Merkel presset på pressefriheden

Kristin Parello-Plesner 18.04.2016

Satire skal man ikke spøge med. Det ved vi alt om i Danmark som bekendt, men nu har satire også udløst en international krise mellem Tyrkiet og Tyskland. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan vil retsforfølge den tyske tv-satiriker Jan Böhmermann, der har skrevet et vulgært og kritisk digt om det tyrkiske statsoverhoved. Merkel har givet grønt lys for retsforfølgelse. I Tyskland spørger man sig, om hun har knægtet eller netop håndhævet retsstaten. Og ikke siden muhammedtegningerne har vi af samme grund hørt mere om pressefrihed, ytringsfrihed og satire i medierne, som i den foregående uge.

Men lad os lige opsummere historien: Det begyndte med en smædesang og musikvideo om præsident Erdogans hårdhændende behandling af journalister og knægtelse af pressefriheden. Videoen blev lanceret på NDR, den nordtyske regionalkanal under ARD – tysk nationalt fjernsyn. Firserhittet af den kendte sangerinde Nena ”Irgendwie, Irgenwo, Irgendwann” blev til sangen ”Erdowie, Erdowo, Erdogan”, der fornærmede det tyrkiske statsoverhoved så voldsomt, at han ironisk nok prompte reagerede med at ville indskrænke NDR’s pressefrihed.

Det var begyndelsen til en krise mellem Tyrkiet og Tyskland, som dog i første omgang forblev på diplomatisk niveau. Tyrkiet forlangte, at videoen straks blev slettet, men kravet blev ikke imødekommet i første omgang. Nok var Tyrkiets politiske betydning steget, som vigtig allieret efter flygtningeaftalen med Merkel, men at stille betingelser for pressefriheden i Tyskland selv, grænsede alligevel til storhedsvanvid mente mange. Christian Ehring, journalist på Extra3, følte sig på sikker grund og lavede et nyt indslag, hvori han genudsendte videoen nu med tyrkiske undertekster.

Det går galt

Men så tog Jan Böhmermann, satirisk journalist på den tyske kanal ZDF, sagen op. Böhmermann læste i sit eget show Neo Magazine Royale den 31. marts op af sit digt, Schmähkritik.

Schmähkritik – Smædekritik på dansk – er et juridisk udtryk, der netop adskiller den i den tyske grundlov beskyttede ytringsfrihed fra nedværdigende og æreskrænkende kommentarer. Schmähkritik kan således straffes.

I digtet kritiserer Böhmermann bl.a. præsident Erdogan for at sparke til kurdere og kristne. Herefter følger talrige andre verbale angreb om børnepornografi og seksuelle præferencer. Digtet har, på trods af den politiske alvorlige undertone, mest af alt karakter af noget, en pubertær gymnasieklasse kunne have fundet på. Men det var heller ikke Böhmermanns pointe at skabe et litterært mesterværk. Tværtimod var det intentionen at skubbe til grænserne for pressefriheden. Böhmermann, som naturligvis godt er bekendt med tysk lovgivning, skabte i sit program derfor behændigt en kontekst, hvori han pointerede, at man f.eks. ikke under tysk lov kunne sige følgende om et statsoverhoved:

”Sackdoof, feige und verklemmt,

ist Erdogan, der Präsident.

er præsident Erdogan

Sein Gelöt stinkt schlimm nach Döner,

selbst ein Schweinefurz riecht schöner.

Er ist der Mann, der Mädchen schlägt

und dabei Gummimasken trägt.

Am liebsten mag er Ziegen ficken

und Minderheiten unterdrücken,

Kurden treten, Christen hauen

und dabei Kinderpornos schauen.

Und selbst abends heißts statt schlafen,

Fellatio mit hundert Schafen.

Ja, Erdogan ist voll und ganz,

ein Präsident mit kleinem Schwanz.”

Kilde: Spiegel.de

Oversat til Dansk:

Smædekritik

”Åndsvag, fej og indelukket

er præsident Erdogan

Hans lem stinker af Döner

Selv en svineprut lugter bedre

Han er manden, der slår piger

med gummihandsker på

Allerhelst puler han dog geder

og undertrykker minoriteter

Slår kurder og kristne

og ser børneporno

Selv om aftenen står den i stedet for søvn

på fellatio med tusind får

Ja, Erdogan er fuldt og helt

en præsident med lille pik”

Kort levetid og politibeskyttelse

Digtet havde en levetid på et par dage dage, derefter fjernede ZDF den 1. april hele indslaget fra websitet, og Böhmermann måtte trække sig helt tilbage og fik politibeskyttelse.

Ifølge Spiegel Online begrundede ZDF deres tilbagetrækning med, at indslaget ikke overholdt kanalens kvalitetskrav.

Programdirektør Norbert Himmler henviste overfor Spiegel Online til, at den tyske forfatningsdomstol siden 1990 har stadfæstet, at: ”en kritik ikke længere ville være beskyttet af ytringsfriheden, hvis dens primære mål ikke er debatten om en problemstilling, men bagvaskelse af personen.” Men tilbagetrækningen kom for sent, og var ikke nok til at forhindre, at satiren blev til en international krise, eftersom digtet allerede var delt viralt. Erdogan og mange tyrkere med ham var i det røde felt.

