863, men det næste tiår forlænget med en lovbestemt overgangsperiode, der gav slaveejerne erstatning for deres økonomiske tab og samtidig tillod dem at indføre tvangsarbejdere fra Asien og Afrika på slavelignende vilkår. Det skabte enorme formuer og gjorde Amsterdam til en af Europas rigeste byer.
Opgør med fortiden
Statsminister Mark Ruttes undskyldning faldt den 19. december 2022 under en tale på Rigsarkivet i Haag, efter at en række borgmestre havde undskyldt på byernes vegne.
“Vi, der lever i verden af i dag, må vedgå os slaveriets grusomheder og fordømme det i klarest mulige vendinger som en forbrydelse mod menneskeheden,” sagde han.
Rutte angav, at over 600.000 slavegjorte afrikanere var deporteret til Caribien og Sydamerika af nederlandske slavehandlere, før sejladserne over Atlanterhavet i 1814 blev forbudt. Han nævnte Surinam og de caribiske øer Curaçao, St. Maarten, Aruba, Bonaire, Saba og St. Eustatius.
Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan gøre op med den
Mark Rutte, Hollands statsminister
I Asien blev “mellem 660.000 og over en million mennesker – vi ved ikke engang hvor mange” solgt bort af det hollandsk-østindiske kompagni, Verenigde Oostindische Compagnie.
Han fortsatte: “Længe mente jeg, at den nederlandske rolle i slaveriet var noget fortidigt, som vi havde lagt bag os, men jeg tog fejl. Århundreders undertrykkelse og udnyttelse har følger endnu i dag. I racistiske stereotyper. I diskriminerende former for eksklusion. I social ulighed.”
Mark Rutte og andre ministre har rejst i de tidligere hollandske kolonier for at søge forsoning og fortælle om de massive bevillinger på 1,5 milliarder kroner, der følger i kølvandet på undskyldningen i form af anerkendelse, folkeoplysning, forskning, anti-diskriminationskampagner, sociale forbedringer i koloniale indvandrermiljøer og opførelse af et slaverimuseum.
Fokus er på at skabe forandring og en mere human fælles fremtid under begrebet healing, oversat til: anerkendelse, undskyldning og genopretning. Med Ruttes ord: “Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan gøre op med den.”
Brudte lænker
Et foreløbigt højdepunkt bliver den kommende weekends folklorefestivaler kaldet Keti Koti – surinamsk for “brudte lænker”. De indvarsler hele det næste år som tilegnet et globalt opgør med slaveriet, både i Holland og dets tidligere besiddelser.
Festen indledes med en mindeceremoni med hele det officielle udtræk fra kongehus og regering og følges op af en stor folkefest med taler, optog, dans, musik og teater.
Lokale efterkommere håber, at 1. juli bliver knæsat som en national helligdag til minde om slaveriet i lighed med den amerikanske Juneteenth den 19. juni, som præsident Biden indførte i 2021 til minde om den dag i 1865, da nyheden om borgerkrigens og slaveriets ophør nåede byen Galveston i Texas.
En slags store bededag?
Næppe, men en dag, hvor en nordeuropæisk velfærdsstat vedkender sig arv og gæld i forhold til de glemte skarer af slavegjorte, der gennem århundreder puklede sig ihjel i en fremmed verdensdel for at forsøde den bitre smag af datidens koloniale kaffe og te.
Læs mere om slavehandel i POV her.
Læs flere artikler skrevet af Alex Frank Larsen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
