KVINDEROLLER // ESSAY – Det er et gammelt politisk trick: hvis du kan få dit forslag på dagsordenen, vil andre nok kunne stille ændringsforslag og måske få dem vedtaget, men grundsubstansen vil altid være dit forslag. Så hvor stor er chancen reelt for forandring, når Gertrud svarer igen i Husets Teaters gendigtning af Shakespeares Hamlet.
Det første minut af Gertrud svarer igen siger faktisk det hele. Christine Albeck Børge kommer ind på scenen, ser sig omkring og sætter sig på en stol. Og sidder. Renæssancemusikken spiller i baggrunden. Der sker ingenting. Først da Patrick Baurichter kommer ind i klassisk Hamlet-kostume, går handlingen i gang.
Gertruds svar har svært ved at trænge igennem
Læs lige titlen på forestillingen igen: Gertrud svarer igen. Shakespeares ulykkelige dronning af Danmark – gift først med Hamlets far, så hans onkel Claudius – er blot et redskab. Hvis en moderne dramatiker i ligestillingens navn vil rykke ved det og give hende nogle replikker, der forsvarer hendes handlinger, så ændrer det ikke ved det. Det bliver blot en kommentar til en handling igangsat af og kredsende omkring mænd.
Gertrud, Christine og skuespilleren, der spiller dem begge
Gertruds svar har svært ved at trænge igennem. Altså det svar, som skuespilleren, der spiller Gertrud, kommer med. Og så kan du altid spørge om Christine taler for sig selv, for Gertrud eller rollen som Christine, der spiller Gertrud. Det bliver lidt indviklet.
Også fordi skuespilleren/Christine ligger under for nogle forventninger om kvindens rolle i samfundet og på teatret – og tilmed er lidt benovet over Shakespeares berømte tragediefigur.
Den har Christine i øvrigt selv spillet på Mungo Park.
Som Gertrud bliver hendes egne erfaringer imidlertid nødt til at tage andenpladsen i forhold til Hamlet-skuespillerens. Eller til Patrick Baurichters – hvordan du nu ser det. Hun bliver altså bedt om at give dronning Gertrud stemme, mens hendes egen ikke bliver hørt.
Teater-nørderi
Gertrud svarer igen er på den ene side teater-nørderi af øverste skuffe. Der balanceres ovenikøbet med Shakespeares tekst i to forskellige oversættelser.
På den anden side løfter Christines overvejelser spørgsmålet om en feministisk revision af Hamlet ud over teaterrammen
Patrick Baurichter nyder tydeligvis både at spille frikadelleskuespiller, der er dybt bevidst om arven fra store Shakespeare-fortolkere (og i al beskedenhed sin egen roste fortolkning) og den moderne, følsomme mand, der så gerne vil lade kvinden komme til orde.
Han prøver endog at hjælpe Christine med at nå ind til essensen af sin rolle, så hun kan finde Gertruds stemme. Til titlens gensvar. Men han kæmper med at indse, at svarets funktion først og fremmest er at få hans rolle til at stråle endnu mere. Hamlet handler stadig om Hamlet.
På den anden side løfter Christines overvejelser – en stor del af tiden som indre monolog (”kære dagbog”) – spørgsmålet om en feministisk revision af Hamlet ud over teaterrammen.
Hun refererer hele tiden til, hvordan instruktøren og scenemesteren forholder sig til – især – Patricks performance og kun lytter høfligt og patroniserende opmuntrende til hendes input. Men samtidig er det et godt billede af, at de fleste ligestillingsinitiativer er et korrektiv til mandens fortælling, mandens rolle, mandens forventninger.
Historien er svær at danse med
Vi kan ikke lave om på historien. Altså hvis vi siger, at Saxos Amled-fortælling har et gran af sandhed i sig. Vi kan heller ikke lave om på, at Shakespeare skrev sin historie i en tid, hvor kvinden havde sin bestemte plads. Selv om dronning Elizabeth I gjorde det godt … for en kvinde (som man siger). Hun giftede sig jo heller ikke og blev derfor ikke en bifigur til en konges historie.
Dermed kan vi heller ikke lave om på, at Shakespeares tragedier og komedier ser ud, som de gør, og i øvrigt er højt skattede af alle skuespillere af begge køn. Om end kvindelige skuespillere plejer at tilføje netop, at manderollerne bare er federe. Og så er det altså ikke nok, at Gertrud svarer igen.
