TEATER // ANMELDELSE – DAMP-hjerte lever op til Aveny-T’s ambition om at være ungt teater. Efter at have spillet for fulde huse med SKAM lukker teatret den unge digter Sofie Diemer ind på scenen – bogstavelig talt, for det er i vid udstrækning tænkt ind, at forestillingen kunne bruge samme scenografi som netop SKAM. Og uden at gå ind på den forestillings fortræffeligheder; DAMP-hjerte trumfer den som original dramatik skrevet lige ud af og ind i unge hjerter. POV’s Steen Blendstrup er begejstret.
En hånd stikker frem under dynen og famler efter noget. Telefonen. Livlinen, som forbinder bloggeren DAMP-hjerte med de følgere, som hun ikke kender og ikke har mødt … men som hun ved, er derude, for de kommenterer og spørger bekymret, når hun ikke lægger sit liv frem til beskuelse.
Nye følgere kan begynde her
Og efter nogle dages tavshed lægger hun nu sit livs længste blog ud, og vi på stolerækkerne kan – ligesom hendes følgere – få indblik i, hvad der har afholdt hende fra at opdatere sit digitale liv i de dage.
Dramatiseringen af Sofie Diemers tekst fungerer fantastisk. Hovedpersonen, Nanna, er splittet i et fortællende jeg og et agerende jeg, der spiller de begivenheder, som fortælleren beretter om. Og nogle gange går de i dialog om, hvad hun skulle have gjort, om hun virkelig gjorde eller tænkte sådan, og om man virkelig kan Google sig til, hvordan man slår op …
Anna Bruus Christensen og Laura Skjoldborg, som selv først afslutter deres uddannelse fra Scenekunstskolen senere i år er et genialt match som Nannas to identiteter. Dels er de troværdige som en ung kvinde et sted mellem studentereksamen og retning i livet, dels ligner de hinanden så meget, at man kan være i tvivl om, hvem der er hvem.
DAMP-hjerte – en selfie af den digitale generation
Det er tæt på, det er personligt, det er rørende, det er forrygende morsomt. Det er dramatik, som har rødder lige her og nu. Referencen til Løvernes konge rammer plet hos lige netop den generation, der er vokset op med den på video/DVD. Næste generation vil have set andre film og have andre referencer.
Og selfien af den generation?
Den er både selvforherligende og selvudstillende. Den kan aldrig være objektiv, den vil altid være et filter eller en maske
Min ledsager – som lige er et par år ældre end den angivne målgruppe 14-25 år – bekræfter, at forvirringen, selvværdsproblemerne, følelserne, impulserne, usikkerheden og drømmene er ramt helt plet. Og tilføjer: ”Jeg får lyst til at sige til hende, at det nok skal blive godt igen”.
Handling og konsekvens
For historien i DAMP-hjerte er en tour-de-force i handlinger, hvor Nanna ikke har gennemtænkt konsekvenserne.
For bare at nævne tre, som alle har et y-kromosom til fælles: At slæbe drengevennen med hjem fra en aften i byen og knalde med ham. At date ”de rige fyre”, som er væsentligt ældre, og som ikke er specielt fintfølende over for grænser. Og ikke mindst at blive håbløst forelsket i en gift mand, Mark.
Alle tre spilles af Morten Vang Simonsen – og det vil være synd at sige, at det er sympatiske portrætter. Både ”den rige fyr” og Mark er dybest set nogle røvhuller. Hvilket kun giver pigen mulighed for at være et røvhul overfor drengevennen.
Selvforherligende og selvudstillende
DAMP-hjerte er skrevet til online-generationen. Bloggen er en passende ramme for fortællingen. Den er både selvforherligende og selvudstillende. Den kan aldrig være objektiv, den vil altid være et filter eller en maske.
Det er et gennemgående tema, at der er forskel på, hvem vi fremstiller os at være, og hvem vi i virkeligheden er. Nanna fremstiller sig gerne som mere, end hun er. Og undrer sig over, at mændene ikke gennemskuer hende. På den anden side gennemskuer hun jo heller ikke mændene.
Der er løgne, vi tror på, fordi de passer ind i vores verdensbillede.
De kan måske endda tage deres forældre med (hvis de ikke er bange for at afsløre for meget om sig selv og deres livsstil)
Så er det godt, at Nanna kan sige sandheden under anonymiteten i sit hashtag #damphjerte.
Et generationsportræt for alle generationer
I informationsstormen på alle mulige platforme kan en forestilling som DAMP-hjerte være let at overse for lige netop sin målgruppe – den spiller kun til 9. februar – men for at låne et udtryk fra en mere bedaget årgang: Be there or be a square.
Det kan godt være, at det er en forestilling den unge generation kan tage hinanden i hånden og gå ind at se. De kan måske endda tage deres forældre med (hvis de ikke er bange for at afsløre for meget om sig selv og deres livsstil). Men forældregenerationen kan også sagtens tage deres (store) børn med.
DAMP-hjerte er simpelthen godt teater. Vittigt, velspillet og vedkommende. Det skal være Aveny-T tilgivet at ride på tv-populariteten fra SKAM, når teatret samtidig giver plads til originalt teater af en kvalitet som DAMP-hjerte. Den får fem dampende hjerter med herfra.
Holder af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.
DAMP-hjerte spiller på Aveny-T til 9. februar
Instruktør: Amanda Linnea Ginman
Dramatiker: Sofie Diemer
Med: Anna Bruus Christensen, Laura Skjoldborg, Morten Vang Simonsen
Fotos: Zuhal Kocan
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
