POLITIK // ANALYSE – Statsminister Mette Frederiksen er enig med den franske præsident Emmanuel Macron, som siger, at Europa er i livsfare. Rusland vil kunne angribe i Europa de næste to-fem år, lyder advarslen fra statsministeriet. Hvis alle andre lande donerede lige så meget som Danmark, havde Zelenskij vundet krigen nu, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Tonerne var langtfra opmuntrende, da den franske præsident Emmanuel Macron den 26. april holdt en timelang tale på det parisiske eliteuniversitet Sorbonne. Europa står på en brændende platform, advarede han.
”Vores Europa i dag er i livsfare. Det kan dø,” sagde Macron.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) giver nu et opsigtsvækkende grønt lys til, at de 19 F-16-kampfly, som Danmark donerer til Ukraine, må bruges til at bombe mål inde i Rusland
Og den danske statsminister Mette Frederiksen (S) er enig:
”Vi har en vurdering af, at Rusland vil kunne angribe ind i Europa i løbet af to til fem år. De næste fem år er afgørende for de næste 50 år for europæerne,” siger Mette Frederiksen i et interview med dagbladet Børsen.
Macron gav efter talen interviews til New York Times og The Economist.
”En civilisation kan dø, og slutningen kan være brutal. Tingene kan ske meget hurtigere, end vi tror,” sagde Macron til The Economist.
”Vi europæere har fået overleveret fra generation til generation, hvor stærkt Europa er. Vi har svært ved at forstå rækkevidden af det, der ændrer sig i disse år. Det er så alvorligt, som mine europæiske kolleger siger,” siger Mette Frederiksen til Børsen.
Da Rusland angreb Ukraine for mere end to år siden, vurderede mange, at Ukraine hurtigt ville bukke under for overmagten.
Men Ukraine tog kampen op, og med våbenhjælp fra USA og EU og en brændende nationalfølelse kæmpede de mod Putins styrker med ret stor succes. På det seneste har Rusland dog vundet frem, bl.a. i Kharkiv-regionen, og mange frygter nu, at Rusland kan vinde krigen.
Danske kampfly må bruges i kamp i Rusland
Mange føler også, at hvis det sker, er det muligt, at Putin, der for nylig blev valgt for endnu en femårig periode, kan få smag for mere – og angribe et Nato-land, selv om det vil udløse musketéreden:
Artikel 5 er den centrale artikel i forsvarsalliancen og udgør Natos rygrad. Den bliver også kaldt ”musketéreden”, og den forpligter alle medlemslandene til at hjælpe det Nato-land, der er blevet angrebet. Det vil altså sige, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle, står der i Washington-traktaten fra 1949.
Nato blev etableret efter 2. Verdenskrig af 12 lande, heriblandt Danmark, i 1949. Efter optagelsen af Finland og Sverige, har alliancen nu 32 medlemslande.
Danmark har indtil videre givet 41 mia. kr. i militær støtte til Ukraine. Dertil kommer over 4 mia. kr. i civil støtte. I hele verden har kun USA, Storbritannien og Tyskland givet mere end Danmark. Langt større lande som Frankrig, Spanien og Italien har ikke givet nær så meget som Danmark.
De første danske F-16-kampfly forventes at blive overdraget til Ukraine til sommer. Det er meldingen fra den internationale flyvevåbenkoalition, som med Danmark, Nederlandene og USA i spidsen koordinerer den igangværende F-16-træning og forberedelserne til overdragelsen af de første F-16-kampfly til Ukraine.
Donerede andre lande lige så meget pr. indbygger som Danmark, havde Zelenskij allerede vundet krigen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Jyllands-Posten med henvisning til den ukrainske præsident.
Lars Løkke Rasmussen siger til Regeringen.dk:
”Med Danmarks bidrag til de internationale sikkerhedstilsagn forpligter vi os politisk til at langtidssikre vores støtte til Ukraine. Vi sender det helt utvetydige signal, at Ukraine kan regne med Danmark nu og så længe, det er nødvendigt. Det er afgørende, at vi støtter Ukraine nu og på langt sigt, og det skal være tydeligt for alle, at Ukraine ikke står alene i deres forsvar mod Ruslands angrebskrig.”
Et sandsynligt scenarie kunne være et russisk angreb i det nordlige Finland, hvor der ikke bor ret mange mennesker
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) giver nu et opsigtsvækkende grønt lys til, at de 19 F-16-kampfly, som Danmark donerer til Ukraine, må bruges til at bombe mål inde i Rusland.
”Vi baserer os på folkeretten, og når Ukraine er i væbnet konflikt, må de F-16-fly, de snart får fra Danmark, også godt ramme mål på den anden side af den ukrainske grænse. Det vil sige inde i Rusland, hvor man opmagasinerer og mobiliserer rigtig meget af det militær, der bruges til at angribe Ukraine,” siger forsvarsministeren til Jyllands-Posten.
Mette Frederiksen siger til Børsen:
”Min vision starter med Nato. Nato er den stærkeste forsvarsalliance, verden nogensinde har set, og det skal den fortsætte med at være. Og den skal være transatlantisk. Det transatlantiske er kernen i vores sikkerhedstænkning, men Europa skal kunne meget mere. Men vi skal ikke bygge et parallelt system op til Nato. Det ville være dumt.”
Politiken er enig med Emmanuel Macron i, at Europa er i livsfare: I en leder med overskriften ”Macron har ret: Vi står på randen af afgrunden” skriver Politiken 5. maj:
”Civilisationer kan slutte, og deres endeligt være brutalt. Står Europa i den situation nu? Det mener Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der i et interview med The Economist erklærede, at Europa er i dødelig fare. Grundanalysen er fuldkommen rigtig, og det er forfriskende, at EU’s mest magtfulde præsident siger det åbent. Vi står på randen af afgrunden, der er fjender og udfordringer på mange fronter.”
Russisk angreb i Finland sandsynligt
Mange forudser, at et russisk angreb på et Nato-land vil udløse musketéreden, og at det vil medføre en direkte konfrontation mellem USA og Rusland. Det vil resultere i en tredje verdenskrig, som også vil medføre muligheden for atomkrig. Det vil medføre en risiko for verdens udslettelse.
Men helt så galt behøver det ikke at gå.
Militæranalytiker fra Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen har et bud på, hvad der kan ske:
”Jeg tror, at når russerne sidder og kigger på Nato lige i øjeblikket, ser de et svagt Nato, hvor sammenhængskraften er skrøbelig. Og hvis man sætter det på spidsen, kan det godt være, at Rusland vurderer, at et begrænset angreb på et Nato-land er det, der skal til for at få Nato til at kollapse,” siger Anders Puck Nielsen til Jyllands-Posten.
Han vurderer, at et sandsynligt scenarie kunne være et russisk angreb i det nordlige Finland, hvor der ikke bor ret mange mennesker. Men det vil være et angreb på Nato, som skal besvares.
”Dybest set fungerer Nato jo kun, hvis det er sådan, at alle landene er villige til at gå hele vejen, selvom det kun drejer sig om en enkelt centimeter. Hvis vi ikke er villige til at risikere en atomkrig over et par hundrede kvadratkilometer af Lapland, vil det jo for alvor udfordre Nato. Måske kan det i sidste ende føre til, at alliancen går i opløsning, hvis et land som Finland lige pludselig står alene med sådan en krig. Især hvis det er USA, som ikke stiller op,” siger Anders Puck Nielsen.
Læs også Andreas Karkers analyse “Mette Frederiksen drukner i bureaukrati: stigning på 11 mia. kr.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her