ETNISKE MINORITETSKVINDER // SERIE #3 – Hvad vil det sige at høre til – og samtidig blive holdt udenfor? Anika Liversage tager os med ind i sit eget livs migrationsspor i en stærk serie om vold, modstandskraft og etniske minoritetskvinders kamp for frihed og værdighed – denne gang med fokus på Mirha, der har oplevet de udfordringer, kulturforskellene bringer med sig, i sin egen familie.
Denne artikel er nr. 3 ud af 8 artikler i serien ”Etniske minoritetskvinder, udsathed for vold og muligheder for støtte”. Artiklerne er skrevet af Anika Liversage, professor mso på VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Artiklerne kan tilgås som en samlet rapport her.
Konflikter imellem generationerne i etniske minoritetsfamilier kan til tider gå helt galt og i meget sjældne tilfælde ende med drab.
Et grelt og meget kendt eksempel handler om den unge pakistanske kvinde, Ghazala Khan, som blev skudt af sin bror foran Slagelse Banegård i 2005. Hun havde trodset sin familie ved at forelske sig i – og gifte sig med – en ung afghansk mand. Han blev også forsøgt dræbt.
Siden blev ikke bare Ghazala Khans bror, men også hendes far, tante, onkler og flere andre personer dømt for i fællesskab at have planlagt og udført et ”æresdrab”: Ghazala skulle dræbes, fordi hun fulgte sit eget hjerte frem for det spor, familien havde udpeget for hende.
Jeg har festet. Jeg har været på diskotek og røget og drukket alkohol. Alle de samme ting, som mange af mine danske klassekammerater
Der er heldigvis meget langt imellem sådanne drab. De udgør et ekstremt aspekt af et langt bredere emne, som denne artikel diskuterer: Hvad der kan ske imellem forældre og store børn, når man ser meget forskelligt på, hvordan en ung kvinde bør håndtere intime forhold og relationer til det modsatte køn.
Artiklen bygger på et interview med en ung kvinde, som jeg af hensyn til hendes anonymitet kalder Mirha. Hun fortæller om, hvordan problemer imellem hendes forældre og hendes storesøster eskalerede ganske alvorligt.
Fortællingen giver et indblik i, hvordan sådanne generationskonflikter kan opstå og udvikle sig, men også hvordan man inden for familien kan søge at finde en vej frem, hvor ingen broer ender med at brændes helt ned.
Mirha og hendes familie
Mirha vokser op med sin storesøster og lillebror i en flygtningefamilie, hvor især Mirhas far er politisk aktiv. Mirha fortæller, at hun og hendes søskende har en opvækst med betragtelige frihedsgrader:
”Jeg har måttet rigtig mange ting – altså sammenlignet med andre unge med anden etnisk baggrund. Jeg har festet. Jeg har været på diskotek og røget og drukket alkohol. Alle de samme ting, som mange af mine danske klassekammerater.
”Men jeg har gjort det hele med en tanke i baghovedet: At jeg skulle passe på. Jeg skulle ikke give den for meget gas. Fordi hvad nu, hvis Ali eller Muhammed så mig? Eller et eller andet … For selvom mine forældre blev set som vestlige, gik de stadig med en følelse af, at folk ikke måtte se os som uopdragne. At selvom vi var vestlige, kunne vi godt være velopdragne. Så det var sådan lidt konfliktfyldt.”
Uanset relativt høje frihedsgrader har Mirha som ung altså altid en bevidsthed om, at hun skal være ”velopdragen”, så ingen får grund til at sladre om hende. Forældrene imellem er der heller ikke fuld enighed om, hvor grænserne skal drages i forhold til, hvad især døtrene må.
Som Mirha fortæller: ”Min mor var meget sådan, ’uha, nej, det er ikke pænt. I er piger. Det gør piger ikke.’ ’Piger må ikke ryge.’ ’Piger må ikke drikke …’ Mor syntes, at far var for dansk, og far syntes, at mor var for traditionel.”
Heldigvis fører forskellene imellem forældrene ikke til de store problemer. Det handlede blot om, at ”… de havde to forskellige ståsteder”. Og så fandt man ud af det derfra.
Forventninger på kollisionskurs
Da Mirha og hendes storesøster begge går i gymnasiet, sker der noget nyt: Søsteren forelsker sig. I de fleste majoritetsdanske familier ville et sådant kæresteforhold være helt forventet – endda noget, forældre kunne bekymre sig over, hvis det ikke skete for en datter.
