Man har pligt til at gøre noget for andre

af i Afrika/Civilsamfund/Minoriteter

CIVILSAMFUND // INTERVIEW – Ahmed Dualeh har levet et vildere liv end de fleste. Han er aalborgenser, har sejlet på verdens have, har været præsident i Jubaland, og nu bygger han gymnasier i Somalia. Man har nemlig pligt til at gøre noget for andre, mener han.

”Jeg glæder mig også til at møde dig og løse verdens problemer,” skrev Ahmed Dualeh som svar på en forespørgsel om et interview om et gymnasium, han har været med til at bygge i Somalia.

Selvom svaret formentlig er skrevet med Dualehs næsten permanente glimt i øjet, mener den nu 73-årige dansker med rødder i Somalia og Italien faktisk, at man har pligt til at gøre noget for andre, hvis man på nogen måde kan.

Han bliver stadig helt blød i stemmen, når han fortæller om en pige, der engang opsøgte ham under et besøg i byen Garbaharrey i det sydlige Somalia.

”Hun havde skrevet et digt om, at hun gerne ville gå i gymnasiet,” fortæller han.

Desværre var der ingen gymnasier dér, hvor pigen bor.

”Du får din skole,” sagde Dualeh til pigen.

Sådan blev det.

Et vildt liv

Dualeh har levet et vildere liv end de fleste. Han er født i Etiopien i Østafrika, flygtede til nabolandet Somalia, hvor han blev adopteret af en italiensk familie, mens Somalia stadig var italiensk koloni.

Han søgte og fik et stipendium til Danmark, lærte sig dansk på et par måneder, kom på søfartsskole, blev styrmand for A.P. Møller Maersk og senere kaptajn hos Aalborg Portland.

Somalierne er blandt de mest udskældte i Danmark, og danskerne taler meget om undertrykkelsen af de somaliske piger og kvinder. Det er også rigtigt, at færre piger går i gymnasiet i Somalia. Derfor var mit mål, at mindst en tredjedel af eleverne i Garbaharrey skulle være piger”
– Ahmed Dualeh

Da han gik på pension, blev han af eksilsomaliere valgt til at være præsident for området Jubaland i det sydlige Somalia. Det er der lavet en film om: ”Præsidenten fra Nordvest.”

I dag bor han i Nordvestkvarteret i København sammen med sit livs kærlighed Sara. Parret har fem højtuddannede nu voksne børn, som arbejder i lige så mange forskellige lande.

Alle ville have gymnasium

Dualeh holder, hvad han lover. Med pigens smukke digt om at gå i skole i baghovedet gik han til det lokale byråd i Garbaharrey i Jubaland i det sydlige Somalia.

”Jeg talte med myndighederne og organisationer i området og spurgte: ’Vil I have et gymnasium?’ Alle svarede ja,” mindes Dualeh.

I dag står gymnasiet med plads til 335 elever færdig i Garbaharrey. Jorden er stillet gratis til rådighed af myndighederne.

Gymnasiet i Garbaharrey. Foto venligst udlånt af Dualeh.

Tre fjerdedele af arbejdet med at bygge gymnasiet er udført af lokale frivillige, ”og der er ikke betalt penge under bordet til nogen undervejs, sådan som man normalt er nødt til at gøre i Somalia,” bedyrer Dualeh.

Ud over den frivillige, lokale arbejdskraft har Dansk Flygtningehjælp, Dualehs venner og kolleger i Danmark og andre private støttet gymnasiebyggeriet med materialer.

”Møblerne er samlet ind af Genbrug til Syd. En lokal organisation, der har styr på de lokale banditter, har fragtet møblerne til Garbaharrey,” fortæller Dualeh.

Blandt de lokale banditter er for eksempel terrororganisationen Al Shabaab, som indtil videre pænt har blandet sig uden om gymnasiebyggeriet.

Manglende uddannelse truer stabiliteten

Behovet er overvældende. I næsten 30 år har der været borgerkrig i Somalia. Landet fik i 2012 for første gang i årevis en relativt stabil regering. Den har nu fået udviklet en strategi for, hvordan landet skal sikre, at børn og unge fremover får mulighed for at få uddannelse.

