corona

Med corona-pandemien fik vi nye ord i sproget

i Liv & Mennesker/Danmark af
CORONASPROG // ESSAY – Samtidig med indførelse af restriktioner i Danmark for at bekæmpe spredning af coronasmitte og redde liv, som statsminister Mette Frederiksen (S) proklamerede for et år siden i dag, fik hun skabt nyt liv i ulogiske ord som nedlukning og åbne op. I løbet af kort tid havde næsten hele befolkningen taget vendingerne til sig. Hvor kommer de og andre nye ord i sproget mon fra – før Mette Frederiksen sagde dem til hele nationen på tv?

Den 11. marts er en slags mærkedag, næppe en flagdag, næppe en festdag. Der er endnu ikke dekreteret ”flaget på halv” som på sørgedage. En markant dag er det. Den vil blive husket af mange. For meget.

På denne dag for et år siden, i 2020, blev Danmark ”lukket ned”, som det måske lidt overdrevent hed. Betegnelsen havde tidligere været brugt, da store politistyrker jagtede potentielle terrorister på Vestsjælland. Med skarpladte våben, skudsikre veste og mange blåtblinkende biler. En del veje, ikke alle, blev spærret.

Denne såkaldte nedlukning blev besluttet af statsminister Mette Frederiksen (S). Årsagen var en stigende udbredelse af en virus kaldet corona, eller covid-19, der angiveligt kom fra Kina. Tallet 19 henviste til, at denne virus blev identificeret første gang året før, i 2019.

Statsministeren sagde ”rugbrød” og ”toiletpapir”. Det viste det sig, at hun rådede befolkningen (‘danskerne’) til ikke at hamstre. Butikkerne blev tømt for disse produkter på få timer samme aften. Kunder kom i slagsmål

Indtil den markante dag med statsministerens beslutning havde det rumlet med rygter om den kinesiske virus, som kun få kendte til som ”farlig” og flere ikke regnede for noget særligt. For man vidste ikke nok.

Mange bud svirrede. Lige fra en dybt knugende usikkerhed om, hvorvidt vi beholder livet længere til ”det er ikke værre end influenza”, som vi jo kender. Derfor behøver vi ikke tage Mette Frederiksens og ”myndighedernes” formaninger og anbefalinger alvorligt og kan leve livet, som vi plejer.

Men det kom vi til hen ad vejen og på flere måder til større klarhed over. Flere hundrede, tusinder blev syge, indlagt, også lagt i respirator og en del kom ud fra hospitaler i kister, som blev modtaget af sørgende efterladte.

Ord skabte slagsmål

Statsministeren sagde ”rugbrød” og ”toiletpapir”. Det viste sig, at hun rådede befolkningen (‘danskerne’) til ikke at hamstre. Butikkerne blev tømt for disse produkter på få timer samme aften. Kunder kom i slagsmål.

Nogle benægtede faren. De hedder disclaimere, mens andre fremstillede udfordringen, som snarere var et problem, til egen fordel. De hedder framere og udfører framing.

Lukning var ikke nok. Af uforklarlige grunde skulle der ekstra tryk på. NEDlukning. Efter få måneder sagde hele nationen ”lukke ned”. Man fulgte den magtfulde statsministers ord. Og tænkte ikke nærmere over, hvad de indeholdt og hvilken begrundelse, der er for at sige dem

Hundredtusinder fik udvidet ordforrådet.

De hamstrende fandt sprogets værste gloser frem i supermarkederne.

Pandemien – for såden én var det, der hærgede landet – introducerede af indlysende grunde sine fagudtryk. Alarmberedskabet blev sat i værk. Afspritning, mundbind og hold afstand var kodeordene til at holde den uudgrundelige sygdom på afstand.

Kuren var desuden test, test, test. Efterhånden også lidt vaccine.

Kan ikke forklares

Mindre forståeligt revitaliserede statsministeren også ord som nedlukning. Lukning var ikke nok. Af uforklarlige grunde skulle der ekstra tryk på. NEDlukning. Efter få måneder sagde hele nationen ”lukke ned”. Man fulgte den magtfulde statsministers ord. Og tænkte ikke nærmere over, hvad de indeholdt og hvilken begrundelse, der er for at sige det.

Samtidig gav statsministeren modsætningen ”åbne OP” nyt liv i sammenhæng med det håbefulde berømte lys for enden af tunnelen. Heller ikke hér er det nok blot at ”åbne”.

