Heartland Talks 2019 – et politisk cirkus uden kant og realisme

af i Bøger/Kultur

FESTIVAL // KRITIK – Forventningerne kunne ikke have været større. Endelig fik flere hundrede fans lov at møde en af tidens mest interessante kønsteoretikere, Judith Butler. Hendes bog, Gender Trouble, er blevet en klassiker, men desværre blev både Butler og de andre relevante og interessante intellektuelle taget som gidsler i arrangørernes planer om at forvandle dette års festival til et politisk cirkus fyldt med luftkasteller.

Nu afdøde debattør Mads Holger skrev for nogle år siden et kritisk blogindlæg til avisen Berlingske, hvor han forklarede, hvordan den venstreorienterede festivalkultur havde mistet den stærke eksperimenterende ånd, som den ellers var skabt på baggrund af. Jeg må her bare medgive, at dette års Heartland Festival desværre også var et tydeligt eksempel på den ligegyldighed og dekadence, som hersker inden for den kulturelle branche, der igen og igen serverer de samme hule pointer og kampråb.

Man skal naturligvis ikke være naiv: Heartland har fra start været en festival, som hælder til venstre og søger at tilfredsstille et publikum af kulturradikale medie- og reklamefolk

Trods udsigt til regn og mudder så dette års Talk-program ellers på forhånd spændende ud. Det indeholdt flere store internationale tænkere og en bred række emner indenfor bæredygtighed, litteratur, fremtidens arbejdsliv, kønsforskning, menneskets biologiske udvikling etc. Det var nok få gæster, der havde regnet med, at det folketingsvalg, som i de sidste mange uger har fyldt alle flader, også skulle komme til at dominere og til en vis grad underminere samtlige talks.

Kvalmende moraliseringer

Man skal naturligvis ikke være naiv: Heartland har fra start været en festival, som hælder til venstre og søger at tilfredsstille et publikum af kulturradikale medie- og reklamefolk. Derfor har en politiker som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt helt naturligt også en vigtig plads på årets program, og det skal der være plads til. De andre år har der dog samtidig med de politiske talks også været plads til talks, som omhandlede mere nøgterne, videnskabelige emner, og som ikke nødvendigvis endte ud i politiske konklusioner eller kvalmende moraliseringer.

Sidste år havde jeg eksempelvis stor fornøjelse af at høre to biologer tale om gener og biodiversitet, uden at de havde brug for at bekende deres politiske holdninger eller ståsted. Her var det videnskabens opdagelser, som var i fokus. Noget lignende oplevede jeg i år, da jeg besøgte madscenen, hvor to ildsjæle beskrev, hvordan man laver den bedste kombucha, som vi samtidig fik lov at smage og dufte. På Talk-scenen var det umuligt at lære noget som helst af værdi, for der blev politiseret så voldsomt, at flere af de ellers spændende emner blev overflødiggjort.

Denne kedelige præmis demonstrerede Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik eksempelvis uden omsvøb, da han efter at havde brugt ca. 30 min. på lave en fugle-quiz med den amerikanske forfatter Jonathan Franzen, valgte at dreje samtalen over på klimakrisen og spørger Franzen: ”Hvad skal vi så stemme til næste valg, hvis vi ønsker at se ændringer?”

Spørgsmålet kunne ikke have været mere ligegyldigt, for talken var annonceret under titlen ”Can literature survive technology?”, men det måtte vi åbenbart ikke høre noget om. Selv da jeg spændt er taget ind for at opleve den amerikanske biolog Robert Sapolsky tale om menneskets evolution, går den politiske og etiske præmis igen.

Den betydningsfulde tænker Judith Butler, som blandt andet er kendt for at havde meget radikale tanker om den flydende identitet, fik ikke et ben til jorden, da hun skulle interviewes

Da jeg således må erkende, at det åbenbart er en grundlæggende men usagt præmis, at alle Heartland-talks helst skal ende ud i en kritik af enten Paludan, Trump, paven eller en anden fjende af de kulturradikale, står det klart for mig, at den slovenske filosof og sociolog Slavoj Žižeks talk med Adam Holm under sidste års festival var en særlig begivenhed, som jeg glædes over at have oplevet.

