FLEKSJOBLOV // KOMMENTAR – I et lovudkast om ændring af lov om social pension og flere andre love lægger regeringen op til at afskaffe overenskomstsikring af lønnen for fleksjobbere, der arbejder på arbejdspladser uden overenskomst. Lisbeth Riisager Henriksen har læst lovudkastet og lovbemærkningerne og analyseret sig igennem, hvad hun ser som et røgslør i beskæftigelsesministerens § 20-svar. Der er tale om en klar forringelse, siger hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
SVM-regeringen lægger i sit lovprogram for folketingsåret 2023/2024 op til at fjerne overenskomstsikringen af lønnen for fleksjobbere, der arbejder på arbejdspladser uden overenskomst.
Det fremgår af et udkast til et nyt lovforslag om ændring af lov om social pension og flere andre love.
Efter den nugældende Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 122, stk. 4 fastsætter man løn og øvrige arbejdsvilkår på områder, der ikke er dækket af overenskomst, efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i denne.
Regeringen ønsker med lovforslaget at give arbejdsgivere meget videre rammer for selv at fastsætte fleksjobberes lønvilkår end dem, som dommen fra Arbejdsretten betød – og vi ved jo nok, at det er arbejdsgiveren, der vil drage størst fordel af denne ”frihed”
I lovforslaget står der, at der i § 122, stk. 4, skal tilføjes sætningen: ”Parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.”
Der har været høring af lovforslaget i september måned, og det er sket uden mediebevågenhed. Så lovforslaget er kommet som en tyv om natten.
Luftige lovbemærkninger
I lovbemærkningerne fastslår regeringen, at den ønsker at fastholde de oprindelige intentioner med Mette Frederiksens fleksjobreform fra 2012. Disse var dels at åbne arbejdsmarkedet for personer med betydelig funktionsnedsættelse, dels at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale en højere løn for at ansætte de nye fleksjobbere, end arbejdsgiverne selv mener, de er værd – forudsætningen for, at der overhovedet kan oprettes fleksjob.
Derfor, siger regeringen, ønskede parterne bag fleksjobreformen at give arbejdsgivere en betydelig margen for selv at bestemme fleksjobberes lønninger i aftale med de ansatte, hvis der ikke er overenskomst med en arbejdsplads.
Den ret er meget dårligt afgrænset i lovgivningen og beskrives i de nye lovbemærkninger i så luftige termer som arbejde, ”hvor overenskomsten ikke regulerer eller ikke er egnet til at regulere løn og arbejdstid”, og ”i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet” (side 10).
Hvad betyder dét – og hvem skal definere det?
Lovbemærkningerne fastslår: ”Det var således ikke intentionen med bestemmelsen, at parterne nødvendigvis skulle følge alle områder i den sammenlignelige overenskomst. Parterne skulle således have mulighed for at aftale fravigelser fra overenskomsten. Sådanne fravigelser kunne også gælde andre vilkår end løn og arbejdstid.”
Det nye lovforslags tilføjelser omkring aftalefrihed for overenskomstmæssig løn bliver i lovbemærkningerne begrundet med en ny dom fra Arbejdsretten fra Vestre Landsret 23. marts 2023 (i sag BS 15264/2021-VLR).
Regeringen bryder sig ikke om den retstilstand, som den nye dom fra Arbejdsretten har defineret … så det nye lovforslag vil give arbejdsgivere meget videre rammer for selv at fastsætte fleksjobberes lønvilkår end dem, som dommen fra Arbejdsretten betød
Sagen handlede om to fleksjobbere på virksomheden Jewa Skive, hvor der ikke var nogen overenskomstdækning. De ansatte fik i årevis mindre i løn og pension end deres kolleger, som udførte et tilsvarende arbejde. Dommen forpligtede arbejdsgiver og fremtidige arbejdsgivere til at give fleksjobansatte på områder, der ikke er dækket af overenskomst, de løn- og arbejdsvilkår, som følger af den relevante sammenlignelige overenskomst på området.
