POLITIK // ANALYSE – Oprustningen af Europa skal bl.a. ske ved fælles lånoptagelse på 1.100 mia. kr. Det er en meget farlig vej at gå, advarer Dansk Industri og Cepos, skriver Andreas Karker.
Alle 27 EU-lande godkendte 6. marts kommissionsformand Ursula von der Leyens plan for at opruste Europa – ReArm Europe – bl.a. for lånte penge.
Det sker, efter at blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) har talt for massiv oprustning, så Europa kan få et ”fuldstændigt dueligt forsvar”, der kan beskytte de europæiske lande, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at vi ikke kan regne 100 pct. med støtte fra USA, hvis Nato-lande bliver angrebet af Rusland.
Danmark er et af de få EU-lande, der har styr på økonomien. De fire største økonomier, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, har alle gældsniveauer, der ligger højere end 60 pct. af BNP.
”Hvis vi kommer i en situation om nogle år, hvor vi bliver nødt til at forsvare os, skal vi være klar. Den beslutning skal træffes snart,” sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.
Von der Leyens plan skal mobilisere 800 milliarder euro til forsvar over de kommende fire år. Det svarer til knap 6.000 milliarder kroner.
Bl.a. vil EU-Kommissionen give EU-landene adgang til 150 milliarder euro i lån til fælles forsvarsindkøb. Det svarer til 1.100 mia. kr.
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede i december for udstedelsen af fælles gæld efter i 2019 at have kaldt tanken for ”fuldstændig gak”.
”Når man optager gæld i fællesskab, hæfter man pludseligt for noget, som går langt ud over de løbende indskud til den fælles kasse. Man er afhængig af de andres betalingsevne i mange år frem. Men også af de valg, som politikere træffer i andre lande om fem, ti og tyve år. Det er en tillidsøvelse, der ikke skal tages let på,” skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie i en kommentar.
Fra 2019 til 2024 er EU’s gæld vokset fra 55 til 578 milliarder euro eller 4.300 milliarder kroner. Og i EU’s kommende budgetperiode fra 2028 til 2033 skal der så også betales af på gælden oven i renterne.
Men i en ny analyse fra Tænketanken Europa sætter chefanalytiker Rasmus Egmont Foss og senioranalytiker Ditte Brasso Sørensen fokus på, at det ikke er en magisk løsning på alle problemer. For gæld er gæld. Og der skal betales både renter og afdrag på EU’s gæld.
Danmark er et af de få EU-lande, der har styr på økonomien. De fire største økonomier, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, har alle gældsniveauer, der ligger højere end 60 pct. af BNP.
Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 942,1 mia. kr. ved udgangen af 2023. Dette svarer til en ØMU-gæld på 33,6 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet.
”Fælles EU-gæld er ikke vejen frem, og der eksisterer ingen gode grunde eller valide argumenter for, at EU skal optage fælles lån til hverken øget forsvarsinvestering eller forsøg på forbedring af konkurrenceevnen gennem statsstøtte,” skrev direktør for den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Jes Brinchman, 14. januar i Berlingske
”Hvis svaret er, at visse EU-lande ikke har de økonomiske muskler til at investere i erhvervslivet eller forsvaret, så må det være en opfordring til, at disse lande gennemfører nødvendige reformer.”
”Realiteten er, at de fleste EU-lande teknisk set har uholdbare offentlige finanser – Danmark er en sjælden undtagelse. I mange lande er der indført velfærdsordninger uden at sikre den langsigtede finansiering. Som befolkningssammensætningen ændrer sig, og flere forlader arbejdsmarkedet, øges byrden på kommende generationer, uden der er givet svar på, hvor de flere penge skal komme fra. Dette har resulteret i høje og strukturelt stigende gældskvoter,” skriver Jes Brinchman.
Ifølge Europa-Kommissionen overskred 14 medlemslande i 2023 traktatens gældsgrænse på 60 procent af BNP. Og reglerne om maksimalt tre procent budgetunderskud er gentagne gange blevet ignoreret.
Også Dansk Industri er uenig med statsministeren og regeringen i, at løsningen på de store udfordringer er fælles lån – og dermed gæld – i EU. DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, er bekymret.
”Det er en meget, meget farlig vej at starte med at sige, at nu skal vi altså gældsætte Europa kollektivt endnu mere og dermed skyde regningen ind i børneværelset eller ungdomsværelset, for den skal jo betales.”
”Det er vi bestemt ikke tilhængere af, for det vil være at springe over, hvor gærdet er lavest. Det vil forhindre, at man får ryddet op i det, der er nødvendigt at få ryddet op i,” siger Lars Sandahl Sørensen til Ritzau.
Mette Frederiksen: Vi ser på EU’s budget med nye øjne og nye briller
”Jeg kan ikke se, hvordan vi skal finansiere det hele med velkendte midler,” siger statsminister Mette Frederiksen til Ritzau 2. december.
”Set med europæernes briller er jeg ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse.”
”I det lys er vi i gang med – også som dansk regering – at se på statsstøtte med nye øjne og nye briller, se på fælles gæld med nye øjne og nye briller og se på EU’s budget med nye øjne og nye briller. Det er en ny tid,” siger Mette Frederiksen.
Spørgsmålet er, hvad den enkelte dansker får ud af at hæfte for sydeuropæisk gæld.
Fælles lån kan betyde højere skat for den enkelte dansker, siger den uafhængige økonom Lars Christensen
”Jeg tror ikke, at vi i de kommende år kan tænke det sådan. Jeg tror, man bliver nødt til i virkeligheden at se på det lidt omvendt. Hvis Europa bliver ved med at sakke bagud på stort set alle parametre, så kommer Europa til at forsvinde fra sin position.”
”Europa vil smuldre, og det vil have fatale konsekvenser for alle, inklusive hver enkelt dansk familie,” siger Mette Frederiksen til Ritzau.
Fælles lån kan betyde højere skat for den enkelte dansker, siger den uafhængige økonom Lars Christensen.
”Det vil betyde, at EU’s lande vil få et mere ens renteniveau. Og det vil sige, at de lande, som er mest uansvarlige, i gåseøjne kommer til at nasse på dem, der er mest ansvarlige,” siger han til B.T.
Danmark er i hans optik blandt de mest ansvarlige.
”Nu har vi i 40 år i Danmark konsolideret de offentlige finanser og nedbragt den offentlige gæld. Derfor har Danmark et meget lavt renteniveau. Det har de ikke gjort i Tyskland, det har de ikke gjort i Spanien, det har de ikke gjort i Frankrig,” siger Lars Christensen.
”Hvis vi skal have fælles gældsudstedelse, skal vi have højere renter. Det betyder helt konkret, at de danske offentlige udgifter bliver større. Og det betyder i princippet, at de danske skatter bliver højere. Og det betyder konkret, at når de danske boligejere skal ud og låne penge, bliver det også dyrere,” siger han.
Der er ingen tvivl om, at Europa skal opruste hurtigst muligt. Og hvis lån er nødvendige, må det være sådan. Men der er ingen grund til at lande, der har undgået reformer og derfor har en dårlig økonomi, skal køre på frihjul. De bør gennemføre nødvendige reformer, ellers ender regningen i børneværelset.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og