Mette Baggers: Derfor er debatten om et kolonihistorisk museum relevant

i Kultur/Historie af
KOLONIHISTORIE // KOMMENTAR – Cand. mag i kulturformidling Mette Baggers er helt enig med Nikolaj Bøgh i, at Nationalmuseet skal være museet for dansk kolonihistorie. Hun er dog dybt uenig i, at museet har løftet den opgave. Derfor bliver vi ifølge Bagger nødt til som samfund at have en debat om, hvordan vi belyser hele Danmarkshistorien.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvorvidt ønsket om et kolonimuseum handler om politik, er inddiskutablet. For hele den statsstøttede museumsinstitution er politisk, fordi den eksisterer i kulturpolitikkens nåde, og derfor handler Nationalmuseet i den kulturpolitiske ånd. Desværre bliver museet derfor også en afspejling af den herskende kulturpolitik, og den danske kulturpolitik er ikke imponerende.

Hvis der skal skabes et kolonimuseum, efterlyser Nikolaj Bøgh seriøsitet og eftertanke, og det forstår jeg godt, for det er en mangelvare i dansk kulturpolitik. En mangelvare, der kommer til udtryk på selve Nationalmuseet, som Bøgh ellers ikke mener har udfordringer i forhold til at formidle kolonihistorie. Men netop her finder man dokumentation for den undertrykte kolonihistorie, som Bøgh åbenbart savner.

Med begge udstillinger bliver kolonihistoriens undertrykkelse manifesteret på værste vis. For vi skal ikke skamme os over fortiden, vi skal anerkende den

Sagen er nemlig den, at hvis man bevæger sig videre fra den omtalte koloniudstilling, ‘Stemmer fra Kolonierne’, så går man lige ind i en udstilling, der hedder ‘Kongens Kunstkammer’. Det er en lille udstilling i et rum, der har til formål at genskabe Frederik 3’s kunstkammer, der er grundlaget for museets begyndelse. Og det gør den. Med overbevisende æstetik og pudsige fortællinger. Men hvis ‘Stemmer fra Kolonierne’ ikke skal være en udstilling, der køber aflad for en mørk historie, så bør museet omfavne den nuancerede historie i langt flere hjørner af udstillingerne. Og det gør museet ikke.

‘Kongens Kunstkammer’ står som en flot og sjov udstilling, der ukritisk gengiver datidens forståelser. Genstandene er omtalt i datidens retorik og fortællingerne har ingen kritiske overvejelser. Går man videre på museet kan man måske finde vej til ‘Jordens Folk’, Nationalmuseets etnografiske udstilling der snart runder sit 30-års jubilæum. Også her er æstetik valgt frem for historiske nuancer.

Med begge udstillinger bliver kolonihistoriens undertrykkelse manifesteret på værste vis. For vi skal ikke skamme os over fortiden, vi skal anerkende den. Og man kan ikke skabe én udstilling, der ønsker at nuancere historien og give stemme til dem, der ikke tidligere har fået plads i historien, for så at forestille sig, at det ikke er relevant at udbrede historien til resten af museet.

Ved ikke at lade den historiske bevidsthed skinne igennem i hele huset, bliver det den negligering af den historiske betydning kolonihistorien har, som Nikolaj Bøgh ikke kan se.

Udstillingen ‘Kongens kunstkammer’ viser et bredt udvalg af de fornemste og sjoveste genstande fra Frederik 3’s kunstsamling. Foto: Henning Tag

I både ‘Jordens Folk’ og ‘Kongens Kunstkammer’ fremstilles genstandene på en måde, der ikke skaber rum for refleksion. Spørgsmålet museumsgæsterne med fordel kunne stille sig selv efter et besøg var, hvordan er tingene kommet til Danmark, hvorfor er de her, og er der nogen, der ønsker dem tilbage. Men de overvejelser strækker sig langt ud over den kulturpolitiske dagsorden, og derfor bliver de ikke understøttet på Nationalmuseet. Og det er en skam, og skammeligt.

For selvom Nikolaj Bøgh ganske rigtigt påpeger, at vi skal behandle kolonihistorien med “eftertanke og eftertænksomhed”, så giver det jo kun mening, hvis museerne er med til at kvalificere gæsternes muligheder for at reflektere.

Det er ikke tilfældet nu, og derfor er debatten om et kolonihistorisk museum relevant.


Topfoto: Niels Peter Holbech: “Lille Marie på Nekys arm” (1838). Nationalmuseet.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Baggers cand. mag i morderne kultur og kulturformidling.
Uddannet i kulturformidling og museologi. Har skrevet speciale om Nationalmuseets udstillinger og om hvordan udstillingerne er et udtryk for landets kulturpolitik.

Seneste artikler om Kultur