Det kommer fra engelsk. Det ved engelskkyndige, inklusive dem, der er blevet stopfodret med engelsksprogede serier i tv gennem mange år.

Det begyndte – det med de engelsk-amerikanske ord – vel med jazzmusikken og kørte videre som led i euforien over amerikanernes store bidrag til 2. verdenskrigs afslutning

Tidligere kom nye (låne)ord fra tysk/germansk og fransk.

Shut down blev til lukke ned og suppleret med lock down, som vel mere er tilstanden.

Det lyder jo flot, og lidt lærd (”se, hvad jeg kan”). Desuden er det noget nemmere at ty til et engelsk ord, man kender, og lægge ind i det danske sprog. Så er man noget, så er man herlig fri for at tænke på at bruge et dansk ord.

Og så indeholder engelsk trods alt og retfærdigvis nogle flere nuancerende ord end dansk.

Hvordan det begyndte

Det begyndte – det med de engelsk-amerikanske ord – vel med jazzmusikken og kørte videre som led i euforien over amerikanernes store bidrag til 2. verdenskrigs afslutning.

Hopalong Cassidy, plastik, cola og kunstige øjenvipper dukkede op. Cowboykulturen, som fik nyt liv under præsident Donald Trump – så meget, at tidligere integrationsminister og langvarig coladrikker Inger Støjberg ligefrem adopterede hans drain the swamp (tøm kloakken/dræn sumpen), da hun talte til demonstrerende landmænd i november 2020. De var sure over regeringens håndtering af minkdrabene som led i begrænsning af coronasmitten.

Udtrykket blev tidligere brugt af daværende præsident og skuespiller Ronald Reagan i et ønske om at slippe af med bureaukratiet i Washington – en del af en land-by kamp, som Støjberg også meldte sig ind i med fuld musik.

Når f.eks. en minister får lyst til at meddele sig til offentligheden træder vedkommende ud af sit kontor og op på dørtrinet. Hvorefter vedkommende fremsiger sit budskab og eventuelt modtager nogle spørgsmål fra eventuelt fremmødte, ivrige journalister. Handlingen hedder noget så fint som doorstep, altså dørtrin

Inger Støjberg krævede tidligere af indvandrere: ”De ska’ ka’ dansk”. Kravet får nok behov for en omskrivning, efterhånden som dansk blandes mere og mere op med engelsk – også med hendes hjælp.

Globaliseringen har gødet jorden med flere ord fra andre sprog i dansk. De udvider sproget. Nogle fortrænger danske ord og andre stiller sig i vejen for at finde danske ord.

Ny tilstand, nye ord

Pandemiens nye tilstand kaldte i sig selv nye ord frem i sproget: albuehilsen, superspreder, driveingudstjeneste, flokimmunitet, kontakttal, smittetryk, social distancering, klasseloft, videomøde, coronapas, smittetal, bodegavirolog, drive-in test, værnemidler, coronaturist, positivprocent, insidenstal. Hotspot fik også sin nye plads i coronasammenhæng.

Vi skulle testes, ikke undersøges.

Vi har ingen begivenhed, vi har event.

Vi har ingen undersøgelse, vi har research.

Take away blev en større del af hverdagen, pakkeshoppen fik en central rolle, da nethandel fik en opblomstring.

Shopping og sale, var allerede i sproget, for vi køber ikke ind eller går på udsalg længere. Leder man efter et bælte, kan man se under accessories. Det, de ordinære forretninger ikke vil have længere, ryger på outlet.

På samme måde som besættelsen er et samlet begreb for den nazityske okkupation af Danmark 1940-45 er nedlukningen blevet en samlebetegnelse for restriktioner, forbud og anbefalinger ude og inde; i større eller mindre udstrækning snart hér, snart dér.

En aflyst fødselsdag

Visse butikker skulle lukke, andre måtte holde åbent, for eksempel hypermarkederne, hvor mad, cykler, tøj, sko handles frit under skilte med SHOES, MAN, KIDS I Dansk Supermarkeds Bilka.

Et vist kendskab til engelsk er nyttigt, hvis man vil handle i Dansk Supermarkeds Bilka-kæde.

I kategorien BREAKING var corona endda skyld i, at selv majestætens runde fødselsdag blev ligefrem aflyst, ifølge DR.

