DANSK POLITIK // ANALYSE – Stik mod hendes hensigt er bureaukratiet vokset enormt under Mette Frederiksen: 1) Udgifter til statslig administration er steget med 11,2 mia. kr. fra 2017 til 2023. 2) Antallet af administratorer og ledere i staten er steget med 28 procent på seks år – de 20 procent siden 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister. 3) Skatteministeriet indtager en suveræn førsteplads i stigning i antallet af administrativt ansatte og ledere. Her er det steget med 57 procent i perioden fra 2017 til 2023.
”Hver gang en medarbejder skal dokumentere, går det fra en arm omkring skulderen eller et godt måltid mad sammen. Og det er jo det, der er gået galt i vores velfærdssamfund. Vi bruger simpelthen tiden på det forkerte,” sagde statsminister Mette Frederiksen i 2020.
”Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer.” Sådan sagde hun to år senere i sin nytårstale.
Men trods hensigterne er det stik modsatte sket.
I perioden fra 2017 til 2023 er udgifterne til statslig administration steget med hele 11,2 milliarder kroner, viser tal fra Kommunernes Landsforening, som Berlingske beskriver.
”Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det. Nogen er nødt til i det her land at sætte sig i spidsen for at komme det til livs. Ingen er gået til valg på at ville bruge så mange penge på administration,” lyder nødråbet fra KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) til Berlingske.
Mette Frederiksen er den sjette statsminister i træk, der kalder til opgør med bureaukratiet.
Antallet af offentligt ansatte akademikere er steget med rekordfart, siden Mette Frederiksen blev statsminister første gang i 2019.
Faktisk er der i gennemsnit blevet ansat 192 nye medarbejdere i staten hver måned lige siden.
Mere end 40 procent af de over 100.000 ansatte inden for offentlig administration var, ifølge Dansk Industri i 2. kvartal 2023, akademikere. Andelen af akademikere i offentlig administration er siden 2016 steget dobbelt så hurtigt som i den private sektor. Stigningen er især sket i staten, hvor akademikerne udgør over halvdelen af alle ansatte inden for offentlig administration.
Andelen af akademikere inden for offentlig administration er siden 2016 steget med 8 procentpoint fra 33 pct. til 41 pct. Dette svarer til en stigning på 14.800 akademikere, og dermed har akademikerne stået for mere end tre fjerdedele af den samlede stigning i offentlig administration.
Mette Frederiksen er den sjette statsminister i træk, der kalder til opgør med bureaukratiet.
I 1982 fremlagde Poul Schlüters firkløverregering ”Operation regelsanering” med henblik på at komme bureaukratiet i Danmark til livs. Og siden har samtlige regeringer – hvad enten de har været røde eller blå – haft lignende programmer.
”Operation regelsanering” fra 1982 blev fulgt op af Poul Nyrups ”Kampen mod bøvlet” fra 1995, Anders Foghs ”Kampagne mod Systemdanmark” fra 2002, Lars Løkkes ”Plan for statslig afbureaukratisering” fra 2010, Helle Thornings ”Virksomhedsforum for enklere regler” fra 2012, Lars Løkkes ”Færre regler – mindre bureaukrati” fra 2018 og Mette Frederiksens ”Danmark kan mere”.
Men det stik modsatte er sket.
Alle ønsker afbureaukratisering
Siden 1989 er regelmængden, som danskerne skal indrette deres liv og gerninger efter, vokset fra under 7 millioner ord til næsten 21 millioner ord. Alene i 2020 gik regelmøllen helt grassat og spyttede 700.000 nye ord ud.
Det kan lade sig gøre at få bureaukratiet reduceret. I British Columbia i Canada besluttede de i 2001, at antallet af regler skulle reduceres med en tredjedel over tre år
”Der er for meget bureaukrati i Danmark. Det stjæler ressourcer fra kernevelfærden, gør den offentlige sektor mere ineffektiv og bebyrder danskere og virksomheder med alt for mange regler. Der er derfor behov for en omfattende afbureaukratisering, så vi får færre unødvendige regler,” skriver Liberal Alliance på deres hjemmeside.
