EFTERKOMMERRAPPORTEN // KOMMENTAR – På et åbent samråd 19. februar erkendte undervisningsministeren, Merete Riisager, enkelte fejl i processen omkring rapporten om børn af efterkommere, men fastholdt den fejlagtige konklusion om, at integrationen er gået i stå. Dermed nåede striden om rapporten et foreløbigt punktum. Med en minister, der trods massiv kritik fra forskere og medier, forsøgte at bjerge de pointer, som en aktindsigt viser, var omhyggeligt planlagt i månederne op til offentliggørelsen.
De fejl Riisager (LA) erkendte, der var begået i processen, placerede hun i kategorien ”menneskelige fejl”, som signalerer, at det handlede om uoverlagte, hændelige uheld. Og hun anbragte entydigt ansvaret i embedsværket.
”Der er tale om helt almindelige menneskelige fejl, som naturligvis ikke er begået med forsæt eller for at vildlede nogen”, bedyrede ministeren under samrådet.
Det kan meget vel skyldes ”almindelige menneskelige fejl”, at to forskellige versioner af rapporten med forskellige tal, procenter, tabeller og figurer blev sendt til Danmarks Statistik og Berlingske samme dag, 11. december.
På én gang et retorisk røgslør, der skal dække over ministeriets fejl, og et forsøg på at forskyde en del af ansvaret til Berlingske
Til gengæld må det ministerielle forsøg på at sløre, nedtone og bagatellisere denne og andre fejl, placeres i et andet register, nemlig de alt for menneskelige fejl. Det kan ikke forklares som et hændeligt uheld, når ministerierne så længe som muligt fortiede over for Berlingske, at der var tilføjet flere siders forbehold, nuanceringer og nye begreber samt 17 nye figurer og tabeller i forhold til den rapport, avisen modtog seks dage før lanceringen 17. december.
Den 22. december måtte Berlingske berigtige og beklage deres artikler om efterkommerrapporten, da de efter en aktindsigt havde fået kendskab til den skarpe kritik fra Danmarks Statistik og de ændrede begreber og tilføjede forbehold. Ministeriet fortalte i den forbindelse så lidt som muligt – intet om de nye tal, procenter, figurer og tabeller – og det lidt, de fortalte, var forvrænget.
Man forklarede over for Berlingske og offentligheden, at ”nogle forbehold” var blevet ”skrevet tydeligere frem. Disse forbehold fremgik allerede af det rapportudkast, som Berlingske havde modtaget, og som Undervisningsministeriet gerne havde uddybet nærmere, hvis Berlingske havde efterspurgt dette”.
POV har sammenlignet de to udgaver af rapporten. Der var ikke tale om en tydeliggørelse af forbehold, men om en tilføjelse af forbehold. Der er en fundamental forskel. De centrale forbehold fremgik ikke af det udkast Berlingske modtog. Ministeriets forsikring om, at det gerne ville have uddybet forbeholdene nærmere, ”hvis Berlingske havde efterspurgt dette”, ligner på én gang et retorisk røgslør, der skal dække over ministeriets fejl og et forsøg på at forskyde en del af ansvaret til Berlingske.
Stålsatte fornægtelser og fastholdelse af fejl
I forlængelse af bekendelsen af de ”menneskelige fejl”, som angiveligt havde rødder i embedsværket, tegnede ministeren på samrådet et portræt af de dygtige, menneskelige embedsmænd og ministre:
”Vi har dygtige embedsfolk”, sagde hun, ”men de er jo ikke lavet af stål, og det er ministre heller ikke. Fejl sker, og det skal der rettes op på”.
Det er en udmærket erkendelse, at embedsmænd og ministre ikke er lavet af stål, men ministeren har desværre ikke draget konsekvensen af erkendelsen og forladt sin stålsatte insisteren på, at integrationen er gået i stå.
Planen for offentliggørelsen og listen over mulige pressehistorier tager form længe inden, at rapporten er opdateret med de nyeste tal, som resulterer i markante ændringer i 17 tabeller og figurer
Alternativets integrations- og undervisningsordfører, Carolina Magdalena Maier, konfronterede på samrådet ministeren med, at alle forskere på området samstemmende har sagt, at det er en forkert konklusion, at integrationen er gået i stå.
