POLITIK // ANALYSE – Da statminister Mette Frederiksen præsenterede regeringens udspil til en ældrereform, der skal sætte en stopper for tidstyranniet i ældreplejen, var det som et deja-vu. Andreas Karker tager os med tilbage til valgkampen i 2001.
“Kommunerne er til for de ældre og ikke omvendt. Det forsøger regeringen at sætte en tyk streg under med sin længe ventede ældrepakke, der sætter frit valg og medbestemmelse i fokus.”
Det er indledningen på en artikel om regeringens nye udspil.
Ups – artiklen er 22 år gammel. Den er fra 2002 – de første 100 dage efter Anders Fogh Rasmussens store valgsejr i 2001. Artiklen i Kristeligt Dagblad fortsætter således:
“Ældrepakken er en del af VK-regeringens løfter for de første 100 dage ved magten. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) håber, at der med lovændringerne kommer mere menneskelighed ind i hjemmehjælpen. Han gjorde i valgkampen selv et stort nummer ud af stregkoder og udskældt tidstyranni i hjemmeplejen. Ældrepakken ledsages af en halv milliard kroner ekstra til kommunerne til at bruge på ældrepleje.”
Jeg syntes nok, jeg havde hørt om tidstyranni før. Jeg googlede det, og artiklen i Kristeligt Dagblad var en af dem, der dukkede op.
TV 2 har sat dagsordenen med dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden” fra 2020, der indeholdt en scene med 90-årige Else Marie Larsen, som chokerede befolkningen
Det var et valgløfte fra Anders Fogh Rasmussen i valgkampen i 2001 om, at der skulle gribes ind over for tidstyranniet i ældreplejen, og at de ældre skulle have mere frit valg.
Kan vælgerne huske det? Ikke så mange, måske.
Og fem år efter artiklen var der ikke sket ret meget, mente i hvert fald SF:
“Det kan simpelthen ikke skjules, at VKO-flertallet med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen er langt bedre til at skaffe skattelettelser end til at sørge for, at vi har en ordentlig og værdig ældreomsorg.”
“Det er åbenbart kun ved særligt festlige lejligheder såsom en valgkamp, at Fogh kan svinge sig op til at sige, at plejepersonalet skal have mindre tidstyranni og højere løn.”
“Virkeligheden ser anderledes ud. Fogh har tværtimod været garant for, at bundlinje og profit er de styrende målsætninger i vores ældreomsorg. Selvfølgelig effektivt assisteret af stregkodning og tidsmålinger. Akkurat som man kender det fra bilindustrien og samlebåndsakkord,” skrev Anne Baastrup, SF, på Altinget i 2007.
Frederiksen vil reformere ældreplejen
Statsminister Mette Frederiksen havde planlagt udspillet som et gennembrud. Det var planen, at det skulle have været omdrejningspunktet i nytårstalen, indtil Dronning Margrethe abdicerede, og der er også produceret reklamer, hvor Mette Frederiksen hygger sig med en ældre. Men den første meningsmåling efter udspillet viser tilbagegang for alle tre regeringspartier.
Der er ikke sket noget væsentligt på området siden 2001.
TV 2 har sat dagsordenen med dokumentaren Plejehjemmene bag facaden fra 2020, der indeholdt en scene med 90-årige Else Marie Larsen, som chokerede befolkningen.
Reformen skal bidrage til en generel afbureaukratisering af ældreplejen og give mere frihed til både den enkelte ældre og medarbejderne
Skjulte optagelser i dokumentaren viste, hvordan to sosu’er på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus konstaterede, at Else Marie Larsen havde afføring i sin ble. I stedet for at skifte hende pakkede de hende ind i tæpper og kørte hende til et halloweenarrangement. De to aftalte, at de ville sige, at de havde skiftet hendes ble, selvom det var løgn.
Optagelserne viste også, at Else Marie Larsen blev hejst op i en loftlift, selvom hun gav tydeligt udtryk for, at det gjorde ondt.
Mette Frederiksen var rystet:
“Den mangel på ordentlighed og respekt, som vi ser i dokumentaren, handler ikke om penge. Det handler om anstændighed. Det går ikke, at vi har steder i vores ældrepleje, hvor den grundlæggende respekt for andre mennesker mangler. Og hvor den helt basale omsorg og pleje er forsvundet. Medicin og mad, der ikke bliver givet. Gennemblødte bleer, der ikke bliver skiftet. Det er barske billeder af medmennesker i en sårbar del af livet,” skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook.
Og i sidste uge kom så ældreudspillet fra regeringen. Med var også – sandsynligvis fra regeringspartiet Venstre – det frie valg, som har overvintret helt tilbage fra valgkampen i 2001. Og de medfølgende penge var løbet op i en hel milliard.
“Denne gang vil vi gerne tage mere grundlæggende fat,” sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun d. 30. januar præsenterede regeringens udspil på et plejehjem i Kolding.