Men i Mirhas familie strider det – trods de større frihedsgrader – imod forventningerne om, at unge kvinder holder sig ”ærbare” og på sikker afstand af unge mænd, indtil der er aftalt forlovelse med henblik på ægteskab. Det er dermed et punkt, hvor forældrenes og klassekammeraternes forventninger om, hvad der er ”det rette”, er totalt på kollisionskurs.
Når unge gerne vil noget, de ikke må, kan det resultere i et dobbeltliv: Man får sig fx en kæreste, men gør det i skjul (Følner et al., 2018; Hviid, 2014). En eller anden grad af dobbeltliv er ganske normalt blandt teenagere. Men i en familie som Mirhas kan dobbeltlivet udvikle sig til at blive en meget uregerlig og belastende størrelse. Mirha fortæller, hvordan situationen eskalerede i hendes familie:
”[Min søster og hendes kæreste] begyndte at ses rigtig meget, og min søster begyndte at tage ud om natten. Hun kravlede ud af vinduet og sådan noget. Dengang konfronterede jeg hende med det og sagde, at hun skulle sige det til mor og far. Det gik simpelthen ikke – ’tænk, hvis der er nogen, der opdager dig’ – det ville være så ærgerligt.”
”Hun fortæller det så til min mor. Og så ringer jeg senere til min mor og spørger, hvordan hun har det. Og mor, hun er virkelig meget okay. Og så får jeg så sagt noget rigtigt dumt. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg ikke har været en særlig sød søster. Men jeg får altså sagt, at hun ikke er jomfru mere.”
”Og så lægger min mor bare på. Og så får min søster en masse skældud. Mor siger til hende: ’Du er ikke min datter længere; Jeg slår hånden af dig. Og hvordan kan du gøre sådan noget mod os. Vi har givet dig så meget frihed. Hvor er respekten henne?’. Bla, bla, bla. Og fra min søsters side var det jo bare megaforvirrende, fordi vi har haft så meget frihed i vores opvækst.”
Mirha fortæller, at hendes søster, der altid har været meget følsom, tager morens reaktion hårdt. Det får hende til at tage en overdosis panodiler, og hun kommer på hospitalet. Episoden meldes til kommunen, og søsteren får en kontaktperson, men vender hjem igen efter udskrivning.
Hun føler dog, at ”… vi alle sammen var efter hende”, fortæller Mirha. ”Og hun havde en oplevelse af, at nu, hvor hun ikke var jomfru mere, så kunne det være, at mine forældre ville opfordre hende til at blive gift med en anden.” Mirha selv vurderer dog, at ”… det tror jeg aldrig, at mine forældre kunne have fundet på”.
Ingen hjælp at hente
Som en reaktion på problemerne i familien vælger søsteren at stikke af hjemmefra. Med myndighedernes hjælp kommer hun på et RED Safehouse.
Det er et specialiseret krisecenter med et højt niveau af sikkerhed, beregnet til etniske minoritetsunge, som forlader deres familier på grund af ”æresrelaterede konflikter” – netop den slags konflikter om seksualitet og pardannelse og familiens ”ære”, som var på spil i Mirhas familie.
Man kunne godt have ønsket, at mine forældre fik en kontaktperson. Nogen, de kunne snakke med. For jeg havde en mor, der græd hver dag
Mirha beskriver, hvordan det udvikler sig til en meget belastende situation i den familie, der nu savner et barn:
”Vi bor i et meget småt samfund – også i forhold til et meget småt dansk samfund. Så lige pludselig følte mine forældre sig mega-udsatte. De følte, at de blev dømt for noget, der ikke var sådan sandt i deres opfattelse. Min far skrev jo til min søster hver aften – at han gerne ville have, at hun skulle komme hjem.”
”Men min søster udtrykte, at hun først ville komme hjem, når min mor bad om det. Og det gjorde min mor ikke. Det varede et helt år. Og i hele det år tog jeg forældrerollen for mine forældre og for min lillebror. Det var en meget svær periode. Og [kommunen] gjorde ikke yderligere for at arbejde med problemerne. Der var ikke nogen, som spurgte: ’Hvad med hendes søster?’ Eller: ’Hvad med lillebroren?’.”