Så er det meget fristende at sige ”velkommen i klubben”, og det ville også være den nemmeste løsning
William Shakespeare skal til en vis grad være lovlig undskyldt i den sammenhæng. På hans tid fandtes der ikke skuespillerinder. Hans kvinderoller skulle spilles af unge mænd, der endnu havde en lys stemme. Men måske ikke med deres gode vilje. I årets Hamlet på Kronborg Slot brokker skibsdrengen sig over – igen – at få kvinderollen. Han ved godt, det ikke er de fede roller.
Asta, Christine, Jeanett og Gertrud
Da Asta Nielsen i sin tid brugte Hamlet til at fremvise sit talent, var det da heller ikke som hverken Gertrud eller Ophelia, men netop som titelfiguren. Hvis hun ville have rampelyset, måtte hun (ligesom Christine) spille Hamlet.
Hvordan Christine Albeck Børge, Patrick Baurichter og instruktøren Liv Helm skriver sig ud af den klemme, skal opleves i Gertrud svarer igen. Især med lidt forkundskaber til Shakespeare og lidt indsigt i skuespillerfaget er det skrigende morsomt. De interne jokes er nu gennemskuelige nok, hvis man hører godt efter, så alle kan være med.
I programmet får vi et lille indblik i Christines arbejde med at finde Gertruds stemme i sin dagbog, hvor hun betragter Patricks ”ubehag ved at skulle medvirke i noget, der underminerer din person, dit køn, dine brødre, dine venner og dine værdier. Og så er det meget fristende at sige ”velkommen i klubben”, og det ville også være den nemmeste løsning”. Hvilket er et pudsigt ekko af hendes søster Jeanett Albecks performance Ellers mange tak på Teater Republique.
Gertrud svarer igen har også sit bud på, hvor vi skal hen, så det ikke bare handler om den miskendte dronnings svar, men om, at hun – og andre kvindefigurer – får en egen stemme, som andre (mænd) kan svare på.
Andre dronninger
Den idé er så oplagt, at Husets Teater selvfølgelig ikke er de første. Den har også været brugt af Hamletscenen, som i 2015 lancerede monologen Dronning G. Her spillede Andrea Vagn Jensen en moderne forretningskvinde med styr på sit liv og et inderligt ønske om at lade fortiden være fortid:
Kunne hendes mutte teenagesøn dog ikke bare gøre det samme og få nogle sunde interesser som hende den søde Ophelia? Så Gertrud kunne få lov til at realisere sig selv og nyde livet som moden kvinde.
Men igen er spørgsmålet selvfølgelig, om hun ikke ”bare” kræver sin ret til at udfolde sig i en verden defineret af mænd.
Der skal gribes radikalt til værks for ikke at falde tilbage i de fortællemodeller, som vi kend
Vil du have succes som forretningskvinde, må du ikke være for feminin (så ”bruger” du sex for at opnå en fordel). Du risikerer på den anden side at blive anset for kold (”ukvindelig”), hvis du anlægger dig samme stil som mændene. Ja – tjek selv dresscode blandt kvindelige chefer.
Andre skuespillere
Hvis vi bliver i teatrets uvirkelige verden, så er den mandlige dominans fortsat op gennem århundrederne efter Shakespeares dramaer. De fleste og mest spændende roller på scenen – og på film – har været mandlige. Måske undtaget historiens love interest – altså den kvinde, som manden skal redde, vinde, forelske sig i.
Valget har stået mellem at spille ”Babe, District Attorney or Driving Miss Daisy” i drømmefabrikken i Hollywood (og andre steder). Selvfølgelig har kvinderollerne fået flere stillingsbetegnelser i takt med udviklingen i vores hverdag. Spørgsmålet er, i hvilket omfang fortællingens blik på både de kvindelige og de mandlige roller har ændret sig.
Der skal gribes radikalt til værks for ikke at falde tilbage i de fortællemodeller, som vi kender. Ellers genfortæller vi bare de samme historier med modsat fortegn (og eventuelt større variation i hudfarven).
Gertrud svarer igen – til sidst
Gertrud svarer igen handler derfor ikke bare om ”et kvindeligt perspektiv på Gertrud-figuren” (som det kunne hedde i en akademisk opgave). Det handler om, hvilke historier vi fortæller. Det handler om hele vores måde at fortælle historier på – og det er skuespillere selvfølgelig virkelig gode til at gøre, så det kommer ud over scenekanten.
Christine Albeck Børges ”svar” er en tirade, der er en Shakespeare værdig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