Der bor godt 12 millioner mennesker i Somalia. Halvdelen er under 15 år, og der er 4,6 millioner unge mellem 15 og 35 år. Under halvdelen af de unge kan læse og skrive, og kun 195.804 unge går i gymnasiet i landet, ifølge Somalias uddannelsesstrategi.

Elever på gymnasiet i Garbaharrey. Foto venligst udlånt af Dualeh.

Til sammenligning var knap 150.000 unge i Danmark i gang med en gymnasial uddannelse i 2018. Det er ud af en samlet befolkning på kun 5,8 millioner mennesker.

Den manglende adgang til at gå i skole og få en ungdomsuddannelse er farlig for stabiliteten i Somalia. Dels er der behov for uddannede mennesker, for landet skal genopbygges fra scratch, og der skal gang i økonomien, så folk kan få noget at leve af.

Noget at leve af skal alle have, for ellers er det for let for lokale krigsherrer og terrorgrupper at rekruttere børn, unge og uuddannede voksne, der ikke har andre muligheder end at gå i krig.

Alt mangler i Somalia

I Somalia mangler man simpelthen alt efter de mange krigsår: Gymnasier, undervisningsmaterialer og uddannede lærere, for eksempel. Derfor er det ikke nok at få en bygning op at stå i Garbaharrey.

”Vi har fået sponsoreret computere til alle elever på vores gymnasium, vi har skaffet skolen gratis adgang til onlineundervisning med international anerkendt curriculum og karakterer samt uddannelse til lærerne. De skal vide, hvordan man bruger teknikken og undervisningsmodulerne,” fortæller Dualehs samarbejdspartner Per Krahn.

Vi kunne ikke gøre det her uden Dualeh med hans somaliske baggrund, en god holdning i erhvervslivet, ikke mindst i shippingbranchen, og en vis portion held”
– Per Krahn

Han er forsikringsmægler i shippingbranchen og med i bestyrelsen for Dualehs egen organisation Children of Somalia. Bestyrelsesformand er forretningsmanden Klaus Nyborg.

”Vi kunne ikke gøre det her uden Dualeh med hans somaliske baggrund, en god holdning i erhvervslivet, ikke mindst i shippingbranchen, og en vis portion held,” konstaterer Per Krahn.

Eller med Dualehs ord: ”Alt kan lade sig gøre, hvis man vil. Det her er lykkedes i en kombination af græsrodsarbejde i Somalia og danske ressourcer.”

Flere piger end drenge

”Somalierne er blandt de mest udskældte i Danmark, og danskerne taler meget om undertrykkelsen af de somaliske piger og kvinder. Det er også rigtigt, at færre piger går i gymnasiet i Somalia. Derfor var mit mål, at mindst en tredjedel af eleverne i Garbaharrey skulle være piger. Men der er faktisk 180 piger på skolen og kun 150 drenge. Det var slet ikke noget problem at få pigerne med,” siger Dualeh.

Hans tilgang var at engagere Garbaharreys ældreråd og kvinde- og ungdomsorganisationer i at få pigerne indskrevet på gymnasiet.

Dualeh er netop nu på vej ud på en måneds rundrejse i Somalia for at finde nye steder at bygge gymnasier.

Det her med anden generations indvandrere har ikke noget på sig. Jeg har boet i længere tid i Danmark end de fleste af dem, der taler om anden generations indvandrere

Han ved også allerede nu, at han vender hjem til Danmark igen, som han altid har gjort.

”Jeg er fra Aalborg. Det er mine børn også. Min ældste søn udvandrede fra Somalia i maven på sin mor. Det her med anden generations indvandrere har ikke noget på sig. Jeg har boet i længere tid i Danmark end de fleste af dem, der taler om anden generations indvandrere.”


Topfoto: Ahmed Dualeh. Fotograferet af Lotte Ladegaard.

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Afrika