TEATER // ANMELDELSE – Hvis du er gået og har prøvet at blive gået på kærlighedens vej, vil du genkende meget her. Hvis du har forældre, vil du genkende meget her. Hvis du har humoristisk sans, vil du forhåbentlig se det komiske i det hele. Det gør Min mor siger i hvert fald.
Hvis vi ikke har opdaget det før, så gør vi det, når vores far eller mor stirrer os i møde i spejlet hver morgen.
Det kan godt være, at jeg-fortælleren i Min mor siger har fået for meget opmærksomhed, fordi hun var enebarn, og derfor har svært ved parforholdets kompromisser. Det kan også være, at det har noget at gøre med, at hendes forældre blev skilt, så hun aldrig har haft rollemodeller for et stabilt parforhold.
Det ovenstående er mere eller mindre ordvekslingen mellem hende og hendes mor. Den dramatiske, selviscenesættende, velformulerede, grænseoverskridende mor. Den mor, der mener, at hun da må have tid til at besøge hende i sommerhuset, nu hvor hun er gået fra kæresten.
At gå eller blive gået
Men det er så lige det. Det er kæresten, der har slået op.
Fortælleren er slet ikke færdig og kan ikke komme overens med bruddet. Midlertidigt ender hun hjemme hos sin præstefar og hans nye kone, mens moderen inviterer i sommerhus og prøver at involvere hende i planlægningen af sin 60-års fødselsdag.
Derudover er der veninden Mulle, som er supersolidarisk. Både når det drejer sig om at vinde kæresten tilbage, og når de bare skal drikke sig i hegnet. Lige lidt hjælper det dog.
Midt i sorgbearbejdelsen begynder forestillingens jeg – spillet af Sofie Torp, der indtog samme rolle i filmatiseringen af Meter i sekundet – at finde sig selv. Som hun spejler sig i kæresten, i sin far og – med stort udråbstegn – i sin mor.
Min mor siger – the Musical
Uanset om du har stiftet bekendtskab med forfatter Stine Pilgaard gennem hendes digte og romaner eller først er kommet med på vognen med netop Meter i sekundet som film, vil du kunne værdsætte hendes leg med ordene. Som når hovedpersonen gysende kommenterer sin fars medfølende råd med et ”Trine Bryld er flyttet ind i min far”.
Stine Pilgaards skarpe vendinger og sans for komiske optrin er velegnet stof til dramatisering.
Ikke at det nødvendigvis er nemt. Min mor siger er meget tro mod hendes sprogtone. Regibemærkninger i tredjeperson er taget med, selv om de også spilles. Egentlige replikker deles nogle gange mellem flere skuespillere/personer, så man bliver i tvivl om, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver tænkt.
Andet igen er blevet formateret til særdeles velklingende sange. Hvor absurd indholdet i hver af dem måtte være, fungerer de og det faktisk som næsten-musical.
Laurits Emanuel, der mest optræder som far, har skrevet musik og akkompagnerer på både keyboard og guitar.
Du kan godt tillade dig at se scenen som hjernens koralrev, hvor erindring, hormoner og familiemønstre svømmer rundt mellem hinanden
Som i enhver god musical kvitterer publikum med klapsalver efter hvert nummer. Selv når Sofie, Laurits og Nina Rask tager lidt pis på genren (og på sig selv).
Det helt store show
Efter at Aveny-T’s huskunstner-trio, Nina Rask, Signe Hørmann Sørensen og Sofie Torp mest har slået deres folder på foyer-scenen, er de med Min mor siger rykket ind på teatrets store scene. Scenografi og kostumer understreger, at handlingen for en stor dels vedkommende udspiller sig i fortællerens hoved.
Det er et gennemgående tema, at det handler om det, vi husker – både om vores parforhold og vores opvækst. Hvilket er noget helt andet end det, der skete.
Det foregår alt sammen i hippocampus i vores hjerne. Det betyder søhest. Så du kan godt tillade dig at se scenen som hjernens koralrev, hvor erindring, hormoner og familiemønstre svømmer rundt mellem hinanden.
Præcis som det er i hver vores hjerner. Men inden vi forfalder til humanistisk psykologisering eller terapeutisk godtkøbsfilosofi, kan vi være sikre på, at få en svirpende Stine Pilgaard oneliner.
Så selv om der er hjerte-smerte og familiedrama, er det også latterkrampefremkaldende: ”Alle humanister hader mennesker, de kan bare godt lide ideen”.
Meget mere Stine Pilgaard
Min mor siger bygger videre på kunstnerkollektivet MOR’s opsætning fra 2016. Det er så også Sofie Torp, Laurits Emanuel og instruktør Signe Hørmann Sørensen. På Aveny-T træder Nina Rask ind i stedet for Gitte Lorentzen.
Hemmeligheden ved al god humor er, at vi kan se os selv i den
Stine Pilgaard lagde i øvrigt også digte til Sort Samvittigheds I et forhold og som nævnt forlægget til filmen Meter i sekundet. Til næste sæson debuterer hun som original dramatiker på Nørrebro Teater. Siden Min mor siger, der udkom i 2012, har hun dermed erobret er sikker plads som dansk humorist til tiden.
Det er morsomt skrevet. Det kan spilles morsomt både på scene og på film. Hemmeligheden ved al god humor er, at vi kan se os selv i den. Det gælder midt i hjertesorgen. Det gælder i forholdet til vores forældre – og til vores børn for den sags skyld.
Min mor siger skal nok finde sig et stort publikum på Aveny-T. Det fortjener den.
Du kan finde nyt om teater og anden kultur hver uge på Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her