Merkel efterkommer Erdogans ønske om en retssag

Under en telefonsamtale mellem Erdogan og Merkel lod Tyrkiet den tyske kansler vide, at man ønskede retsforfølgelse af Böhmermann i henhold til loven. Til de flestes overraskelse indvilligede kansleren i samtalen i at imødekomme dette skridt. Den 15. april bad Tyrkiet så officielt om tilladelse til restforfølgelse i en verbalnote, hvilket baner vejen for at føre en sag mod Böhmermann for at fornærme det tyrkiske statsoverhoved. Det tyske udenrigsministerium, indenrigsministerium, justitsministerium og Bundeskansleramtet prøvede Erdogans sag, og vurderede, at der var grundlag for hans retskrav. Merkel understregede, at der var forskellige opfattelser af sagen blandt koalitionspartnerne SPD og Union, men at Bundeskansleramtet i sidste ende besluttede at tillade sagen.

Venstrefløjen råber, at det netop er det der sker, når man betræder den uhellige sti, der gradbøjer menneskerettigheder og konventioner, samarbejder med tvivlsomme regimer og skaber mere kontrol og politi. Og højrefløjen raser over for lidt kontrol, for mange flygtninge, som har udløst krisen, og nu gradbøjning af tyske værdier, som presse– og meningsfrihed

Det står klart, at Merkels flygtningepolitik står og falder med den nyligt indgåede aftale med Tyrkiet. Men hendes imødekommenhed overfor Erdogan i denne sag betragtes både inden og udenfor egne rækker, som et knæfald af de helt store og udløser kritik fra alle sider.

Venstrefløjen råber, at det netop er det der sker, når man betræder den uhellige sti, der gradbøjer menneskerettigheder og konventioner, samarbejder med tvivlsomme regimer og skaber mere kontrol og politi. Og højrefløjen raser over for lidt kontrol, for mange flygtninge, som har udløst krisen, og nu gradbøjning af tyske værdier, som presse– og meningsfrihed.

Leder alene på toppen

Merkel står med sin sag helt alene på toppen, hvor det som bekendt blæser iskoldt, når de svære beslutninger skal træffes. Det er hun efterhånden vant til. På en pressekonference i fredags understregede hun så upåvirket, som kun Merkel kan, at Tyrkiet og Tyskland er nære partnere og venner. Tyskland er hjemland for en stor tyrkisk befolkning, Tyrkiet er en NATO-allieret og ansøger til EU. En allieret skylder man netop en sober, men kritisk meningsudveksling. Merkel henviste til folkeretten, opretholdelse af retsstaten og meningspluralisme, som netop bevæggrundene for at tillade en retssag, og dermed prøve retsstaten styrke. Hun undlod ikke at nævne, at man også fra politisk hold var meget bekymret over journalisters skæbne i Tyrkiet, ligesom man var optaget af, hvorledes Tyrkiet opretholdt retten til at demonstrere.

“Vi arbejder for beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder, som meningsfrihed, kunstnerisk frihed og pressefrihed. Vi kræver også deres overholdelse og beskyttelse af Tyrkiet. Det kræver vi, fordi vi er overbevist om retsstatens styrke,” lød det.

Hun fortsatte: ” I retsstaten er juraen uafhængig og den tiltalte er sikret processuelle rettigheder. Endelig mindede hun om, at i retsstaten er den tiltalte uskyldig til andet er bevidst. Og hun manede til besindelse i forhold til at vurdere skyldsspørgsmålet af den anklagede eller grænser og indskrænkelse af presse- og den kunstneriske frihed på forhånd. “Det er alene op til de uafhængige retslige instanser, at afgøre dette”.

Tager til Nordkorea

Böhmernman har sagens alvor til trods, dog ikke helt mistet sin humoristiske sans. Han skrev i lørdags på sin facebookside, at han havde valgt at tage en fjernsynspause, som han ville bruge til at rejse igennem Nordkorea for at få presse- og ytringsfrihedskonceptet ordentligt belyst.

Derefter tager han på pilgrimsfærd på sin Sedgeway for at finde sig selv. Han står ikke alene, når han insisterer på at holde fast i satiren. Hans sag har udløst en række satiriske bidrag fra kulturpersonligheder både i Tyskland og andre EU-lande. I Danmark har DR’s Signe Molde taget handsken op efter Böhmernman i et indslag i tv-programmet Quizzen. Hvis det var Erdogans intention at sætte en prop i udbredelsen af de fornærmende udtalelser, så har det altså indtil videre ikke virket efter hensigten. Og egentlig burde Erdogan også have for travlt til at spilde både sin egen og kanslerens tid med en ordentlig omgang satire.

Merkel efterlader heller ingen tvivl om, at hun i hvert fald er træt af machofornærmede statsledere. I et snuptag aflivede hun på pressekonferencen “helt uafhængigt af Böhmermann-sagen” paragraf 103 i straffeloven, der beskytter den personlige ære. “Vi kan i fremtiden godt undvære denne paragraf, og vil fremlægge et lovforslag til dens afskaffelse,” sluttede hun.

Foto: https://magazin.spiegel.de/digital/index_SP.html#SP/2016/16Böhmermann Spiegel

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Hvis du læser mine artikler herinde og kan lide dem, kan du betale mig. Det er helt op til dig. Min Mobile Pay er: 51345311. Du kan ikke ringe på dette nummer.

Kristin Parello-Plesner

Mor, direktør, yogalærer. Er optaget af samfund og sundhed, internationale forhold og bæredygtig udvikling. Blogger om samfund, politik og hverdagsliv. Har base i Washington D.C.