Finanslov 2020 er dansk konsensus, når den er værst

i Politik & Samfund af

POLITIK // DEBAT – Hvor findes den danske politiker, der har format til at tegne en ny version af Danmark og ville noget fundamentalt anderledes, spørger Kim Paulsen. Hvor er viljen til at handle til fordel for den jævne borger?

Jeg havde oprigtigt illusioner om et systemskifte, da den socialdemokratiske regering kom til verden i juni måned med støtte fra to partier fra venstrefløjen og de radikale. Optimismen baserede jeg på det såkaldte forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark”. Papiret gav vitterlig løfter om en ny og progressiv politik. I dag må jeg nok konstatere, at det blot er en salgsbrochure.

Der mangler konkrete initiativer med en klar økonomisk virkning, ligesom da de foregående regeringer lynhurtigt beskar dagpengene, kontanthjælpen og indførte omprioriteringsbidraget

I finansloven for næste år er der ikke ændret grundlæggende på den økonomiske politik. Svarene på vor tids to største udfordringer udebliver i finansloven:

Klimakrisen

Der er ikke nye udgifter på finansloven, der for alvor kan skifte gear i kampen imod de negative klimaændringer. Der er løfter om en kommende klimalov, men hvad hjælper det for 2020, når der ikke er afsat tilstrækkelige midler på finansloven? Der skal dog oprettes en Danmarks Grønne Fremtidsfond på store 25 mia. DKK. Interessant, men det fremstår uklart, hvordan organiseringen, finansieringen samt tidsplanen ser ud.

Uligheden

Den økonomiske ulighed vil sandsynligvis forsat stige med den nye finanslov. Det kunne man læse om på Altinget.dk i går. De små forbedringer i velfærden for udvalgte smågrupper, eksempelvis i psykiatrien, flere pædagoger og sygeplejersker, kan ikke matche den generelle tendens til øget ulighed. En finanslov består også af indtægter, som så kan bruges på klima, sociale forbedringer, uddannelse og infrastruktur. Det er desværre overset, hvorfor forventningerne om afgørende anderledes prioriteringer i finansloven er fraværende.

Der er andre veje

I denne uge kan alle få syn for sagen om de klimamæssige udfordringer ved at følge klimatopmødet i Madrid. FN’s Emissions Gap Report 2019 fra november går i dybden med, hvad der kræves af reduktioner i CO2-udledningerne for at stigningen i jordens opvarmning kan holdes nede på 1,5 grader i 2030, jf. Paris-aftalen. Det kræver en reduktion på 7,6 % p.a. i perioden 2020 til 2030. Finanslov 2020 kunne have bidraget stærkere med nye indtægter ved afgifter på de største klimaforurenere, som så ville ændre adfærd i positiv retning i forhold til de globale mål. Eller lavpraktisk på biler, fly og brændeovne i tæt befolkede områder. Det blev til nogle afgifter på plastikposer, generationsskifte og smøger mv.

Beskatning af gigantiske formuer og ekstraordinære direktørlønninger, skattely, hightechvirksomheder osv. var, ifølge mediernes dækning, slet ikke til forhandling under de månedlange forhandlinger om finansloven.

Det er blevet svært at finde et parti – eller blot et medlem af Folketinget – som mener det alvorligt og som vil forbedre verden for den jævne borger. Det første halve år med den nye regering og dens støttepartier kan sammenfattes i business as usual

Det er ikke nok at ”hæve ambitionerne”, når det gælder klimakrisen eller den økonomiske ulighed. Jeg forstår simpelthen ikke, at SF og Enhedslisten går ud og siger, at de er glade efter så svag en finanslov.

Der mangler konkrete initiativer med en klar økonomisk virkning, ligesom da de foregående regeringer lynhurtigt beskar dagpengene, kontanthjælpen og indførte omprioriteringsbidraget.

De internationale inspirationskilder er ellers omfattende. Eksempelvis fra den franske økonom Thomas Piketty, der slog alarm om uligheden i rigdom og indkomster i 2013 i bogen Kapitalen i det 21. århundrede. Piketty er igen aktuel med radikale forslag til omfordeling af formuer og indkomster i hans 2019-bog Capital and Ideology. Piketty forslår en skat, der tillader at give 120.000 euro til alle på jorden, som fylder 25 år, jf. et interview i El País 24 november 2019.
I en dansk kontekst skrev Seniorkonsulent Solvej Hune og jeg en kronik til Information om en ny formueskat den 7. januar 2019.

Konklusion

Det er blevet svært at finde et parti – eller blot et medlem af Folketinget – som mener det alvorligt og som vil forbedre verden for den jævne borger. Det første halve år med den nye regering og dens støttepartier kan sammenfattes i business as usual.

Vi kommer formentlig til at få mere af samme skuffe. Klokken tikker for den globale katastrofe og uligheden skaber økonomisk ustabilitet (også for overklassen). Gid jeg kunne pege på et progressivt alternativ i lille Danmark.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Christiansborg, Flickr. 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Kim Paulsen er født i 1954 og er nationaløkonom (Cand. polit) fra 1982.

Kim Paulsen har arbejdet med økonomi i offentlige og private virksomheder gennem årtier.

Siden 2007 har fokus været på at ”genlæse” den økonomiske teori, fordi finanskrisen kom bag på de fleste og den efterfølgende økonomiske politik førte til store fejl. ”Austerity” efter neoliberalistisk forbillede og nationalisme kom til at dominere på den politiske scene. Det forlængede krisen og skabte en tendens til større økonomisk ulighed. Genlæsningen førte bl.a. i 2017 til udgivelsen af bogen: ”Ud af krisen. Et opgør med ulighedens politik”, Forlaget Hovedland, fordi den jævne mand og underklassen blev den store taber i omfordelingen af formuer og indkomster efter finanskrisen.

Kim Paulsen bor skiftevis i Vanløse og i Vinaròs (Spanien).

Seneste artikler om Politik & Samfund

Vesterbro

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel