LIGESTILLING // 8. MARTS – Hvis du er mand og arbejder som sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer – fag, hvor kvinder er markant overrepræsenterede – har du stadig langt større sandsynlighed for at blive leder end dine kvindelige kolleger. Og uligheden er faktisk blevet større de sidste 20 år. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Det er veldokumenteret, at i langt de fleste erhverv og organisationer har ledelsespositioner primært været forbeholdt mænd. Men har den samme ulighed i ledelse også gjort sig gældende i de velfærdsprofessioner, hvor kvinder har været og stadig er stærkt overrepræsenterede? Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie, der netop er udkommet i Tidsskrift for Arbejdsliv.
Konkret har forskerne indsamlet data fra Danmarks Statistik om de personer, der blev uddannet enten som sygeplejerske, socialrådgiver, folkeskolelærer eller pædagog i henholdsvis 1980, 1990, 2000 og 2010 – og fulgt deres karrierer 10 år frem. På den måde har de også kunnet følge ændringer i uligheden i perioden 1980-2020.
Uligheden bliver faktisk større og større i perioden 2010-2020
“Vi har gerne villet undersøge, om den kvindelige overrepræsentation i disse fag samt de ’feminine værdier’ såsom omsorg og pleje, som de traditionelt er blevet forbundet med, også betyder, at de giver bedre muligheder for, at kvinder kan besætte ledelsespositioner af forskellig art. Og det helt korte svar er nej,” siger lektor Jan Thorhauge Frederiksen, som har udført studiet sammen med ph.d.-studerende Simone Mejding Poulsen. Han uddyber:
“Mænd har haft – og har stadig – markant højere sandsynlighed for at få en lederstilling end deres kvindelige kollegaer. Det gælder alle fire professioner, der er med i vores analyse. Vi har beregnet oddsene for at blive leder inden for de fire fag efter henholdsvis 5 og 10 år, og den beregning viser, at mænds odds er størst efter 5 år – med sygeplejersker som eneste undtagelse. Det sker dog en mindre udjævning i uligheden efter 10 år, og det vil være interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan.”
Kvinder uddannet i 2000’erne har de dårligste odds
Et af de mere bemærkelsesværdige fund i undersøgelsen er, at uligheden i adgangen til ledelsesposter inden for velfærdsprofessionerne ikke følger den generelle samfundsudvikling, hvor uligheden aftager ganske langsomt.
Kvindelige velfærdsprofessionelle, som blev uddannet i 2010 har endnu dårligere odds for at blive ledere sammenlignet med de kvinder, som blev færdiguddannet i 1980. Og uligheden bliver faktisk større og større i perioden 2010-2020, fortæller Simone Mejding Poulsen.
En mulig forklaring kan være større strukturelle ændringer i indretningen af samfundet, mener Simone Mejding Poulsen:
“Der sker en del store ændringer i, hvordan det velfærdsprofessionelle arbejde organiseres i den periode, vi har undersøgt. Med implementeringen af new public management-tankerne i det offentlige op gennem 1990’erne og strukturreformen fra 2007 kommer der flere ledelseslag i skoler, daginstitutioner og den offentlige forvaltning, og de mange nye lederstillinger bliver åbenbart i meget høj grad besat af mænd. Det er vores hypotese, men det er ikke en sammenhæng, vi kan analysere ved hjælp af de data, vi har brugt i dette studie. Det vil være oplagt at se nærmere på new public management og strukturreformen i forhold til ulighed i kommende studier.”
Læs Jan Thorhauge Frederiksen og Simone Mejding Poulsens artikel ”Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne” om undersøgelsen i Tidskrift for Arbejdsliv.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistiks registre, som beskriver de nyuddannede velfærdsprofessionelle i årene 1980, 1990, 2000 og 2010 og følger deres karrierebaner 10 år frem.
Oplysningerne omfatter forældrenes uddannelse, erhverv, socioøkonomiske status, og indkomst samt data på den velfærdsprofessionelles ansættelse, beskæftigelse, og stillingskategori fra uddannelsestidspunktet og frem til 2020.
Forskerne har udvalgt professionerne socialrådgiver, pædagog, folkeskolelærer og sygeplejerske, fordi de er de fire klart største, og det giver de størst mulige populationer at analysere. Nedslagene med 10 års mellemrum gør det muligt at observere ændringer i uligheden over tid og dækker en tilstrækkelig lang periode til, at en ændring i ulighed burde kunne iagttages.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Københavns Universitet her. Se alle POV’s samarbejdsaftaler med andre medier her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
