FLYGTNINGE // DOKUMENTATION – Den centrale Middelhavsrute for migration går fra Libyen og Tunesien op til den italienske ø Lampedusa. I årtier har migranter benyttet ruten, fordi det er den korteste vej fra Nordafrika til Europa. Det er samtidig også den dødeligste migrationsrute i verden. Inden for de sidste ti år er 33.000 mennesker enten døde eller meldt savnede på denne strækning.
EU har indgået aftaler med Libyen og Tunesien om at mindske migrationen. Det er et forsøg på at stoppe flygtningestrømmene, inden folk overhovedet går i bådene. Dels betaler EU de to lande i form af udviklingsstøtte, dels finansierer og uddanner EU de to landes kystvagter.
Samarbejdet mellem EU’s grænsemyndighed Frontex og de libyske og tunesiske kystvagter er ganske udbygget. Ifølge Economist delte Frontex i årene 2021-23 oplysninger om, hvor migrantbåde befandt sig, med de libyske myndigheder over 2.000 gange. Frontex patruljerer luftrummet med droner og gør på det på den måde muligt for libyerne at finde de forholdsvis små gummibåde. Herefter tvinger den libyske kystvagt migrantbådene tilbage til fastlandet.
Små gummibåde med migranter
Under flygtningekrisen i 2015-16 brugte menneskesmuglerne typisk store fiskefartøjer med plads til mange hundrede flygtninge ombord. Men i disse år er det typisk mindre gummibåde, som krydser Middelhavet. Derfor er de også sværere at få øje på.
Hver båd kan tage op til 110 mennesker. Det er gummibåde, som smuglerne importerer fra Kina og forsyner med to motorer. Flygtningene får ikke redningsveste med ombord, men smuglernetværkene forsyner dem i stedet med oppustede slanger fra bildæk. Ofte får en båd omkring ti slanger med. Så kan seks til ti mennesker klynge sig til hver slange, hvis båden kommer i havsnød undervejs.
Smuglerne satser på redning
For at undgå kystvagten og Frontex’ droner bliver gummibådene ofte sendt afsted om natten, om vinteren eller i stormvejr. Smuglerne vælger tidspunkter, hvor de ikke forventer, at myndighederne holder øje med dem. Ofte tager de afsted i mørket ved firetiden om morgenen i håbet om at nå ud af libysk territorialfarvand, inden det bliver lyst.
De første 25 sømil fra kysten er Libyens territorialfarvand, herefter er det internationalt område. Ude i det internationale farvand ligger de private NGO-redningsskibe og venter. På app’en Marine Tracker kan både flygtningene og smuglerne følge med i deres placering. Herefter sendes gummibådene ud imod dem.
Med andre ord sender menneskesmuglerne af og til gummibåde afsted, der ikke af egen kraft kan sejle alle 280 kilometer til Lampedusa. Nogle har blot en enkelt motor med; andre har for lidt benzin. Alt dette i forventning om, at nogen vil redde dem ude på havet. Efterhånden foregår en fjerdedel af redningsaktionerne i internationalt farvand om natten.
EU har haft en vis succes med at nedbringe antallet af flygtninge på ruten som følge af samarbejdet med de to landes myndigheder. Samtidig stiger antallet af flygtninge globalt, og resultatet er, at der foregår en ophobning af flygtninge og migranter i Libyen. Der er i dag omkring 800.000 mennesker i transit i landet.
Hans Bülow har tidligere skrevet to artikler om migranter på Middelhavet til POV, som der er links til nedenfor. Som nævnt indgår de i et større journalistisk tema om immigration til EU.
Projektet omfatter også flere små film. Den ene er lagt ind i artiklen, de tre andre, som også er produceret sammen med fotograf Andreas Hansen, kan du se her.
Artikler og film skal bruges til undervisning i gymnasier.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og