POV PÅ SPIDSEN // KLUMME – Det er en vigtig del af frihedens anatomi at tage et opgør med tingenes tilstand og stilstand, og opgøret med tidsåndens autoriteter – både de selvudnævnte og de folkevalgte – var en af de vigtigste humanistiske dele af ungdomsoprøret.
Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
”Arh, nu lyder du sgu som én fra hippietiden – 60’erne eller 70’erne …”
Han kiggede drillende på mig, den dygtige og kendte politiske kommentator i tv-studiet, hvor jeg for en håndfuld år siden var hidkaldt i min dobbeltrolle som journalist og lønarbejder på laveste niveau, taxichauffør. Emnet var noget med fædreorlov.
Jeg husker ordvekslingen, fordi mit svar kom hurtigt ud af min mund uden de store overvejelser: ”God pointe. Jeg arbejder benhårdt på at få de to årtier igen.”
Jeg er en af verdens lykkelige morfædre og ramt af det modne menneskes blanding af melankoli og kærlighed til livet. Og nu må det være okay at gøre status over de år, jeg selv var med til at præge, stående midt i de nye politiske vindretninger. Fire børnebørn er det blevet til i min sammenbragte familie, og yngstedatteren er på vej med Lille My, nr. 5 i storfamilien og nr. 3 i arvefølgen.
Hvad kan vi bruge 68-tænkningen til i disse tider med anstændighedens sammenbrud?
Jeg har med tiden udviklet en udpræget politisk pessimisme, men forsøger en alternativ behandling via kærlighedsfronten og den nye generation, selv om også de alleryngste kan være nådesløse i deres udmeldinger.
”Synes du, morfar er gammel?” spurgte jeg 3-årige Kaia i et forfængeligt håb om, at hun ville løfte mig ud af vemodet og forfængeligheden.
Svaret kom prompte: ”Du er for tyk! Du er meget gammel! Og du skal snart dø!”
Jeg skiftede øjeblikkeligt samtaleemne med prinsessen, der heldigvis altid har kærlighedens varme i øjnene. Den varme er med til at holde ild i det bål, der brænder i mit liv for tiden.
For selv om min dåbsattest understreger min forgængelighed, så spæder klarsynet og livskraften i mine yngste og tætteste familiemedlemmer til bålet – med håb. Og håbet er ikke så naivt, som det lyder. Det er dybest set indbygget i vores kultur-DNA og uundværligt i en tid, hvor den globale politiske virkelighed dag for dag overhaler selv de vildeste dystopier.
De alternative historikere og fremtidsspåmænd, der i min ungdom forudsagde, at det kommunistiske Sovjetunionen en dag ville få et politisk system, der lignede den amerikanske kapitalisme, er på flere måder blevet overgået af fantasien. Kommunismen brød sammen, og Muren faldt. Men kapitalismen var kun et slapt kølvand, da den kommunistisk spionuddannede Putin i løbet af blot et par årtier konverterede til en højreorienteret, nationalkonservativ autokrat.
Og lige nu nærmer også den tidligere modpol, Amerikas Forenede Stater, sig den potente dyrkelse af nationalstaten (selv om USA er en føderation og derfor burde have en mere åben identitet med plads til bredde i den nationale selvforståelse).
Hertil kommer, at det frie, kapitalistiske USA – som trods alt gennem den såkaldte trust-lovgivning i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet satte grænser for monopoler, kapitalismens yderste kyniske udløber – tilsyneladende er ved at realisere et særligt amerikansk oligarki af stenrige forretningsmænd, der har monopol på de sociale medier. Netop disse medier var dybest set Trumps badebillet til verdens mægtigste embede.
Kun fantasien sætter grænser.
Og det er forår for dyrkelsen af ultrakapitalismens prædikanter i vores lille kongerige. Fra FCK-ejeren Lars Seier, der forlod os til fordel for det skatteblide Schweiz, til herboende Trump-fortalere blandt ikoner i dansk erhvervsliv. Ja, sågar iværksætteren Klaus Riskær Pedersen, der sad fem år i fængsel for sin særlige foretagsomhed inden for bedrageri, underslæb og skyldnersvig. Han mener, vi skal gøre som Trump, tale med Putin – og opgive den ukrainske frihedskrig.
Det er en vigtig del af frihedens anatomi at tage et opgør med tingenes tilstand og stilstand
Men hvad kan vi bruge 68-tænkningen til i disse tider med anstændighedens sammenbrud?
Var den netop ikke grundlæggende hyklerisk med hovedpersoner, som stod med hammer og segl i hænderne og troskyldighedens fredsdue på skulderen? Jo, for hykleriet er nu engang en menneskelig egenskab. Men opgøret med tidsåndens autoriteter – både de selvudnævnte og de folkevalgte – var en af de vigtigste humanistiske dele af det oprør, som jeg ikke selv kunne deltage i i netop året 1968, fordi jeg blot var 14 år. Men jeg nød godt af frisættelsen i skole og gymnasium.
Det er en vigtig del af frihedens anatomi at tage et opgør med tingenes tilstand og stilstand.
Det vidste bondeføreren, Venstres Christen Berg, der i 1900-tallet måtte i fængsel for sin indsats mod højrevældet. Det vidste pionererne i arbejderbevægelsen, der har været med til at gøre Danmark til et af verdens mest velfungerende demokratier (i vores permanente tvivl over os selv). Det satte modstandskampens helte deres liv ind på fra 1940-45.
Og opgøret i ’68 – fra Frankrig og ud i den store verden – satte kønsroller, Vietnamkrigen og despotiske regimer under både kommunisme og fascisme på dagsordenen. USA bragte borgerrettigheder, musik og kultur i spil på en måde, der rystede borgerskabet.
Jeg fortryder ikke et sekund min smarte bemærkning dengang til den politiske kommentator i tv-studiet.
Der er en historisk tradition i kultur og politik for at kigge bagud, når man vil iscenesætte fremtiden. Stikordet er renæssance, det franske ord for genfødsel.
Jeg vil hellere være en sentimental morfar med drømme om, at mine efterkommere kan bekæmpe verdens vanvid, end tilhøre den alderssvarende klike af Trump-støtter, der direkte eller indirekte bakker op om de russiske imperiekrigere.
Hellere barnlig end infantil!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