På pressemødet var statsministeren flankeret af både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og ældreminister Mette Kierkgaard (M). Reformen skal bidrage til en generel afbureaukratisering af ældreplejen og give mere frihed til både den enkelte ældre og medarbejderne.
Der skal gennemføres en omfattende tilsynsreform på ældreområdet. Det vil indebære, at de 98 kommunale tilsyn nedlægges, mens forsøgsordningen med statslige ældretilsyn afskaffes. I stedet skal der etableres et tværkommunalt tilsyn, samtidig med at alle tilsynsmyndigheder fremover skal foretage et årligt tilsyn på den samme dag.
Kommunerne skal fremover have mulighed for at etablere “frisatte lokalplejehjem”. De vil ligne de private friplejehjem, da borgerne her vil få mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser.
Ældre Sagen: Væsentlige detaljer i reformen mangler
Ældre Sagen tager positivt, men kritisk imod reformen. Den indeholder flere gode elementer, som Ældre Sagen har plæderet for i årevis: mere selvbestemmelse, faste teams, færre medarbejdere i hjemmet og mindre bureaukrati. Men den løser ikke problemet med at skaffe hænder nok.
Administrerende direktør Bjarne Hastrup siger til ældresagen.dk: “Vi står i en massiv krise på ældreområdet, og derouten har været i gang længe. Regeringens plan har tilsyneladende gode takter, men djævlen ligger i detaljen, og dem kender vi ikke endnu. Ventetiden har allerede været alt for lang.” Bjarne Hastrup fortsætter:
“Der er ældre, der ikke får den hjælp, de behøver. Ældre, der ikke kan få plads på plejehjem. Pårørende løber med tungen ud af halsen af overanstrengelse, og medarbejderne flygter. Der mangler penge. Kommunerne har ikke været i stand til at løse de massive problemer i ældreplejen indtil nu, tværtimod. Så det kan undre, at en del af løsningen er at give kommunerne større frihedsgrader. Hvordan skal det hjælpe svækkede ældre?”
Ældre Sagen er bekymret for, at muligheden for tilkøbsydelser kommer til at resultere i A- og B-hold.
For det første, fordi det er et kæmpe problem at rekruttere tilstrækkeligt med personale, og problemet vokser. Hvis nogle af de sparsomme medarbejdere skal bruge tid på at løfte tilkøbsydelser, risikerer det at gå ud af basisydelsen til andre.
For det andet, fordi man risikerer et skred, hvor basisydelser langsomt overgår til at være tilkøbsydelser.
Man bør lytte til Ældre Sagens indvendinger. De ved, hvad de snakker om, og har gjort det i mange år. Samtidig står vi over for en virkelig stor voksende ældre-udfordring
En ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har udført for Ældre Sagen, viser, at pårørende er blevet endnu mere belastede de seneste fem år. I 2023 oplever lidt mere end hver tredje (36 pct.), at deres fysiske helbred er blevet dårligere. I 2015 var andelen 23 pct. Pårørende løser flere opgaver, bliver mere syge, og flere oplever, at det går ud over deres arbejde.
Samtidig stiger antallet af ældre over 67 år kraftigt. Vi lever længere og får færre børn. Det giver flere udgifter til ældre og færre til at betale dem. I dag er hver 20. dansker over 80 år. I 2050 vil hver 10. dansker være over 80.
Fra 2011-20 steg antallet med 24 pct. fra 934.000 til 1.156.000. Og frem mod 2070 forventes antallet at stige med 44,4 pct. til 1,56 mio. i 2070. Den største stigning sker blandt personer over 80 år, der vil vokse med 110,4 pct.
“Det er en klar udfordring, at vi bliver markant flere personer over 80 år. Personer over 80 år har et markant større træk på offentlig service end resten af befolkningen, fordi de har et større behov for sundhed og pleje,” skrev Dansk Erhverv i juni 2023.
“En tidligere analyse fra Finansministeriet viser, at en gennemsnitlig 65-årig danskers træk på offentlig service som for eksempel sundhed, uddannelse og pleje koster i underkanten af 50.000 kr. om året. En gennemsnitlig 85-årig danskers træk på offentlig service koster i underkanten af 150.000 kr. om året. Det er blandt andet behovet for sundhed og pleje, der vokser kraftigt, når man bliver ældre,” skrev DE.
Man bør lytte til Ældre Sagens indvendinger. De ved, hvad de snakker om, og har gjort det i mange år. Samtidig står vi over for en virkelig stor voksende ældre-udfordring.
Om reformen er nok til at løse problemerne, er tvivlsomt. Det er godt med selvbestemmelse, men hvad med svage og demente gamle, der ikke ved, hvad der foregår omkring dem?
Og hvad sker der om nogle år, når TV 2 eller DR laver en ny dokumentar om ældres forhold med skjult kamera? Så vil befolkningen igen kræve skærpet kontrol med området.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
