MIGRATION // BAGGRUND – Den 20. december indgik medlemslandene i EU en migrantpagt, der blandt andet indeholder en ny screeningsproces og en revideret procedure, der kan betyde flere og hurtigere hjemsendelser ved Europas grænseovergange. Siden har kritikken haglet ned over aftalen, Amnesty International mener, at EU med denne aftale “bomber migrantpolitikken flere år tilbage”. Eksperter mener, at pagten kan give færre migranter lysten til at tage til Europa.
Forhandlingerne har stået på i årevis. Høje politiske røster fra de sydeuropæiske lande synes nu endelig at have trumfet igennem, samtidig med at der ligger et EU-Parlamentsvalg lige rundt om hjørnet. Europas vælgere kræver handling, for ved kontinentets sydlige grænser banker stadig flere migranter på døren.
En ny flygtningekrise ulmer under overfladen
En ny flygtningekrise ulmer under overfladen. Unionens migrationssystem kollapsede under den seneste flygtningekrise i 2015, og nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at migrationstallet nu er på sit højeste siden året, hvor kavalkaden af menneskeliv valfartede til de danske motorveje.
Men ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil den nye aftale sikre, at “det er europæerne, som bestemmer, hvem der kommer ind i EU, og hvem der får lov at blive”.
Juridisk gråzone
Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker og analysechef ved Tænketanken Europa, forklarer, at aftalen har til hensigt at skabe en mere harmoniseret registrering af migranterne via databehandling, og at dét element i aftalen kan resultere i, at færre migranter tager rejsen til Europa:
“Man indfører nu en større screeningsproces, som indeholder identitet, sikkerhed og sundhed, og på baggrund af disse trin indregistrerer man migranterne ved grænseovergangene, så det nu er veldokumenteret, hvem der kommer ind i unionen.”
Hun fastslår dog, at det stadig er en gråzone, hvordan man juridisk vil behandle migranterne ved grænseovergangene.
“Der er stadig en masse ubekendte i aftalen, som vi først bliver klogere på i januar. Men generelt har medlemslandene indgået pagten for at lette presset på systemet, da der lige nu er en ophobning af ubehandlede asylansøgninger i Europa,” siger hun.
POV har tidligere dokumenteret, hvordan grænsemyndighederne mellem Frankrig og Italien har tyet til ulovlige metoder og blandt andet tilbageholdt migranter, der har forsøgt at krydse Europas grænser i skibscontainere.
Kritik af migrantpagten
Siden migrantpagten blev indgået den 20. december, har den været underlagt kritik af NGO’er og oppositionspartier som Enhedslisten. Nikolaj Villumsen (Ø), der er medlem af EU-Parlamentet, forklarer, at partiet sammen med venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet, har kæmpet for at indføre en mere solidarisk og human aftale ved blandt andet at foreslå gratis juridisk hjælp til asylansøgere og gøre det muligt for migranter at blive genforenet med en søster eller bror i et medlemsland.
Ifølge Dublinforordningen kan familier og pårørende, der skilles ved en grænse, søge asyl, hvis deres pårørende er i gang med en asylbehandling. Der er imidlertid ingen tegn på, at den nye migrantpagt tager hensyn til denne paragraf – det har sågar været på tale under forhandlingerne, at Dublinforordningen, hvis hensigt ellers er at beskytte menneskerettigheder, helt skal skrottes.
“Det er absurd, at EU bryster sig af at beskytte menneskerettighederne, når man samtidig svækker noget så basalt som retten til at søge asyl,” skriver Nikolaj Villumsen i en kommentar i Berlingske.
Nikolaj Villumsen skriver videre, at Enhedslisten vil kræve, at aftalen bliver genforhandlet.
Det lader dog ikke til, at punkterne i den nye pagt står til at blive genforhandlet. Den svenske EU-kommissær, Ylva Johanson, har efterfølgende kaldt aftalen for historisk og forklarer, at aftalen skal sikre en beskyttelse af sårbare asylansøgere – ud fra europæiske værdier:
“Nu har vi en omfattende aftale om migration og asyl, som beskytter EU’s grænser bedre og er mere solidarisk. Den beskytter de sårbare og dem, der søger asyl ud fra vores europæiske værdier. Jeg er stolt i dag,” siger hun i en video på det sociale medie X.
Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten og medlem af Folketinget, mener dog ikke, at den nye aftale giver anledning til begejstring. Han siger til POV:
“Som jeg ser det, er der ikke noget solidarisk ved aftalen. Tværtimod bliver det sværere for migranternes ansøgninger at blive ordentligt behandlet, da det lader til, at man vil forsøge at hjemsende migranter fra specifikke lande hurtigst muligt.”