Regeringen bryder sig ikke om den retstilstand, som den nye dom fra Arbejdsretten har defineret. Det fremgår af lovbemærkningerne, hvor det hedder:
”Det vurderes, at landsretsdommen potentielt kan medføre, at der bliver oprettet færre fleksjob på virksomheder, som ikke er dækket af overenskomst, da fleksjobansatte i mange tilfælde vil skulle have særlige arbejdsvilkår, som adskiller sig fra de arbejdsvilkår, som gælder for de øvrige ansatte på samme virksomhed og arbejdsområde.”
“Dette vil endvidere kunne indebære en administrativ byrde for arbejdsgiveren. På den baggrund foreslås det at ændre loven, således at det sikres, at den fleksjobansatte og arbejdsgiveren har frihed til at aftale fravigelser fra den relevante sammenlignelige overenskomst på området.”
Lovforslaget gavner kun arbejdsgiveren
Regeringen ønsker med lovforslaget at give arbejdsgivere meget videre rammer for selv at fastsætte fleksjobberes lønvilkår end dem, som dommen fra Arbejdsretten betød – og vi ved jo nok, at det er arbejdsgiveren, der vil drage størst fordel af denne ”frihed”.
Den umiddelbare mening er ikke altid meningen. Derfor er man nødt til at lege djævelens advokat for at forstå, hvad der rent faktisk er på spil
Endog noteres det et sted i lovbemærkningerne, at lovforslaget vil gøre det muligt for arbejdsgivere at fravige overenskomsterne uden af begrunde, hvorfor de gør det.
Ud fra lovbemærkningerne at dømme er regeringen fuldt bevidst om, at den derved øger risikoen for løndumping i vanlig forstand af begrebet. Det formulerer den på en bagvendt måde. Dels argumenterer regeringen for, at arbejdsgivere skal tage hensyn til blandt andet Forskelsbehandlingsloven, der ”… forpligter arbejdsgivere til at yde lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.”
Dels italesætter den selv risikoen for, at dette ikke sker, ved i lovbemærkningerne direkte at afvise denne risiko: ”Den foreslåede ændring vil derfor ikke medføre, at personer, som skal ansættes i fleksjob i virksomheder uden overenskomst på området, vil kunne ansættes på ringere vilkår end de øvrige ansatte i virksomheden på samme arbejdsområde.”
Handicaporganisationer og fagforeninger advarer om løndumping
Den 5. oktober refererede Fagbladet 3F i en nyhedsartikel en advarsel fra 3F, HK, FOA, BUPL og Danske Handicaporganisationer om, at den her omtalte del af det nye lovforslag vil betyde statsunderstøttet løndumping.
Samme dag blev lovforslaget omtalt kritisk i tre indslag i P1 Morgen. I et af indslagene afviste beskæftigelsesordfører Jens Joel (S), at regeringen havde til hensigt at løndumpe fleksjobbere. Men han kunne ikke svare klart på studieværtens spørgsmål om, hvorfor regeringen så har stillet denne del af lovforslaget.
Efterfølgende har de nævnte fagforeninger og organisationer haft et fælles debatindlæg om emnet i Avisen Danmark, jeg har skrevet om det i POV International, ligesom NB Beskæftigelse og A4 Beskæftigelse også har beskrevet sagen. Mens de store gamle printmedier har glimret ved deres fravær.
Men kan der overhovedet være tvivl om, at regeringens lovforslag indebærer løndumping, når det både står i lovforslaget og indirekte i lovbemærkningerne?
Enhedslistens § 20-spørgsmål og beskæftigelsesministerens svar
I forlængelse af disse advarsler stillede politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) 6. oktober et såkaldt § 20-spørgsmål – spørgsmål nr. S 56 – om lovforslaget til beskæftigelsesministeren. Det lød sådan:
”Mener ministeren, at det sikrer værdige og sikre fleksjob for sårbare borgere at afskaffe kravet om, at fleksjobansættelser skal være på overenskomstmæssig løn, som ministeren planlægger at fremsætte lovforslag om, jf. lovprogrammet?”
Jeg har lyttet opmærksomt til og analyseret ministerens svar. Hun excellerer ligesom sine forgængere i kunsten at sige flere ting på én gang, snakke sort og forføre pressen
Det spørgsmål skulle beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen besvare i Folketingssalen 11. oktober under punkt 1.10 (lyt med fra ca. minuttal 54:21 til 01:00:20 i videoen fra Folketingets TV).
