DANSK-SVENSK SLAVEHISTORIE // FEATURE – En niårig afrikansk dreng blev i 1758 brutalt fjernet fra sin familie i Dansk Vestindien og efterfølgende foræret til det svenske hof. Her skulle han underholde de kongelige som en kulørt og eksotisk hofnar. 268 år senere har hans historie og person fået et enestående gennembrud, skildret gennem en forrygende international ballet på den kongelige opera og en særudstilling på Sveriges Nationalmuseum.
Over 12 millioner afrikanere overlevede kidnapning og sammenstuvning i bunden af uhumske slaveskibe på vej over Atlanterhavet for siden at slide sig ihjel som slavegjort arbejdskraft. Kun få af disse skæbner er beskrevet i detaljer. Én skiller sig klart ud. Han blev den mest prominente afrikaner i noget europæisk kongehus.
Han var dansk, tilhørte Frederik den Femtes generalguvernør i Dansk Vestindien, den brutale tyske baron Christian Lebrecht von Pröck, der sendte drengen til København, hvorfra han blev overdraget som gave til det tyske kongepar på den svenske trone, som en diplomatisk gestus i det spændte forhold mellem Danmark og Sverige.
Fra slavedreng i Dansk Vestindien til slotsidol
Drengen var født Kwasi, ghanesisk for søndag. Det blev i Stockholm forfransket til Quasie og Couschi, men afløst af kælenavnet Badin – fransk for spilopmager, i dag en superstjerne i det svenske kulturliv.
Hvad især dronningen savnede i forholdet til egne børn, erstattede hun med en kærlig åbenhed over for slaven fra Afrika, der blev legekammerat med hendes ældste søn, kronprins og senere kong Gustav III
Svenskekongen Adolf Fredrik og hans skrappe dronning Lovisa Ulrika – storesøster til Frederik den Store i Berlin – var afskåret fra at opdrage deres egne børn. Det var op til embedsmænd udpeget af Rigsrådet fra landets fire stænder. Modsat enevælden i Danmark blev Sverige i den såkaldte frihedstid regeret som et parlamentarisk monarki.
Hvad især dronningen savnede i forholdet til egne børn, erstattede hun med en kærlig åbenhed over for slaven fra Afrika, der blev legekammerat med hendes ældste søn, kronprins og senere kong Gustav III.
Mens Gustav var sat uden for forældrenes pædagogiske rækkevidde, fik Badin lov at udfolde sig frit i hoffet. Først som naturbarn efter filosoffen Jean-Jacques Rousseaus principper, siden som højlært intellektuel, undervist i fag som astronomi, filosofi, matematik, fremmedsprog, dans, fægtning og skuespil.
Det er dette psykologiske forhold mellem den adopterede hofnar og kongesønnen, der er temaet i balleten Gustavia, opført første gang for fulde huse i efteråret 2024, nu med repremiere den 29. maj i år på den Kungliga Operan, som blev stiftet af Gustav III i 1773.
Med balletchef Anders Hellströms ord: ”Som barn kom Badin til det svenske hof i 1700-tallet og blev med tiden en unik personlighed i en verden præget af magt, hierarkier og tydelige sociale grænser. Hans liv rejser spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og frihed – temaer som fortsat er aktuelle i dag.”
Fra film til ballet
Filminstruktør og tidligere popstjerne Amir Chamdin erkender, at han indtil for en halv snes år siden intet kendte til Badin eller intrigerne i hoffet. Hans første tanke var at producere en historisk spillefilm, og han allierede sig med filmproducent og skuespiller David Nzinga som dramaturg. Men da det gik op for dem, at Badin i flere år havde danset med stor succes i en fransk dansetrup og med koreografen Louis Gallodier, som skabte Sveriges kongelige ballet, gik de sammen med den kendte koreograf Pär Isberg om den aktuelle forestilling.
Sammen har de skabt en storslået opsætning af medrivende ballet, fantastiske kostumer og klassisk musik af Beethoven, Schubert, Brahms og Chevalier de Saint Georges, der blev født som Joseph Bologne i karibiske Guadeloupe som barn af en fransk adelsmand og en slavinde fra Senegal.
Kongelige konflikter
Med kunstnerisk snilde gennemspiller truppen de dramatiske scener fra det galehus, som hoffet udviklede sig til under Gustav III som konge, indtil han i 1792 blev skudt og dræbt i sin egen opera.
Gustav og hans mor ragede uklar, da han ikke formåede at skaffe hende børnebørn og dermed tronarvinger. Efter en uforløst bryllupsnat forblev ægteskabet med den danske prinsesse, Frederik den Femtes ældste datter Sophie Magdalene, gennem ni år et asketisk helvede.