Partiet foreslår derfor at indføre et regelstop, som vil betyde, at der skal fjernes mindst én regel, hvis der indføres en ny:
”Dermed kan vi sætte en stopper for den hastigt voksende regelmængde, som er til stor gene for vores virksomheder og kræver en masse kolde hænder til at administrere de mange regler. Det vil frigive ressourcer, som i stedet kan bruges på kernevelfærd,” skriver partiet.
Seniorforsker Niels Ejersbo fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – forsker i styringen af den offentlige sektor og har også skrevet bøger om afbureaukratisering.
”Siden 1983 har alle regeringer uanset partifarve haft en eller anden form for afbureaukratiseringsdagsorden. Det har handlet om større fokus på kerneydelser og mindre dokumentation. Det er også svært at finde modstandere af, at det skal være mere enkelt, så rent politisk er det en vindersag,” siger Niels Ejersbo til Kristeligt Dagblad i 2018.
Hvad skyldes denne utrættelige bureaukratiserings-motor, der bare kører og kører?
For det første enkeltsagerne: Hver gang, medierne kommer med nye afsløringer af dårlige forhold i ældreplejen eller skolerne, kræves kontrol og regler.
For det andet: Parkinsons lov. Ifølge den britiske historiker C. Northcote Parkinson (i en artikel i The Economist i 1957) vil ethvert arbejde udvide sig, indtil det udfylder al den tid, der er til rådighed for dets udførelse. Embedsmænd stræber efter at få stadig flere ansatte, og de skaber arbejde for hinanden og ansætter flere.
1 ind, 2 ud
Det kan lade sig gøre at få bureaukratiet reduceret. I British Columbia i Canada besluttede de i 2001, at antallet af regler skulle reduceres med en tredjedel over tre år. Det lykkedes ved hjælp af en ”1 ind, 2 ud”-model for regler. I dag har de halveret antallet af regler.
”For borgerne i British Columbia var det selvfølgelig rart at slippe af med nogle af de kuriøse regler. Men det vigtigste resultat var, at virksomheder blev sat fri til at servicere borgerne bedst muligt. Det medførte en betydelig økonomisk vækst, og forskere har vist, at væksten i British Columbia i de efterfølgende år var et procentpoint højere som følge af dereguleringen. Overført til danske forhold svarer det til en øget vækst i BNP på omkring 25 milliarder kroner om året,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos.
Der er også fortalere for bureaukrati. Vi burde elske bureaukratiet, for alternativet er værre, mener lektor, ph.d. ved Saxo-instituttet ved Københavns Universitet, Jes Fabricius Møller:
”Ordet bureaukrati har antaget karakter af skældsord, men vi burde elske et velfungerende bureaukrati, for ingen ønsker sig i virkeligheden alternativet, som er smålighed og korruption,” skrev han i Kristeligt Dagblad i 2015.
”Der findes antagelig ikke den politiker, der ikke på et tidspunkt har udstedt løfter om at afskaffe alt unødvendigt bureaukrati og komme af med den stive regelstyring. Selvfølgelig kunne vi godt tænke os, at systemet er mere empatisk, fleksibelt, menneskeligt, personligt og så videre, men hvis man ser på de historiske og nutidige tilfælde, hvor en forvaltning beror primært på forvalterens personlighed og individuelle vurdering og ikke på regler, slår den menneskelige natur stærkt igennem, og resultatet er ikke sjældent vilkårlighed, smålighed, tilfældighed og korruption,” skriver Jes Fabricius Møller.
Læs også Frank Korsholms analyse: “Troels Lund Poulsen fører reformpolitik til de bonede gulve hen over hovedet på vælgerne”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