Jeg har lyttet opmærksomt til og analyseret ministerens svar. Hun excellerer ligesom sine forgængere i kunsten at sige flere ting på én gang, snakke sort og forføre pressen. Den umiddelbare mening er ikke altid meningen. Derfor er man nødt til at lege djævelens advokat for at forstå, hvad der rent faktisk er på spil.
Første svar om fleksjob og løndumping
Ane Halsboe tilkendegav i sin første besvarelse, at når Pelle Dragsted forstod lovforslaget som en tilladelse til løndumping, så var der tale om en ”misforståelse”. Hun ”vil understrege, at regeringen ikke ønsker, at fleksjobbere skal udsættes for løndumping”.
Ministeren forklarer videre i lighed med lovbemærkningerne, at lovudkastet er en reaktion på ovennævnte dom fra Arbejdsretten. Men hun afslørede derudover, at protokollatet mellem CO Industri og Dansk Industri i efteråret 2012 om lønvilkårene i fleksjob spiller en afgørende rolle for, at SVM-regeringen har stillet lovforslaget.
Det var den aftale, som efterfølgende blev ophøjet til lov i 2012-loven om førtidspension og fleksjob; en aftale om, at fleksjobbere efter den nye lovgivning som nogle af de eneste på arbejdsmarkedet skulle aflønnes ”for det udførte arbejde” modregnet en ydelse fra kommunen for den resterende tid.
Reformen førte til statsautoriseret løndumping af nye fleksjobbere på grund af deres handicap.
Det centrale i hendes argumentation er, at SVM-regeringen ønsker at ”være tro mod” det, ministeren karakteriserer som en ”fælles forståelse” mellem arbejdsmarkedets parter og den daværende SRSF- regering. Det centrale er at forstå, hvad hun mener, denne ”forståelse” gik ud på. Men ellers leverer hun mest sort snak.
Nye spørgsmål og uddybende svar
Pelle Dragsted gjorde i nye spørgsmål ministeren opmærksom på, at han stadig ikke forstod, hvorfor regeringen har fremsat et lovforslag, som har den modsatte konsekvens end det, den siger, det har:
”Lovforslaget er jo meget klart: Det indebærer jo, at der ikke længere stilles krav om overenskomstmæssig løn for fleksjobbere på de arbejdspladser, hvor der ikke er overenskomst,” lød det. Og videre spurgte han: “Er dét regeringens holdning, eller er det regeringens holdning, at arbejdsgivere også fremover skal betale en overenskomstmæssig løn for fleksjobbere også på arbejdspladser, hvor der i øvrigt ikke er overenskomst?”
Ministeren kan stadig nå at fortryde og trække forringelsen tilbage – hvis hun da vil det og kan få lov til det af sin statsminister og den øvrige regering. Det appellerer jeg til hende om at gøre!
Ane Halsboe-Jørgensen fortsatte sit opvisningsstykke i sort snak. Selvom hun i første del af sin besvarelse havde sagt, ”at regeringen ikke ønsker, at fleksjobbere skal udsættes for løndumping”, gav hun ikke Dragsted nogen garanti for, at regeringen vil tage forslaget om løndumping af bordet.
Der var heller ikke et ord om, hvorvidt hun mente, at lovudkastets ændringer vil ”sikre værdige og sikre fleksjob for sårbare borgere.”
Bag røgsløret – ministeren kan stadig nå at fortryde
Efter at jeg har analyseret mig igennem beskæftigelsesministerens røgslør og tågesnak, kan jeg sige én ting med sikkerhed: Regeringens mening med denne del af lovforslaget er at annullere den retspraksis, som følger af Arbejdsrettens nylige dom på området.
Deres hovedargument er, at de mener, det er i overensstemmelse med reformens oprindelige intentioner. Disse må altså have været endnu mere ondsindede end den forvaltning af loven, som vi allerede har set igennem de seneste 11 år. Det kunne Ane Halsboe-Jørgensen alligevel ikke tale sig fra, selvom hun dygtigt efterlignede Frederiksen i kunsten at tale sort.
Men hun kan stadig nå at fortryde og trække forringelsen tilbage – hvis hun da vil det og kan få lov til det af sin statsminister og den øvrige regering. Det appellerer jeg til hende om at gøre!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