”Min lillebror endte ud i et massivt hash-misbrug i den periode, hvor min søster var fjernet. Fordi det var så svært for ham. Man kunne godt have ønsket, at mine forældre fik en kontaktperson. Nogen, de kunne snakke med. For jeg havde en mor, der græd hver dag.”
”Hun blev meget depressiv i den periode. Og gik flere gange ud og kom ikke hjem og sådan noget. Så jeg kørte rundt og ledte efter hende, selvom jeg ikke havde kørekort. Fordi hun var selvmordstruet. Hun kunne slet ikke være i det. Det var en rigtig, rigtig hård tid. For os alle sammen.”
Da søsteren fylder 18 år, vælger hun at vende tilbage til familien. Mirha fortæller følgende om de efterfølgende begivenheder:
”Mine forældre havde nogle krav til hende dengang. De sagde: ’Så skal I forloves. Ham, der er hendes mand [i dag]… han bør kende kulturen, og de rammer, der er for et forhold.’ Så de blev forlovet, og de blev også gift året efter. Og de har levet sammen siden dengang.”
Forældre er også under pres
Mirha er sidst i tyverne, da jeg taler med hende. Hun fortæller, at hun selv har insisteret på at flytte sammen med sin kæreste, selvom hun ikke er gift med ham. Som hun siger: ”Vi tillader ikke, at nogen presser vores forhold.”
Det er dog et klart brud på forventningerne i hendes etniske minoritetsmiljø og er ikke uden udfordringer. Når det lykkes ret godt, er det bl.a., fordi søsteren har ”… været med til at bane den vej for mig”, siger Mirha, som samtidig har stor forståelse for sine forældres handlinger: Hun ser det på følgende måde:
”Hvis vi skal bruge en dansk term for, hvad de får, så er det angst: ’Hvis jeg ikke gør det her, så går det galt’ …. ’Hvad vil folk sige, når [min datter] gør det her? Når hun ses med en?’ Så kommer den ene tanke og tager den anden tanke. Og lige pludselig er der en følelse af, at man er en dårlig forælder.”
”I dag har jeg jo en stor forståelse for, hvorfor [mine forældre] handler, som de gør … Selvom jeg er født og opvokset i Danmark, så kan jeg stadig godt mærke deres bekymringstanker i mit hoved. Så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de har haft det med deres forældre, hvor det har været mere sådan rigide regler.”
Mirha peger dermed på det faktum, at forældregenerationen også har vigtige sociale relationer, der har forventninger til dem. Det kan eksempelvis være forventninger fra deres egne forældre, der er bosat i oprindelseslandet.
Som udgangspunkt vil forældre det bedste for deres børn – der kan bare være stor uenighed om, hvad dette bedste er
Sådanne forældre (og deres omgangskreds) vil stå meget uforstående over for, at man kan acceptere ”umoralsk levevis” hos sine egne børn, bare fordi man er bosat i et andet land. Det er et vilkår, at der opstår udfordringer, når familienetværk og vigtige relationer strækkes ud over forskellige dele af verden.
Mirhas tilgang er, at hun taler meget med sine forældre og hjælper dem med at forstå, at de må acceptere forandringer. Endelig tilføjer hun, at det er rigtig vigtigt for hende, ”… at vi får italesat over for mine forældre, at: ’I er ikke the bad guys. I gør det, I har lært. Men I kan også lære noget nyt’.”
Et bagland i krise
Mirha og begivenhederne i hendes familie kaster lys på vigtigheden af at inkludere forældrenes perspektiv. Som udgangspunkt vil forældre det bedste for deres børn – der kan bare være stor uenighed om, hvad dette bedste er.
Eksemplet viser også, hvad der kan ske, når ét medlem af en familie (i dette tilfælde Mirhas søster) forlader familien i forbindelse med en familiekonflikt og får hjælp hos de danske myndigheder. Det kan gøre, at de efterladte familiemedlemmer får det meget svært.
Her savnede Mirha, at man fra de danske myndigheders side også havde en opmærksomhed på det bagland, som blev efterladt i krise.
Endelig viser historien, hvordan forældre kan forandre sig, så et yngre barn får langt større frihedsgrader på det intime område, end ældre søskende har haft – som en del af de store forandringsprocesser, som migration fra én del af verden til en anden kan føre med sig.
Kilder:
Følner, B., Johansen, S.A. & Hansen, G.E. (2018). Unges oplevelser af negativ social kontrol. København: Als Research.
Hviid, S. (2014). Dobbeltliv: En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer. København: Etnisk Ung.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og