LIV&MENNESKER // KLUMME – Vi kommer fra alle samfunds- og verdenshjørner i mit arbejde – taxibranchen. Halvstuderede røvere, der aldrig blev færdige på en af de højere læreanstalter. Gamle mænd, der blev udfasede i IT- og mediebranchen. Folk, der blev klemt i den kyniske konkurrence af yngre nørder, der drømmer om at score kassen på noget ”Newbizz”, der endnu er større i deres drømme end i virkeligheden. Folk fra underholdningsbranchen, kokke, tjenere, musikere og en enkelt skuespiller, er jeg stødt på. Folk fra den rødeste venstrefløj – og masser af folk fra den del af den politiske skala, der synes, at Ali og Muhammed aldrig burde være kommet herop. De er til gengæld trådt ind i en virkelighed med masser af Hassan’er, som udmærket kan være deres gode venner.
Og ja, du er – i hvert fald i hovedstaden – tæt på at være en etnisk minoritet i taxiuniverset, hvis du som jeg stammer fra den nordiske og nordeuropæiske kultur. Jeg skulle arbejdsmæssigt ud af den professionelt humanistiske middelklasse, før jeg for alvor kom tættere på græske jøder, arabisk-aramæiske kristne, hinduer, sikher, buddhister og iranske ateister.
For det her er det levende liv, og nu kan jeg som mellemrød humanist bekræfte, at også en arabisk muslim kan være et mandschauvinistisk røvhul!
Det er virkeligt noget kulturelt rod – og det er grundlæggende fedt. Verden i alle farver. Det fjerner de stereotype modsætninger mellem folkeslagene – og det modsatte: Du er frisat til at sige noget upassende, fordi du lever i det liv, de andre taler om. For det her er det levende liv, og nu kan jeg som mellemrød humanist bekræfte, at også en arabisk muslim kan være et mandschauvinistisk røvhul!
Men på ét punkt er taxibranchen en ubetinget, totalt stereotyp ghetto: – En ghetto af mænd!
Jeg har aldrig arbejdet i en så entydigt maskulin branche. Formentlig overgås denne af muligheden for mandlige jordemødre og kvindelige medlemmer af frømandskorpset. Men det er i den ende af ligestillingen, vi ligger.
På kundesiden er jeg for længst blevet belært om ændringerne på det øvrige arbejdsmarked. Masser af kvindelige soldater og officerer, har jeg kørt med. Kvinder i toppen af de store koncerner – og mange med ambitioner om at komme derop. Jeg kørte inden corona med piloter og kabinepersonale fra et nordisk ejet flyselskab med hjemsted i Irland. Flere og flere kvindelige piloter, der rekrutteres i både det tidligere Østeuropa – og Sydeuropa, hvor kønsrollerne siges at være stivere.
Men i taxilivet?
Empirisk vurderet – altså uden dokumenterende statistik. men sådan som jeg ser verden, står det måske LIDT bedre til med ligestillingen i provinsen, hvor jeg af og til og som kunde har kørt med kvindelige chauffører. En befrielse.
Og den kønslige frigørelse går en anden vej: Gennem højere uddannelser til kvinderne
Jeg har svært ved at tro på, at forholdene vi ændre sig efter corona og i branchens måske værste krise nogensinde. Hvorfor skulle stadig bedre uddannede kvinder dog frivilligt søge ind i arbejdsmarkedets dårligste lønforhold? Og hvorfor skulle den unge studerende kvinde dog beflitte sig med weekend- og natarbejde i en mandeverden, når lønnen er væsentlig bedre andetsteds?
I de etniske miljøer, som udgør en stor del af rekrutteringen i dag – også mere religiøst konservative miljøer – er udearbejde for kvinder blandt så mange mænd ikke attraktivt. Og den kønslige frigørelse går en anden vej: Gennem højere uddannelser til kvinderne.
Og hvordan er det så at være handyr blandt stort set ikke andet end – andre handyr?
Alle ved, at jeg elsker det her job. Men hvad angår netop den manglende diversitet, køn og ligestilling er det kort fortalt: Røvsygt! Akavet, kunne man også sige. Jeg glemmer f.eks. aldrig, da der på min første taxi-arbejdsplads, et vognmandsfællesskab med vel omkring 100 chauffører – pludselig en dag skete noget eksotisk i døren ind til mandskabsstuen.
Jeg stødte sammen med andre ind i min nye kollega – en kvinde. Hun var blevet ledig i et håndværkerjob, så hun ville prøve noget nyt. På et splitsekund skiftede vi fra den lidt rå (… og til tider primitive …) omgangstone. Og så blev hun ellers i dagevis mødt af mænd, der ikke var sig selv og i øvrigt genneminterviewede hende om bevæggrunde for at flytte ind i hanløve-buret. Det VAR høfligt. Hun BLEV ikke udsat for fnisen eller klamme bemærkninger. Selv synes jeg det var SÅ fedt at genopleve et arbejdsmiljø med begge køn.
Det varede i mindre end en uge. Så faldt hun tilbage i det vante spor – og slap for en oplevelse i kronisk nysgerrighed, der nok mest mindede om fremvisningen af ”negerbørn” på koloniudstillingen i Tivoli i begyndelsen af 1900-tallet.
– – – –
Jeg tænker sgu ikke så meget over det, sagde min kunde, der skulle hjem fra en forsigtig corona-visit hos moren i den anden ende af byen.
“Det er en mandearbejdsplads. Jeg har mest mandlige kolleger. Men de kan sgu være lige så tøseagtige som kvinder”
Hun er sidst i tyverne – og lokofører i et S-tog med en drøm om en dag at komme ud på de skinner, der fører længere væk. Loko- altså ikke togfører, som det ofte misforstås. Togføreren tager sig af passagererne. Lokoføreren kører lokomotivet. Men i et S-tog er der udover kontrollørerne af og til – blot én, der styrer toget.
Også lokomotivførerne kommer fra alle mulige miljøer. For år siden var de ofte fagligt uddannede som smede eller elektrikere. I dag nappes de mere og mere fra de tekniske gymnasiale uddannelse (HTX). Selv om der også her findes folk som tidligere var ingeniører, langtidsstuderende – ja, sågar en tandlæge, er jeg stødt på som kunde hjem fra den sene vagt.
Men meget få kvinder, selv om der ER ved at komme hul på boblen.
– Jeg tænker sgu ikke så meget over det, hvis jeg skal være helt ærlig. Mine overvejelser gik ikke på køn og ligestilling – men mere på at få et godt og fast arbejde, hvor jeg ikke som grafisk designer (det var hun på vej til i en periode) hele tiden skulle fokusere på min fremtid og konkurrencen. Jeg er mere til systemer og tryghed.
– Og ja. Det er en mandearbejdsplads. Jeg har mest mandlige kolleger. Men de kan sgu være lige så tøseagtige som kvinder – som mig.
… Siger hun smågrinende, mens vi sludrer foran taxien under vattotter af våd sne.
Hjem til manden, der snart skal på nattevagt.
Han er lokomotivfører.
LÆS ALLE TAXAMANDENS KLUMMER HER
Topfoto og indsat foto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
