INTEGRATION // KOMMENTAR – ”Det er forkert, når Ask Foldspang Neve konkluderer, at vi bruger teorien om motiveret tænkning til at dømme danskerne”, skriver forskerne bag undersøgelsen om danskernes opfattelse af kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere i et modsvar. På tværs af domæner finder vi negative misopfattelser af indvandreres adfærd og holdninger, og det peger på et generelt mønster, ikke en målefejl, anfører forskerne.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er prisværdigt at Ask Foldspang Neve (AFN) har (gen)læst artiklen, og på den baggrund har skrevet et nyt indlæg.
På den baggrund finder vi det dog endnu engang nødvendigt at komme med en præcisering af metoden og teorien bag studiet.
Tidligere indlæg om undersøgelsen om danskernes misopfattelser af indvandrere:
- Ask Foldspang Neve: “3,5% eller 45%? Metoden forvrider debatten om indvandreres kriminalitet”
- Ask Foldspang Neve: “Jeg synes, det er fint at få en åben debat om spørgsmålet. Jeg er ikke enig”
- Karen Nielsen Breidahl, Troels Fage Hedegaard & Rasmus S. Harboesgaard Nielsen: “Fejl i metodelæsningen: Forskerne svarer Ask Foldspang Neve”
- Ask Foldspang Neve: “Jeg synes, det er fint at få en åben debat om spørgsmålet. Jeg er ikke enig”
Respondenternes tolkning af kriminalitetsmål
AFN skriver:
”Det andet alternativ består i at folk — trods vignetten — meget muligt ikke svarer på ”hvor mange begik kriminalitet i præcis 2019?”, men på det mere socialt relevante spørgsmål: ”hvor mange er kriminelle?”.”
Endnu engang reducerer AFN vores spørgsmål til “hvor mange begik kriminalitet i præcis 2019?”. Herved bortdefinerer han den tidslige dimension, som er central for spørgsmålets substans og formål. Formålet er netop at måle, om folk opfatter kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere som stigende, faldende eller uændret over tid. Vores design spørger ind til udviklingen fra 2012 til 2019 (og ikke ind til et enkeltårsniveau).
Den velkendte litteratur om motiveret tænkning (motivated reasoning, red.) viser, at oplevede trusler som følge af indvandring – der ofte intensiveres, når indvandringen stiger eller fylder mere i den offentlige debat – får mennesker til at fortolke information i retning af trusselsnarrativer. Det betyder, at stigende indvandring i sig selv kan få borgere til at tro, at kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere er et voksende problem, uanset faktiske udviklingstendenser. Det kan fastholde høje skøn, også når man præsenteres for et korrekt anker.
Netop derfor er den tidslige ramme metodisk nødvendig ved kriminalitetsspørgsmålet: Den gør det muligt at teste, om trusselsopfattelser overskygger faktiske udviklinger. Og uanset om man ser på årlige rater eller kumulative mål, viser officielle opgørelser en nedadgående trend for danskere og indvandrere uanset om de opgøres som ikke-vestlige eller fra MENAPT-lande.
Derfor er AFN’s udeladelse af tidsligheden i vores spørgsmål essentiel: Ved at omtolke vores spørgsmål til et enkeltårsmål (“hvor mange begik kriminalitet i præcis 2019?”) reducerer han det observerede gennemsnitlige mis-match til et teknisk måleproblem (incidens vs. prævalens), i stedet for at se det som udtryk for, at trusselsopfattelser driver estimeringer af udviklingen over tid.
Som allerede nævnt i det tidligere indlæg, så er der bestemt gode argumenter for at gøre brug af alternative kriminalitetsmål og kategoriseringer af indvandrerbefolkningen i fremtidige undersøgelser af misopfattelser på dette område.
Udeladelse af de andre mål
Vores studie handler om opfattelser af ikke-vestlige indvandreres integration i en bredere forstand, hvormed kriminalitet udgør ét delmål blandt flere. Integration er et flerdimensionelt fænomen, der omfatter arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, støtte til demokratiske normer, social kontrol og ligestilling, ud over kriminalitet.
Vores pointe er ikke at afgøre ét tal i ét domæne, men at belyse et gennemgående mønster i befolkningens vurderinger af indvandreres adfærd og holdninger. Den gennemgående skævhed peger på et systematisk mønster, ikke på tilfældige misforståelser eller målefejl.
Når vi tolker gennemsnitsmål i vores data, læser vi dem ikke som et “quiz-gennemsnit” om étårs-niveauer, men som et aggregeret udtryk for de kognitive processer, der former folks opfattelser
Derfor skal resultaterne læses samlet. Når vi på tværs af domæner finder systematiske, negative misopfattelser, peger det på et mere generelt mønster, og altså ikke på en domænespecifik målefejl. I de øvrige spørgsmål bruger vi et anker for etniske danskere i samme år og ser alligevel konsistente misopfattelser. Det styrker tolkningen af kriminalitetsspørgsmålet: Hvis overestimationen alene skyldtes forveksling mellem incidens og prævalens eller en særlig tidslig formulering, ville vi ikke se samme mønster i spørgsmål uden tidsserie og med et samtidigt sammenligningsanker.
At isolere og fejllæse kriminalitetsspørgsmålet og samtidig ignorere de øvrige fund fører derfor til en skæv diagnose. Man mister helhedsperspektivet, hvor netop sammenfaldet på tværs af mål viser, hvad der driver vurderingerne om, hvordan folk opfatter integrationens udvikling og omfang i flere dimensioner (ikke kun et enkelt tal for kriminalitet). Det er forudsigeligt, at kriminalitet fylder en del i den offentlige debat, men det ændrer ikke ved, at studiets konklusioner bygger på hele spørgsmålsbatteriet.
Og så en afsluttende opfordring om at droppe motivgymnastik
Teorien om motiveret tænkning (motivated reasoning, red.) handler ikke om at stemple vælgere, men om betydningen af individuelle prædispositioner for informationsfortolkning.
Når vi tolker gennemsnitsmål i vores data, læser vi dem ikke som et “quiz-gennemsnit” om étårs-niveauer, men som et aggregeret udtryk for de kognitive processer, der former folks opfattelser. Det er veldokumenteret, at folk former deres (mis)opfattelser på baggrund af deres prædispositioner, hvilket kan findes på alt fra sundhed og vacciner til ulighed og omfordeling. Det er også en anerkendt politologisk pointe, at den politiske dagsorden kan strukturere befolkningens opfattelser – i den ene eller anden retning.
Derfor må det endnu engang gentages, at det er forkert, når AFN konkluderer, at vi bruger teorien om motiveret tænkning til at dømme danskerne.
Vi arbejder pt. på en ny undersøgelse, der anvender alternative mål og kategoriseringer af indvandrerbefolkningen, og i forlængelse heraf et andet mål for kriminalitet, hentet fra Udlændige- og Integrationsministeriet Integrationsbarometer. AFN er velkommen til at tage kontakt for en faglig drøftelse af både målgrupper og indikatorer på integration.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og