Maier betonede desuden, at Danmarks Statistik er kommet til den modsatte konklusion, nemlig, at der er fremgang fra generation til generation. Og så fremhævede hun, at regeringens eget Integrationsbarometer viser stigende kurver både for uddannelse og beskæftigelse de seneste år. Men ministeren holdt fast i sine konklusioner:
”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke finder en diskussion af metoder og begreber irrelevant, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle korrigere mine tilkendegivelser”.
Måske hænger vanskeligheden ved at korrigere tilkendegivelserne også sammen med, at ministeriets planlagte pressehistorier og politiske budskaber i forbindelse med rapporten var blevet fastlagt og finpudset længe i forvejen.
Pressestrategien støbes
POV har netop fået aktindsigt i dele af Undervisningsministeriets korrespondance om efterkommerrapporten. Det giver ikke adgang til selve maskinrummet, eftersom interne dokumenter er undtaget fra aktindsigt. Men en journaloversigt med titler og datoer på mails til og fra Undervisningsministeriet giver kighuller ind til processen. Her kan man se, at pressestrategien havde været ganske længe i støbeskeen.
Den 22. oktober, altså næsten to måneder før offentliggørelsen af rapporten, figurerer en mail med titlen: ”Mulige pressehistorier ifm. offentliggørelse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse”. Og to dage efter 24. oktober har de potentielle historier udmøntet sig i en mail med titlen: ”Liste over pressehistorier til M (ministeren, red.) (børn af efterkommere)”.
Vi håber, du kan slå historien stort op enten i weekenden eller tidligt i næste uge – pressesekretær fra UVM til Berlingske
I slutningen af oktober har der udkrystalliseret sig en foreløbig strategi for offentliggørelsen af rapporten – en mail fra 29. oktober har titlen: ”Plan for offentliggørelse af indvandrer-analyse”.
Det afgørende øjeblik, hvor rapporten skal overgå fra ministeriets skjulte processer til offentlighedens skarpe lys, er et tilbagevendende fikspunkt. ”Offentliggørelse af børn af efterkommere” optræder hyppigt i emnefeltet.
Kronologien er interessant. Den viser, at planen for offentliggørelsen og listen over mulige pressehistorier tager form længe inden, at rapporten er opdateret med de nyeste tal, som resulterer i markante ændringer i 17 tabeller og figurer. Og længe inden Danmarks Statistik d. 13. december leverede deres kritik af begreber, konklusioner og ”væsentlige metodiske fejlslutninger”.
Et tilbud til Berlingske
Mailstrømmen til og fra Presse- og Kommunikationssekretariatet tager gradvis til i november og december for at nå et kulminationspunkt i ugen op til offentliggørelsen.
Den 11. december kl. 16.20 sender en pressesekretær fra Undervisningsministeriet en mail til en journalist fra Berlingske: ”Emne: Klausuleret rapport + tilbud om interview med to ministre”.
”Hej (navn på journalist, red.). Her som aftalt tidligere en mail. Vedhæftet er en UVM-/UIM-analyse af børn af efterkommere (tredjegenerationsindvandrere) klausuleret og solo + et tilbud om dobbeltinterview med Merete Riisager og Inger Støjberg på fredag 8-8.45 i UVM. Vi håber, du kan slå historien stort op enten i weekenden eller tidligt i næste uge”.
Berlingske havde fungeret som loyal formidler eller megafon for ministeriernes budskaber
Derefter følger pressesekretariatets opsummering af det, de kalder ”en række opsigtsvækkende resultater”. Det bliver de ”resultater”, der kommer til at dominere Berlingskes dækning fra 16.-18. december. Mere eller mindre efter ministeriets prioriterede rækkefølge, med ministeriets centrale fejlslutninger og med den misvisende brug af generationsbegrebet i en vigtig “formidlingsmæssig” rolle.
Brevet afsluttes: ”Giv mig gerne en melding allerede i dag eller asap i morgen, hvis i mod forventning ikke skulle være interesserede :-)”.