Allerede fra 2013 har vi kendt curling, måske fra samme tid kommer selfie, mens hip hop og stand up er kommet tidligere sammen med en hoben it-ord som computer, online, hotline, hotspot (igen), mail, support, power bank, cybercrime, refurbish, help desk, device, test (igen).

Eksperters og nørders (nerds) betegnelser glider ind i hverdagssproget. Det lyder vidende og overskudsagtigt. Mens folk med ukendskab til det nye måber indvendig.

Nyere ord som at spotte og misse kan (for uøvede) for eksempel give lidt forvirring og nedsat læsehastighed. Hvad mon skribenten/forfatteren/journalisten/DJØF’eren mener? Der er måske noget med øjnene?

Fuck og fucking indgår helt ubesværet i selv ellers pæne drenge og pigers talte og skrevne ordforråd, mens man mindes bedstemors udbrud ”vask din mund. Med sæbe”.

Pandemien aflyste en rund fødselsdag, måske flere, hvis man kan det.

Golfspillers mange hænder

Gummisko er yt. De hedder sneakers, og det er ikke nogen joke!

”Tiger Woods holder (holds/ejer) et hav af golfrekorder”. Aahhmen, staklen har vel kun to arme og to hænder.

En ny dansk lydbogstjeneste hedder chapter.

Hvis man havde held med at komme til Bornholm under pandamien og skulle hjem fra Rønne, blev man mødt med et ”boarder nu” – ligesom i en lufthavn.

I Rønne færgehavn møder bilisterne et skilt med mere engelsk/dansk end bornholmsk.

Andre nyere ord fra medieverdenen: breaking news, deadline, headline, on demand, flow, streame, game, sound support, tweete, longread, influencer, prime time, executive editor in chief.

Fra politiker- og handelslivet: bottom line, agenda, no go, boom, game change, all in, worst case scenario, track & trace, turn around, merchandise, smiley, store, content, walk the talk (at gøre som man siger i modsætning til at tale uklart), stop and go-politik, booking, deal.

Når f.eks. en minister får lyst til at meddele sig til offentligheden træder vedkommende ud af sit kontor og op på dørtrinet. Hvorefter vedkommende fremsiger sit budskab og eventuelt modtager nogle spørgsmål fra eventuelt fremmødte, ivrige journalister. Handlingen hedder noget så fint som doorstep, altså dørtrin.

Man kan blive reminded på ham…

Ord på skærmen

Under den amerikanske præsidentvalgkamp, da tv-stationerne sendte en hoben reportere og kommentatorer, analytikere og andre kloge folk til USA, opstod nye ord på skærmen. De blev hurtigt miljøpåvirkede og tog sproglig farve.

Nye ord kom ud gennem højtalerne.

Store numre var nok big numbers, altså høje tal.

Når en gruppe tager et afvigende og særligt sprog til sig ekskluderer gruppen resten. Det danner skel

Den amerikanske administration viste sig – for nu at øge forvirringen – at være regeringen og ikke embedsværket. Electoral votes var nok valgstemmer eller stemmer. Slet og ret.

Biden nailer Nevada under Trumps kampagne, som var en helt (u)almindelig valgkamp.

Du gætter forkert, hvis du tror, at meal4you handler om en firehjuls makrelmad a la Mette Frederiksen. Det er såmænd navnet på en pizzabagers firma. Opskriften på hans pizzaer hedder recept. Nice to know.

Udvikling – forarmelse

I takt med at sproget udvikler sig, som nogen siger, det gør, mens andre vil kalde tilstanden forarmelse, og flere låneord accepteres, bliver det nemmere at løbe om hjørner med f.eks. modtagere af mails (der var den igen) med en besked som: ”din pakke er klare, du skal bare betal kr. 22 på konto xxx.”. Det kræver lidt sikre danskkundskaber at gennemskue, at det er fake.

Med gode danskkundskaber kan man afsløre fake mails.

Udenlandske/engelske forkortelser forsinker budskabet for dem, der skal have det oversat og undervejs irriteres over det fremmedartede og uforståelige.

Det splitter.

Når en gruppe tager et afvigende og særligt sprog til sig ekskluderer gruppen resten. Det danner skel.

Det kommer langsomt, drypvis. Og vi hæfter os næppe ved det enkelte tilfælde.

Men en dag kan vi pludselig standse op og kigge nærmere på det, sproget. Og opdage, det er forandret. Ligesom et barn, der med ét blev voksen. I hvert fald ændret. Somme tider til ukendelighed.