Ud over en ny grænseprocedure og en revideret screeningsproces indeholder migrantpagten også punkter om en udlicitering af asylcentre, der nu ikke længere skal placeres på europæisk grund. Og netop samarbejdet med afrikanske lande, hvor størstedelen af Europas migranter kommer fra, har før været diskuteret under tidligere forhandlinger om asyl- og migrantpolitik. Tilbage i sommer kunne POV løfte sløret for den aftale, der skulle sende 900 millioner euro af de europæiske skatteyderes penge til Tunesien for at etablere asylcentre og skabe vækst i landet.
“Det er et spørgsmål om, at det svækker kampen mod diktatur og undertrykkende regimer, som mange af samarbejdslandene har. Det er problematisk, hvis folk ikke har mulighed for at flygte og søge beskyttelse et andet sted,” siger Søren Søndergaard.
Sydeuropa kræver solidaritet
Pagten indeholder blandt andet det, der kaldes en solidaritetsmekanisme, der skal sikre, at medlemslandene udviser særlig solidaritet med lande som Italien og Grækenland. Hovedreglen er, at man som migrant eller flygtning skal søge asyl i det første land, man ankommer til. Det har lagt et betydeligt pres på frontlinjestaterne ved Europas sydlige grænser. Nu er det op til medlemslandene at beslutte, om de vil lette byrden for lande som Italien og Grækenland, hvor de mange ubehandlede ansøgninger har betydet, at de to lande har mistet overblikket over situationen.
Ditte Brasso Sørensen fortæller, at trods de årelange forhandlinger vidner aftalen også om, at alvoren nu er gået op for medlemslandene.
“Den situation, vi ser nu, vækker mindelser om flygtningekrisen i 2015, og man har fra EU’s side været bange for, at historien ville gentage sig, hvis man ikke får løst problemerne. Derfor ser man også, at retorikken har bevæget sig hen imod at få sagt, at man rent faktisk gør noget og ikke ligner en handlingslammet union i offentlighedens øjne. Skulle man ende ud i en ny flygtningekrise, vil man gerne vise, at man har gjort noget for at forebygge tilstandene,” siger Brasso.
Hun fortæller, at solidaritetsmekanismen, som Sydeuropa i en del år har hungret efter, har til hensigt at samle Europa til én union:
“Solidaritetsmekanismen lægger op til, at man har et centralt administreret system, hvor landenes bidrag bliver registeret under EU’s supervision. Og så er det EU’s ansvar, at de bliver indberettet. Men omfanget af sanktionernes størrelse, hvis landene ikke tager migranter ind, kender vi simpelthen ikke – det er ikke offentligt tilgængeligt.”
Danmarks rolle
Selvom presset på Europas ydre grænser lige nu er på sit højeste siden flygtningekrisen i 2015, har Danmark ikke juridisk pligt til at involvere sig i den fælles asyl- og migrantpolitik, der netop er blevet indgået. Retsforbeholdet, der blev konstitueret i 1992, står stadig ved magt, men spørger man udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), vil den nye migrantpagt stadig have indflydelse på Danmarks fremtidige håndtering af migrant- og asylsager. Han forklarer, at det fremover vil være mere gnidningsfrit for danske myndigheder at tilbagesende asylansøgere, der allerede er blevet registreret, hvis de rejser til Danmark:
“Nu får vi bedre styr på, at når folk først har været i Europa én gang, så kan de ikke rejse rundt blandt landene,” siger han til DR.
Alligevel mener ministeren ikke, at aftalen er dét, der skal til, for at sætte en stopper for kontinentets migrationsproblem.
“Den løser dog ikke det store problem i EU, som er, at vi er en tiltrækningsfaktor for mange mennesker rundt om i verden, som ikke har behov for beskyttelse, men som kommer her af økonomiske årsager.”
Selvom presset på Europas ydre grænser lige nu er på sit højeste siden flygtningekrisen i 2015, har Danmark ikke juridisk pligt til at involvere sig i den fælles asyl- og migrantpolitik
Under de tidligere forhandlinger rundt om EU-bordet har den danske regering været fortaler for at udlicitere asylcentre til blandt andet nordafrikanske lande, og Alberte Bové, der forsker i demokratiforståelse, mener, at strategien om at styrke samarbejdet med de nordafrikanske lande falder i god jord hos den socialdemokratiske del af regeringen:
“På den måde flytter vi problemet væk fra de europæiske grænser, hvilket også er det, man har set i den socialdemokratiske regering i Danmark. Det er noget, som vi i EU i stigende grad har fået øjnene op for.”
Under et topmøde sidste sommer i Bruxelles, hvor migrantsituationen igen var på forhandlingsbordet, foreslog statsminister Mette Frederiksen at oprette modtagecentre uden for EU’s grænser, men det blev på forhånd afvist af en række af medlemslandene. Dog vidner migrantpagten nu om, at en række af landene har flyttet sig og stemmer for, at asylproceduren i modtagecentrene ikke skal foregå på europæisk grund.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og