Værre blev det, da kronprinsesse Sophies første barn endelig kom til verden. Rygterne svirrede, at det var sket med den veludrustede staldmester Muncks mellemkomst, hvilket udløste det endelige brud mellem mor og søn.
Trekantsspillet med Gustav, Sophie og Munck gengives i Gustavia med en ynde i bevægelser og uimodståelig humor.
Modsat enkedronningens dødscene, hvor det er lykkedes Badin at overtale kong Gustav til at forlade Stockholm Slot og tage afsked med sin mor på slottet Svartsjö, mens den tidligere danske slavedreng ser på med taknemlighed fra få meters afstand.
Sjælevenner
Det sceneri i balletten, som mest markant skiller sig ud fra den dokumenterede historieskrivning, handler om forholdet mellem Gustavs lillesøster prinsesse Sofia Albertina og Badin. Med dansescener, der umiskendeligt har flere amoriner, end det eksempelvis fremgår af Yours Truly’s bog Kongehusets joker. Fra slavedreng til slotsidol (Informations Forlag, 2017), som er indgået i ballettens inspiration og research.
Deres forhold var fortroligt og varmt. Sofia Albertina støttede Badin økonomisk og på anden vis, også da han efter to barnløse ægteskaber levede sine sidste år som enkemand. De blev ved med at mødes.
Hertil siger Amir Chamdin: ”Historien er baseret på virkelige hændelser, men vi ved ikke, hvad der skete i det private under disse møder. Så en del er jo min tolkning. Jeg er for eksempel overbevist om, at Badin og Sofia Albertina var sjælevenner. Vi ved, at de var venner hele livet, de hjalp hinanden hele livet, og at portrættet af Badin hang hjemme hos hende, da hun døde.”
Skam og applaus
Sveriges involvering i det transatlantiske slaveri var langt mindre end eksempelvis Danmarks. Gustav III byttede i 1784 nogle toldrettigheder ved Göteborg, så de skaffede ham den mindste franske ø i Caribien, Sankt Bartholomæus på størrelse med Anholt med byen Gustavia som hovedstad. Her ville han som sin danske svigerfar profitere af slavehandel.
Omvendt synes nutidens kulturelle Sverige langt mere interesseret i slavetiden end miljøet i Danmark. En mærkbar forskel er, at der i Sverige findes en meget aktiv Afrosvenskarnas Riksorganisation, der sammen med bystyret og kongehuset var med til at rejse en mindesten for Kwasi/Badin på Katarina kyrkogård i Stockholm.
Men det er ikke hele forklaringen, mener dramaturg David Nzinga:
”Der er en udstrakt følelse af skam over koloniseringen og slavetiden. Jeg tror, den spillede ind, da vi foreslog balletten her. Vi argumenterede blandt andet for, at operaen ville få et andet og langt mere blandet publikum, og det har holdt stik. Gustavia blev en øjeblikkeligt succes. Ved premieren i 2024 var hele den kongelige familie til stede, med otte minutters stående applaus. Kongen bemærkede, at det var den bedste ballet, han nogensinde havde overværet. Og så var Badin jo rent faktisk en fantastisk personlighed og humanist.”
Badin på museum
Det svenske nationalmuseums aktuelle bidrag til historien om Badin er en særudstilling af dokumenter, der betoner den faktabaserede skildring af hans liv og levned. Blandt undtagelser er videomonologerne Morianen af Joel Valois og Maroonen på storskærm af Salad Hilowle, der som skuespillere gestalter Badin tænkt ind i en nutid. Der er såmænd også en lille Lego-figur af Badin og dronning Lovisa Ulrika.
Det vigtigste dokument er hans egen lille selvbiografi, en håndskrevet livsberetning, der dog befinder sig på Uppsalas universitetsbibliotek. Badin blev optaget i seks loger i Stockholm. I logen Par Bricole skulle nye medlemmer nedfælde deres egen livshistorie. Sammen med andre notater fra hans hånd udgør det en unik historisk kilde om en slaves liv og skæbne under hele fem konger.
Heri søger han en mening med det hele.
Hans personlige mysterium. Hvorfor skulle han tvinges ud af Afrika? Hvorfor gøres til slave, sejles til en anden verden i Europa og bruges som underholdning i et royalt galehus rystet af intriger? Og hvilken betydning skulle dette ene liv have for eftertiden?
På sæt og vis det samme spørgsmål, som i stigende grad optager en nutid, hvor paradokser om livsfylde, race, tilhørsforhold og identitet florerer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og