Det kan være fucking svært at forstå det sprog, man troede at have lært en gang.

Mens man blinkede med øjnene, kom der en sværm af nye begreber, ord og forkortelser. De gør ikke en flydende kommunikation lettere.

Grand Old Party

Sofie Carsten Nielsen deltog i debatten om Inger Støjbergs ”vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance”, en omskrivning af republikanerne Reagans og Trumps udtryk. Den radikale leder sagde: ”bliv ikke til GOP”.

Dansk sprog bliver fattigere, ringere, udvisket og forsvinder vel en dag, når vi tager flere og flere engelske ord ind

Frem med ordbog, internet, m.v. Det viste sig, at den radikale leder blot advarede mod, at der i Danmark udvikles noget, som minder om Det Republikanske Parti i USA, der bærer tilnavnet Grand Old Party.

Facility management lyder fantastisk flot og professionelt. Det er en vicevært udstyret med regneark i den boldgade, som hedder new public management.

Man kan ikke åbne en dansk avis uden at støde på en række udenlandske ord, ikke åbne tv eller radio og få fuldt udbytte af budskaberne uden visse engelskkundskaber.

Fattigere dansk

Dansk sprog bliver fattigere, ringere, udvisket og forsvinder vel en dag, når vi tager flere og flere engelske ord ind.

Visse er ophøjede og ”autoriserede” ved at komme i Retskrivningsordbogen, og hvornår kommer de alle med? Det afhænger blandt andet af udbredelse og levedygtighed.

Hvis udviklingen fortsætter, intet tyder på modsat rettede kræfter, forsvinder dansk sprog. Må vi bede om bedre engelskundervisning som kompensation for de ringere danskkundskaber.

Man skal kende en del engelske ord for at begå sig. På dansk.


Hvis du ikke allerede har fået udvidet dit ordforråd nok, er her nogle flere smagsprøver, indsamlet fra danske tekster det seneste halve år. Hvor mange kender du?:

Ældre ord:

Taxi, camping, weekend, pullover, housecoat, t-shirt, wc (water-closet), shampoo, t-bone, burger, off-side, tackling,   cornflakes, milkshake,  cruise, timeout, softice, candyfloss, fan, feed back, fancy, trend, slow beer, okay, all right, Well, stand-by, drive-in,

Nyere ord:

Headbang, make-over, feelgood, fanshop, gaming, greenmind, refurbish, upcyckling, chunky, clickbait, shot(s), beerpong, comford food, roommate, hands on, droppe, catch up, mind-blowing, key logger, Take action, fashion, dead man walking, hitte, main stream, point proven, mindset, mind, refill, high light, hooke op, lineup, game, over night, flashe, walk and talk, brunch, cliffhanger, speede op, overkill, foodie, make-over, small talk, hardtalk, woke, cutting, doomscrolling, rabbitholes, freak show, (et) brand, bias, spicy, spot on, page turner, piece of cake, street credit, Task force, scary, full-blown, one night stand, high five, mind blowing, kick ass, workout, q&a, autocorrect, foodie, flashe, non-stop, flash back, make-over, action card, second opinion, veggieburger og buddhabowl.


LÆS ALLE ERIK STAFFELDTS ARTIKLER HER


Topbillede: Mette Frederiksen holder et af mange pressemøder om coronanedlukningen. Stm.dk
Resten af billederne er taget af skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Erik Staffeldt, er journalist ML. Han bor på Frederiksberg.
Han har aftjent værnepligt og siden været på sergentskole og chefhovmester, Søværnet, Båring Højskole, mejerielev, journalistuddannelse, mesterlæren,
Dannevirke, Sønderjyden, journalist, ritzau, Politiken, herunder
politisk reporter, Folketinget 20 år, Middelfart Venstreblad
(redaktør), Fyns Stiftstidende og De bergske Blade, Skjern og
Ringkøbing (skrivende/redigerende). Pensioneret 2005.
Frivilligt arbejde: Københavns Marineforening (bestyrelsen), og Danske
Santiagopilgrimme (redaktør, web), Grønlandsjournalister, i
etableringsgruppe for Veteranhjem København, coach for
alkomisbrugere og Tour de Taxa-cykling til Paris (2011).
MobilePay: 2835 1772.

Seneste artikler om Liv & Mennesker