Trods at denne talk omhandlede seksualitetens udvikling, gav den provokerende Žižek nemlig langt fra et entydigt eller positivt billede af den udvikling, som den seksuelle frigørelse har medført i vesten. Flere følsomme feminister udvandrede da også, men de gæster, som blev, fik trods alt noget at tænke over.

Den banale feminisme

Om det var i frygt for klager, at Heartland i år havde valgt at lade moderatorerne styre alle talks med hård hånd vides ikke, men det fremgik tydeligt, at hovednavnet Judith Butlers samtale ikke måtte skuffe de forventningsfulde pigehjerter.

Den betydningsfulde tænker, som blandt andet er kendt for at havde meget radikale tanker om den flydende identitet, fik nemlig ikke et ben til jorden, da hun skulle interviewes. Man skulle ellers tro, at en forsker og personlighed som Butler nemt kunne bruge en time på selv at sige nogle sandheder, men Heartland havde valgt at lade DR2 Deadlines fineste interviewer, Lotte Folke Kaarsholm, eksaminere Butler i den politiske korrektheds banaliteter.

Ønskede man at høre frigørende kampråb som ”we are not going back!” eller ”of course, we are going to win!”, så sad man i det rigtige telt. På storskærmen viste Kaarsholm blandt andet et klip af pave Frans’ udtalelse om det unaturlige ved drenge, som ønsker at blive piger.

Butler prøvede forgæves at moderere sig ud af dette dikotomiske teater, hvor den hvide heteroseksuelle mand blev italesat som fjenden, men måtte naturligvis gentagende ende med at tage afstand til de konservative dæmoner, som Kaarsholm konfronterede hende med. Dette resulterede naturligvis i, at der hver gang efterfølgende fløj pift og klapsalver gennem luften, så man som ”kedelig” hetero-normativ mand overvejede mulighederne for at komme levende ud af dette cirkus.

Det der oprigtigt er fantastisk ved en tænker som Butler er, at hendes tanker berører fundamentale elementer i vores tilværelse, og at hun i stil med filosoffer som Frederich Nietzsche eller Michel Foucault på den måde vender op og ned på folks opfattelse af verden.

I bund og grund gik jeg nemlig hjem hverken klogere eller dummere og med en hul følelse af, at jeg kunne have brugt min tid mere fornuftigt nede i ølteltet

Således ville det eksempelvis have været spændende at høre om hendes queer-teori og opfattelse af flydende identiteter, som på mange måder indeholder en kritik af den identitetspolitik, som ellers hersker på området. Det fik festivalgæsterne dog aldrig lov at gøre bekendtskab med. I stedet endte Judith Butler under øredøvende klapsalver med at forlade scenen, som en hvilken som helst anden banal rødstrømpefeminist. Hvilket mildt sagt må siges at være spild af storhed.

Jeg ender derfor noget skuffet med at konkludere, at Heartland i år ikke formåede at forløse det potentiale, som det ellers giver at booke store intellektuelle kapaciteter som Butler. I bund og grund gik jeg nemlig hjem hverken klogere eller dummere og med en hul følelse af, at jeg kunne have brugt min tid mere fornuftigt nede i ølteltet.


Fotos:

Jonas M. Hoeck er Cand. Mag. i Litteraturvidenskab og antropologi, forfatter, oversætter og skribent. Han har tidligere undervist i litteratur på Syddansk universitet. I 2018 udkom antologien Modernisme på tværs, som Jonas er medforfatter på. Jonas har også arbejdet som redaktør med litterære tidsskrifter og har skrevet for blandt andet rØST og Nordica. Dertil har Jonas en stor international erfaring fra både Oslo universitet, Dansk kulturinstitut i Riga og feltstudier i Indien.

Seneste artikler om Bøger