MADKLUMME – Poul Arnedal kender en kvinde, der kan tale med de døde, og som engang er kommet til at kalde en dygtig, afdød guitarist for en ”pikspiller”. Hun har boet i London i over 40 år, men elsker stadig at komme til Danmark og få stegt flæsk med persillesovs.
Det er ikke hver dag, man møder et menneske, som kan tale med de døde. Det er måske ikke så vanskeligt at støde på nogen, som påstår, de har denne evne. Men at møde én, som man oplever virkeligt har denne evne, hører til sjældenhederne.
Jeg har mødt ét sådant menneske, og hun hedder Marion Dampier-Jeans. Hun kommer fra Slagelse, men har boet i London i over 40 år. Derfor elsker hun de traditionelle danske retter. Af samme grund er hun heller ikke altid helt up-to-date med det danske sprog, og det bliver ikke bedre af, at hun også er ordblind. Derfor har min kone skrevet hendes fire bøger. Jeg har lavet nogle tv-programmer med hende.
I en periode boede hun altid hos os i vores lejlighed på Nørrebro, når hun var i København. En gang, hvor vi alle tre var på vej i bil til Lolland, hørte vi pludselig en mandsstemme, som højt og klart siger ”kartofler”. De to kvinder troede i første omgang, det var mig, men jeg havde ikke mælet et ord. Til gengæld kom Marion samme aften, hvor hun lavede en åndelig demonstration for over 200 mennesker, i kontakt med en afdød kartoffelavler, som hun kunne beskrive særdeles præcist.
Det viste sig, at hans datter sad nede i salen og fuldstændig kunne genkende Marions beskrivelsen af ham. ”Jamen allerede da vi var på vej herned, var han klar over, du ville komme her i aften, for vi hørte hans stemme i bilen, hvor han sagde ’kartofler’,” fortalte Marion hende så.
”Jamen, han var meget stolt af sine kartofler,” konstaterede datteren.
Efter sådan en aftenseance er der brug for et solidt måltid, og selv om man først kommer tilbage til København over midnat, så har Rio Bravo i Stormgade altid åbent
På et andet tidspunkt står hun over for en lignende forsamling i Nykøbing Falster, hvor en yngre afdød, guitarspillende mand kommer igennem til hende. Hans nu midaldrende søster sidder nede i salen. ”Han var en ’pikspiller’,” bekendtgør Marion med et stort smil ud over forsamlingen. Pinlig tavshed! ”Jo, han spillede ’pik,” gentager Marion insisterende. ”Og han var en dygtig ’pikspiller’.” Rundt om i salen er der spredt og nervøs latter, indtil en engelskkyndig træder hjælpende til: ”Mener du, at han spillede guitar med en plekter”, og antyder hvordan man gør det.
”Ja, det er jo det jeg siger,” konstaterede Marion. ”Han brugte en plekter og han var også rigtig god til at spille med fingrene på strengene.” Pludselig slapper søsteren nede i salen af og bryder ud i et stort smil: ”Ja, det var han rigtig dygtig til.”
Samtidig går det op for Marion hvilken sprogforbistring, hun har rodet sig ud i og udbryder: ”Oh my Gooood!”, og må så forklare, at på engelsk hedder en plekter nemlig en ’pick’, og når man spiller uden plekter og bruger fingrene, hedder det ’finger picking’.
Det er ikke hver dag, man møder et menneske, som kan tale med de døde
Efter sådan en aftenseance er der brug for et solidt måltid, og selv om man først kommer tilbage til København over midnat, så har Rio Bravo i Stormgade altid åbent. At restauranten har lagt navn til det berømte politiske forlig, ”Rio Bravo-forliget”, som blev indgået under Schlüter-regeringen i 1984, aner Marion ikke så meget om, for hun bor jo i London. Men det er et sted, hvor man kan få stegt flæsk og persillesovs til langt ud på natten. Derfor er det altid en sikker vinder, selv om der kan være lidt langt mellem persillen i sovsen og kartoflerne engang imellem kan være noget overkogte.
Dette er det til gengæld lykkedes at råde bod på, når jeg selv har kokkereret hjemme i køkkenet og serveret min egen stegte flæsk og persillesovs – med ”kartofler” – for vores gamle veninde.
Ingredienser:
1 kg økologisk brystflæsk/kogeflæsk.
1 l sødmælk.
2 store bundter persille.
Smør.
Piskefløde.
1 kg kartofler.
Salt og peber.
Maizenamel.
Sådan gør du:
Der skal være rigeligt med flæsk i denne ret, og masser af sovs med masser af persille. Og så er det vigtigt, at man bruger magert flæsk, og ikke lader sig lokke af det billigere og meget federe ’stegeflæsk’.
Steg flæsket på en stor smedejernspande til det bliver gyldent og lad det stege færdigt i en forvarmet ovn ved 220 grader. Drys salt over den sprøde flæsk inden den serveres.
Opvarm 9/10 af mælken i en tykbundet gryde. Rør rundt så den ikke brænder på. Når mælken er ved at koge tilsættes den hakkede persille. Når persillesovsen koger, jævnes den med maizenamel, som rystet i et syltetøjsglas med resten af mælken. Sovsen må gerne være dejlig tyk, så den hænger på kartoflerne. Lad den koge igennem i et par minutter under omrøring.
Man får en sund tørst af denne ret, så den skal nydes med en let maltet pilsnerøl af Classic- eller Jacobsen-typen
Smag til med salt og peber. Kom evt. en god slat piskefløde eller en klat smør i sovsen og lad den forsigtigt koge op igen.
De kogte kartofler skal ikke være for store. Jeg foretrækker nemlig kartofler, der maximalt er på størrelse med en 5-krone. Man kan også bruge små aspargeskartofler. De koger heller ikke så let ud. Til gengæld har jeg ikke noget imod, at kartoflerne serveres med skræl på.
Man får en sund tørst af denne ret, så den skal nydes med en let maltet pilsner øl af Classic- eller Jacobsen-typen.
Foto: Marion Dampier-Jeans
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her