BØGER // ANMELDELSE – Rebecca F. Kuangs roman Yellowface udforsker de mørke sider af forlagsverdenen, hvor diversitet bliver en handelsvare, og cancel culture lurer i kulissen. Kan en forfatter slippe afsted med at stjæle en andens historie i en tid med skarpt fokus på identitet og repræsentation? Isabella Miehe-Renard anmelder den amerikanske bestsellerbog, der netop er udkommet på dansk.
Forfatteren bag Yellowface, den 28 årige kinesisk-amerikanske Rebeca Kuang, er blevet bestsellerforfatter. Lad os få det på plads. Hendes nye roman er solgt til 14 lande og røg sidste år direkte ind på New York Times’ bestsellerliste i månedsvis. Inden da skrev hun populære fantasy-romaner, og hun debuterede i young adult-genren med trilogien Poppy War.
Hvorfor er det her relevant som begyndelse på en anmeldelse? Det er det, fordi romanen handler om enhver ung, upcoming forfatters drøm om præcis samme status. At endelig bryde igennem på markedet, koste hvad det vil. Her understreger jeg: Koste hvad det vil. For det er fortællingens omdrejningspunkt.
Forsiden – skriggul med to skæve øjne, der kigger skeptisk på os, samt bogens titel – er genial i al sin enkelthed. Det illustrerer fænomenet fra 1960’erne i Hollywood: Når etniske hvide skuespillere blev sminket og klædt i kostumer som asiater. Den praksis blev kaldt “at yellow-face”. I dag kaldes det kulturel appropriation og hvidt privilegium, forbundet med de de sidste årtiers cancel culture forbundet med debatten om manglen på diversitet og repræsentation. Så Kuangs roman er det, man – undskyld klicheen – kalder en roman til tiden.
Kuang skriver morsomt og skarpt
Romanen er skrevet som en satirisk sort komedie. Sort, fordi vi læsere ikke møder én eneste sympatisk karakter undervejs. Kun eksempler på en kynisk wannabe-forfatter, en forrået og udspekuleret forlagsbranche samt en del bitre minoritetsstemmer, skildret som de krænkelsesparate. Ja, der er meget godt underholdningsstof, hvis intentionen er at underholde.
Yellowface er hurtigt læst og bestemt underholdende. Morsom, ironisk med skarpe iagttagelser, og der er konstant højt tempo. Letfordøjelig endda, hvilket måske ikke helt harmonerer med valget af temaer. Det er som om, romanens intensitet er vigtigere for Rebecca Kuang end substansen. So be it. Det er tydeligvis hendes stærke side.
Nu ved jeg, at en bogs succes intet har med forfatterens anstrengelser at gøre. Bestsellere bliver udvalgt på forhånd
R.F. Kuang
Valget af en (moralsk såre skyldig) jeg-fortæller er det helt rigtige. Fortælleren June holder intet tilbage, hun “over-sharer” sine grimmeste tanker og egoistiske stunts med os læsere. Hun har aldrig selv opnået succes med sine bøger og forsøger derfor indimellem at forsvare sig. Det føles usædvanligt pludselig at håbe det bedste for en usympatisk kvinde, der laver et plagiat: “Alt imens tænker jeg: Jeg gjorde det, jeg fucking gjorde det. Jeg lever Athenas liv. Forfatterlivet, som det er meningen, det skal leves. Jeg er brudt igennem glasloftet.”
Hendes veninde, Athena Liu – som June misunder, ja nærmest foragter – er en yderst succesfuld litterær darling, der bliver kvalt af en pandekage, der sætter sig fast i halsen, mens June er til stede.
June stjæler venindens nye færdige manuskript fra skrivebordet. Omskriver det lidt og sender det så til sin egen agent.
“Diversitet sælger”
Det største problem ved ugerningen? At den afdøde veninde med berømmelse og store salgstal var fra en kinesisk indvandrerfamilie, opvokset i USA. Venindens seriøse roman handler ene og alene om de tusindvis af kinesiske arbejdere, der blev brugt og udnyttet af den britiske hær under første verdenskrig. Flere forlag er begejstrede for manus, de sukker efter diversitet i deres udgivelser: “Det er diversitet, som sælger lige nu. Forlagene hungrer efter marginaliserede stemmer”.
En kvik beregnende redaktør, der byder det højeste forskud for at udgive bogen, ser alligevel risikoen i, at den hvide amerikaner June måske virker yellowfaced i forhold til emnet. Så bogen udgives bevidst under pseudonymet Juniper Song. Et asiatisk-klingende navn, der giver kulturel autenticitet. For at undgå beskyldninger om “kulturel udnyttelse”.