Berlingske som megafon
Berlingske var interesseret. Ministeriets instruktive beskrivelse af de ”opsigtvækkende resultater”, og det planlagte dobbeltinterview giver tilbuddet til Berlingske mindelser om et af de opgaveark, man kender fra folkeskolen, hvor de væsentlige dele af teksten er skrevet på forhånd og eleven blot skal udfylde de tomme pladser – efter lærerens anvisninger.
Berlingske fulgte anvisningerne og slog i overensstemmelse med ministeriets ønske historien stort op søndag i netudgaven og mandag i papirudgaven. Forsiderubrik, lederartikel med ubetinget opbakning til ministrene og dobbeltopslag med pointerne fra UVM’s pressesekretariat iblandet politiske udsagn fra ministrene – uden kritiske spørgsmål.
Hr. Pelle Dragsted må da kunne se, at når vi her i landet har indvandrere, der i tredje generation klarer sig dårligere i skolen end anden generation gjorde, så er der da noget rivravruskende galt – Kenneth Kristensen Berth
Halvanden time efter Berlingskes publicering af den første artikel på nettet indløber en mail til Berlingske fra Undervisningsministeriets pressechef: ”Jeg synes, I er sluppet godt fra artiklerne”.
På dette stadie i processen kørte alt efter drejebogen. Berlingske havde fungeret som loyal formidler eller megafon for ministeriernes budskaber. Journalisterne havde dygtigt udfyldt de tomme felter.
Ammunition i udlændingedebatten
Et ord, der optrådte hyppigt i undervisningsministerens svar ved samrådet tirsdag, var ”fortvivlende”. Kernen i den ministerielle fortvivlelse var en forestilling om, at Alternativet, som havde indkaldt til samrådet, fornægtede virkelighedens integrationsudfordringer og brugte metodediskussioner til at flygte fra reelle problemer. Indenfor retorikken kaldes det trick en stråmand eller med Piet Heins ord: ”at dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå”.
Samtidig etablerede ministeren en falsk modsætning mellem de virkelighedsfjerne metodefetichister overfor den virkelighedsnære pragmatiske minister:
”Selvfølgelig kan vi diskutere metoden”, sagde ministeren, ”men det bringer os jo ingen steder hen og at påstå, at det ligesom opløser konklusionerne, det synes jeg simpelthen er fortvivlende”.
Er det sådan, sagen om børn af efterkommere ender? Ikke med et ministerielt brag, men med en klynken.
Efter to måneders massiv kritik er ministrenes fejlagtige konklusioner endnu levedygtige og kan skærpes, tilspidses og misbruges som ammunition i den ophedede udlændingedebat
En forstemmende efterklang står tilbage: af en undervisningsminister, der fornægter, at der er en sammenhæng mellem ”væsentlige metodiske fejlslutninger” og fejlagtige konklusioner. En minister, der stålsat fastholder en forkert konklusion om, at integrationen er gået i stå.
Men den mest forstemmende lære af forløbet er måske den, at undervisningsministeren og integrationsministeren må have betragtet det som politisk profitabelt at tegne et håbløst og fastfrosset billede af integrationen, selvom forskere, Danmarks Statistik og regeringens eget integrationsbarometer peger i en mere positiv retning.
Sandsynligvis fordi det passede vældig godt ind i regeringens overordnede politik på udlændingeområdet.
To dage efter samrådet gik bølgerne højt i folketingssalen. Paradigmeskiftet fra integration til hjemsendelse skulle debatteres, retfærdiggøres og vedtages. Kenneth Kristensen Berth fra DF tog ordet og rettede en appel til Enhedslistens Pelle Dragsted:
“Hr. Pelle Dragsted må da kunne se, at når vi her i landet har indvandrere, der i tredje generation klarer sig dårligere i skolen end anden generation gjorde, så er der da noget rivravruskende galt. Og er konklusionen så ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande, den kan ikke lade sig gøre”.
Efter to måneders massiv kritik er ministrenes fejlagtige konklusioner endnu levedygtige og kan skærpes, tilspidses og misbruges som ammunition i den ophedede udlændingedebat.
POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272
Topfoto: Ft.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