Forlaget beder hende også bløde nogle af de hvide karakterer op, så det ikke fremstår “pinligt partisk”. “Alle læsere skal kunne se sig selv i det her”.
Det er så detaljeret og bliver derfor trættende og endda unødvendigt. Man læser med og har for længst forstået krisen og det indlysende dilemma
Her vil jeg lige dele et andet vigtigt, nærmest indskudt citat, som umiddelbart ikke matcher hovedpersonen June, men nok nærmere denne bogs forfatter, kinesisk-amerikanske Kuangs egne erfaringer som ny forfatter:
“Indsæt myteskabelsen i realtid, den konstruerede persona, som presseteamet vurderer maksimalt salgbart, kombineret med en sund dosis neoliberal udnyttelse. Komplekse budskaber reduceret til lydbidder, forhistorier skåret ind til det finurlige og eksotiske”.
Eller kommentaren: “Nu ved jeg, at en bogs succes intet har med forfatterens anstrengelser at gøre. Bestsellere bliver udvalgt på forhånd.”
Plagiatbogen bliver et kæmpe hit, og salgstallene stiger og stiger.
Nedsmeltning
Men spændingen stiger også, da udgivelsen starter en kæmpe, ja kæmpe shitstorm på Twitter: Har denne Juniper rødder i den asiatiske minoritet? Har hun vitterligt selv skrevet bogen? Hvorfor benytter hun klichéer som f.eks “mandelformede øjne og den glatte hud”?
“Hej Juniper, er du egentlig … hvid? Ser vi her en hvid kvinde uden nogen bånd til det kinesiske samfund? Jeg kommer til D.C og smadrer dig. Racistiske kælling”.
Romanens meget realistiske skildring af en mulig Twitter-nedsmeltning bliver dog ved og ved, næsten løbende de næste 40 sider. Det er så detaljeret og bliver derfor trættende og endda unødvendigt. Man læser med og har for længst forstået krisen og det indlysende dilemma.
På de følgende mange sider i bogen fortæller hovedpersonen os – tvetydigt, nærmest beregnende – om sin anger. Ikke dybfølt. Blot panisk efter en kriseløsning.
Al humoren og den knivskarpe satire, som Kuang virkelig formår at forfatte i Yellowface, fordufter nærmest
Et interessant kapitel er dog, hvor Juniper kommer til, midt i det enorme pres, at bilde sig ind, at bogen er hendes helt eget værk. At den store succes kun skyldes hendes egne skriveevner. At hun faktisk selv har skrevet hele den plagierede roman. En virkelig interessant skildring af behovet for forbrødring eller fortrængelse.
Og dernæst hendes frygt for at blive irrelevant, da den værste storm lægger sig. Hun savner skandalens rampelys: ”Jeg har set forfattere, som udgav store bestsellere for ikke engang seks år siden, sidde alene og fortabte ved oversete signeringsborde, mens der dannedes lange køer ud for deres yngre, lækrere kolleger.”
Jeg gætter her, men ved det jo ikke, at vi igen får en direkte kommentar fra Rebecca F. Kuang, der dog ikke er falmet, men faktisk peaker her og nu på verdens bogmarkeder.
Thriller-slutning overrasker
Tilbage til Kuangs jeg-fortæller, June. Nu plagierer hun endnu engang fra stjålne noter. Hun mener selv, det højst er et fupnummer og slet ikke ikke et tyveri, og betegner vredt cancel– kulturen som dødbringende.
Nu vil hun genoplive sin berømmelse ved at afsløre forlagsbranchens rådne fundament. Hvorfor er der uskrevne regler om, hvem der må skrive hvad? Det er ideen bag hendes mulige nye bog. Meget aktuelt spørgsmål til diskussion.
Desværre – midt i på interessant og begavet vis at naile både de nævnte problematikker og forlagenes kynisme – ender Yellowface som en (ret fantasy– inspireret) thriller, der på ingen måde matcher de første ca. 250 sider. Et uforståeligt sidste greb.
Al humoren og den knivskarpe satire, som Kuang virkelig formår at forfatte i Yellowface, fordufter nærmest. Jeg tog mig i at tænke til sidst: Godt, man ikke er en af tidens succesfulde bestsellerforfattere. For hvem ved, hvad redaktørerne i forlagsbranchen har foreslået hende for at gøre flest mulige læsere tilfredse?
Læs flere boganmeldelser af Isabella Miehe-Renard her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og